GameChanger

GameChanger
GameChanger

GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling. GameChanger er en vidensplatform skabt i samarbejde mellem DBU og Divisionsforeningen, og som samler, inspirerer og faciliterer den faglige fodboldsamtale. Vores ambition er at formidle om fodboldspillet og gøre dansk fodbold endnu stærkere i en tid, hvor spillet udvikler sig eksplosivt. Her kan du lytte til vores podcasts, som gennem unikke og relevante cases giver dig teoretisk og praksis indblik i udviklingen af viden og kompetencer - både hos trænere, specialister, spillere og klubber i fodboldens verden. Samtidig vil vi inspirere andre interessenter såsom medier, forskere og studerende, der vil dykke længere ned i fodboldens faglighed samt de strategiske indsatser og temaer, der har betydning for nutiden og fremtiden. Hos GameChanger finder du viden: - Børnefodbold - Spillets udvikling og data - Sportslig ledelse - Sportsfysiologi - Sportspsykologi - Talentudvikling Tak, fordi du lytter med!

  1. Skadesforebyggende træning: Her er din guide til investering i spillerne

    5일 전

    Skadesforebyggende træning: Her er din guide til investering i spillerne

    Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed. Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold. I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn. Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football” (Bandak et al., 2024). Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen. Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi? Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital). Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger. Key-takeaways *Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning *Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11 *Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger *Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning *Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse *Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen) *Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering *Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse.

    35분
  2. Opdel projekter i trin: Sådan forbinder du viden og hverdagen

    11월 6일

    Opdel projekter i trin: Sådan forbinder du viden og hverdagen

    Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger. For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder. Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden? Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen. Key-takeaways *Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil *Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben *Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde *Hvad det vil sige ”at implementere”  *Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde *Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug *Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden.

    28분
  3. Frivillighed er en hjørnesten. Så hvorfor er de 'ikke-frivillige' ikke frivillige?

    10월 23일

    Frivillighed er en hjørnesten. Så hvorfor er de 'ikke-frivillige' ikke frivillige?

    Frivillighed er en hjørnesten!Med de ord indledes DBU’s Frivillighedsrapport (2022), der estimerer, at cirka 120.000 frivillige engagerer sig i de danske fodboldklubber. Samtidigt konkluderer DBU’s samfundsregnskab (2018), at de frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte. Det svarer til det samtlige antal ansatte på Aarhus Universitetshospital. De frivillige er altså en vigtig ressource, i forhold til at skabe rammerne for at børn, unge og voksne kan dyrke den aktivitet, de elsker, og samtidigt skabe rum til samvær udenfor kridtstregerne. Dette er indtalt artikel fra GameChanger, og du kan læse artiklen og se dens figurer og tabeller her. Key-takeways Antallet af besatte frivillige positioner i danske idrætsforeninger er faldet med 16 procentpoint siden 2015Den gruppe, der i lavest grad er frivillige, er de 13-19-årige medlemmer af foreningen62 procent af de ‘ikke-frivillige’ angiver, at de har ”lav interesse” i at blive frivillige. 31 procent har ”middel interesse”, mens syv procent har ”høj interesse”Interessen for at engagere sig i frivilligt arbejde er nogenlunde ens på tværs af kønStørstedelen af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid til at varetage frivillige opgaverDen gruppe af ikke-frivillige, som har interesse i at bidrage, bør opleve, at klubben efterspørger flere frivillige, og at klubben har brug for frivillige med mange forskellige kompetencerDet skal være tydeligt for de ikke-frivillige, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker at hjælpe.

    11분
  4. Landstrænere på job: Sådan samles alle landshold om én spillestil

    10월 9일

    Landstrænere på job: Sådan samles alle landshold om én spillestil

    Forestil dig, at du skal implementere en spillestil på tværs af årgange og køn. Hvordan vil du sikre, at spillestilen kommer ud på banen? Det er en opgave, som landstrænerne på de i alt 12 danske landshold samarbejder for at sikre udviklingen af fremtidens landshold. Den fælles spillestil har navnet Den Røde Tråd 2.0, og i marts 2024 udgav vi her på GameChanger en podcast, som fortæller om processen bag den opdaterede version af Den Røde Tråd fra 2008. Nu er det lidt over et halvt år siden, at Den Røde Tråd 2.0 blev offentliggjort, og derfor vil vi forsøge at tage en temperaturmåling på implementeringen på tværs af alle landshold. For at give et indblik i, hvordan én spillestil ser ud på 12 landshold, er Anja Heiner-Møller og Morten Eskesen med i studiet. Anja er U19-kvindelandstræner, og efter at have været med U19-herrelandsholdet til EM i Nordirland i sommer, står Morten nu i spidsen for U18-herrelandsholdet. Den Røde Tråd 2.0 består af to sider: ”Når vi har bolden” og ”Når de har bolden.” I denne podcast hører du om, ”når vi har bolden”. Mere specifikt gælder det opbygningsspil og afslutningsspil. Key-takeaways: Hvad Den Røde Tråd 2.0 betyder for samarbejdet på tværs af 12 landsholdHvilke principper i afslutnings- og opbygningsspillet du kan holde øje med under landskampeHvordan landsholdene bruger keeperen i opbygningsspilletHvordan landstrænerne implementerer en spillestil, når siden sammen er knapHvordan de skaber et trygt miljø for spillerne med henblik på (hurtig) læringHvordan pige- og kvindelandsholdene arbejder med specifikke strategierHvordan spillerne bliver forberedt til at kunne rykke en årgang opHvordan taktisk fleksibilitet hænger sammen med individuelle styrker – med Clement Bischoff og Emil Højlund som eksempler.

