94. Ugens Snak: Renovering og restaurering af Nationalbanken med Ann-Pia Puggaard og Susanne Skjellerup Thomsen
I denne uges afsnit sidder jeg på en adresse i hjertet af København i en fredet bygning, der lige nu gennemgår en omfattende restaurering og renovering, nemlig Nationalbanken. Bygningen er tegnet af den internationalt anerkendte danske arkitekt Arne Jacobsen og opført fra 1965 til 1978. En bygning med arkitektur, indretning, møbler og inventar, der alt sammen er designet specifikt til bygningens behov og funktion som landets centralbank, en bygning der ses som et af Arne Jacobsens hovedværker.
Med fredningen i 2009 er bygningen med til at fortælle historien om, hvordan vi har bygget, arbejdet og levet gennem historien.
Til at fortælle om Nationalbanken, dens fredning og hele restaurerings- og renoveringsprojektet er Ann-Pia Puggaard, som er ansat af Nationalbanken som projektdirektør for restaurering- og renoveringsprojektet samt Susanne Skjellerup Thomsen, der som forretningsudviklingschef hos EKJ Rådgivende Ingeniører varetager opgaven som projektchef for totalrådgivergruppen på restaurerings- og renoveringsprojektet.
Du kan finde meget mere information om projektet via Nationalbankens -eller EKJ's hjemmeside.
Tak fordi du lytter med!
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæster: Ann-Pia Puggaard og Susanne Skjellerup Thomsen
Información
- Programa
- FrecuenciaCada semana
- Publicado2 de octubre de 2024, 03:00 UTC
- Duración1 h
- Temporada4
- Episodio94
- ClasificaciónApto