#31 Det ensomme, svære og sorgfyldte før, under og efter fertilitetsbehandling, en samtale med Fertility Care

Solomor

Det kan være ensomt, og det sætter en masse følelser og tanker i gang, når vi begynder at overveje og undersøge mulighederne for at påbegynde fertilitetsbehandling for at blive forældre, både alene eller med en partner. Som single kvinde er der ingen at tale med og den med at blive overmandet af ensomhed i det hele, kan mange sikkert genkende.

Den følelsesmæssige rutchetur det kan være, den fortsætter mens vi er i behandling og når vi så er blevet forældre, kommer der et nyt lag af følelser og tanker. Det kan være svært at tale med andre om, som ikke er i behandling eller selv har prøvet det, og samtidig kan det være svært at gå med alt det alene. Det bliver ensomt.

Vi tror måske vi har mest brug for en samtale om at være midt i et behandlingsforløb, og ofte af flere omgange, når det ikke lykkes og man prøver igen og igen, men det at overveje overhovedet at gå i behandling, det er i sig selv en svær proces fyldt med mange overvejelser og følelser som sorg forbundet med den smerte det kan være ikke at få børn ad naturlig vej, og som solomor  måske at give slip på drømmen om at få barn med en partner.

Uanset om man bliver forældre eller ej, kan samtalen efter være mindst lige så vigtig for, hvordan bearbejder vi evt. sorgen og tabet, hvis det ikke lykkes eller hvordan forholder vi os til andre omkring os, hvordan kan vi tale med dem om det som er svært, også selvom vi er blevet lykkelige forældre.

Derfor tilbyder Videnscentret Fertility Care gratis rådgivning før, under og efter fertilitetsbehandling, da vi kan have brug for en samtale med professionelle i hele vores forløb, uanset om vi bliver forældre eller ej.

Det har Solomor en givende samtale med Fertility Cares daglige leder Maria Salomon om. Maria fortæller, hvordan Fertility Care støtter blandt andet kvinder, som vælger at gå i fertilitetsbehandling alene uden en partner med samtaler før, under og efter fertilitetsbehandlingen. Vi taler om, hvad der kan være svært, og hvordan vi bla. tackler sorg, vores egen og den sorg vores nærmeste måske har på vores vegne, når vi lever i et samfund, hvor vi ikke rigtig lærer at tale om sorg og være med sorgen i os selv og andre.

Vi taler også om, det at tage beslutningen undervejs om måske at stoppe fertilitetsbehandling og fravælge at få børn. Noget som også kan være svært at tage en beslutning om og dernæst være åben omkring i et samfund som vores, hvor det nærmest anses en naturlov, at alle vil gøre alt for at få børn. 

Lyt med til vores fine samtale om at være før, under og efter fertilitetsbehandling, om behovet for støtte og samtale med sundhedsfaglige om at være i behandling og alle følelserne omkring det.

Du kan læse mere om Fertility Cares gratis landsdækkende rådgivningstilbud via linket her

若要收听包含儿童不宜内容的单集,请登录。

关注此节目的最新内容

登录或注册,以关注节目、存储单集,并获取最新更新。

选择国家或地区

非洲、中东和印度

亚太地区

欧洲

拉丁美洲和加勒比海地区

美国和加拿大