    39분
  5. Succes som træner: Fokusér på din arbejdsidentitet (i stedet for dit talent)

    9월 25일

    Succes som træner: Fokusér på din arbejdsidentitet (i stedet for dit talent)

    Hvad er forskellen på 'talent' og 'styrke'? Talent og Talentudvikling støder du typisk på, når det gælder spillere. I denne podcast kan du høre om, hvilken rolle talent-begrebet har, når det gælder fremtidens trænere og uddannelse af trænere. Eller: Faktisk handler podcasten nærmere om problematisering af talentbegrebet for i stedet at rette blikket mod begrebet arbejdsidentitet. Med i studiet er Billy Adamsen, som er forskningsleder på Sjællands Erhvervsakademi (Zealand) og en del af Talent Lab. I sin forskning beskæftiger han sig netop med sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talent - og hvad skal du og din organisation have fokus på, når I arbejder med ”talenter”? For at perspektivere Billys forskning i arbejdsidentitet og talent til hverdagen i en fodboldklub er Danek Olsen med i studiet. Han er klub- og sportschef i Jægersborg Boldklub, hvor han blandt andet arbejder med udviklingen af næste generations trænere. Key-takeaways:  Sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talentTalent og potentiale er ”tomme udtryk”, mens du kan konkretisere dine styrkerDem, der arbejder med styrker, har større succes, end dem, der har arbejder med talent og potentialeArbejdsidentitet er centralt for at finde dig selv i klubben og trænerjobbetArbejdsidentitet fokuserer på færdigheder – det gør talentbegrebet ikkeDine ”akkumulerede erfaringer” skaber din arbejdsidentitetMatchet mellem klubbens værdier og kultur samt trænerens arbejdsidentitetForskellige grader af selvledelse har betydning for din arbejdsidentitet.

    32분
  6. Den gode feedbackkultur: Forstår spillerne dig - og forstår du spillerne?

    8월 28일

    Den gode feedbackkultur: Forstår spillerne dig - og forstår du spillerne?

    Hvordan giver du spillere feedback, som de kan handle på? Overordnet er feedback en kommunikationsform, hvor du giver en tilbagemelding på en spillers adfærd og handlinger. Uden feedback ved spilleren ikke, om han/hun lever op til forventninger, ligesom han/hun uden feedback heller ikke har mulighed for at ændre og styrke sin adfærd. Gennem udveksling af perspektiver og informationer er feedback på mange måder en forudsætning for, at dine spillere bliver dygtigere og udvikler kompetencer. For at give at kunne give dine spillere den nødvendige feedback, kan du tage flere metoder i brug, og som træner kan du sætte rammerne for, at spillerne opsøger feedback hos hinanden. Det handler om at skabe en god og tryg feedbackkultur. Og hvordan du gør det, får du inputs til i denne podcast med Hjalte Nørregaard og Jonas Bro. Hjalte Nørregaard er assistenttræner hos F.C. København, og Jonas Bro er partner hos Feedwork, hvor han rådgiver organisationer i vidensdeling og læring – og herunder særligt kunsten i at bruge feedback. Jonas har samtidigt en baggrund i Hæren og som elitesportsatlet i militær femkamp. Key-takeaways: Feedback handler om udvikling og dannelseVideo og observationer er fordelagtige værktøjer til feedbackDen gode feedback hjælper spillerne med at forstå og udføreSystem 1 og System 2 har en funktion i forhold til feedbackHusk at balancere i mængden af informationer, som spilleren kan modtage og omsætteFeedback ikke er top-down, men to-vejs-kommunikationSammenhængen mellem psykologisk tryghed og feedbackkulturEksempel: Udviklingsplaner på F.C. Københavns U19-holdEksempel: Feedback i omskolingen af Elias Jelert.

    38분
  7. Få spillerne ud af komfortzonen: Sådan arbejder du med Deliberate Practice

    8월 14일

    Få spillerne ud af komfortzonen: Sådan arbejder du med Deliberate Practice

    Hvordan designer du en træning, der får spillerne ud af komfortzonen? Det får du svar på i denne podcast, hvor du kommer tæt på metoden Deliberate Practice. Groft skitseret udspringer Deliberate Practice af forskning i, hvad der gør eksperter til eksperter og adskiller dem fra andre. Heri ligger også et spænd mellem tillært ’kompetence’ og ’naturtalent’. I en sportslig sammenhæng peger forskningen på, at Deliberate Practice er den træningsform, som giver det bedste udbytte, når målet er et højt færdighedsniveau. I holdsport bruges færre timer på Deliberate Practice sammenlignet med for eksempel individuelle sportsgrene eller musikere, og det har du kunnet høre om i tidligere GameChanger-episoder. Imidlertid er det individuelle perspektiv ikke direkte overførbart til holdsport og de relationelle elementer, som kendetegner fodboldspillet. For at sætte principperne i Deliberate Practice ind i et holdsportsperspektiv, og for at give dig indblik i, hvordan du kan implementere principperne i dit træningsdesign, er Frank Hjortebjerg med i studiet. Han har indtil foråret 2024 være assistenttræner hos OB’s førstehold, og inden da har han både været i FC Nordsjælland og Brøndby IF. Key-takeaways: Forskellene på og samspillet mellem Purposeful Practice og Deliberate PracticeDeliberate Practice er ikke en umiddelbart belønnende træningsform, men giver det bedste udbytte på sigtPlanlægning og placering af Deliberate Practice i dit træningsdesignBrug spørgsmålene: Hvad er formålet med øvelsen? Den er god til hvad?Variation får spillerne ud af komfortzonen, men husk formålet med øvelsenSpillere er forskellige, og ikke alle kommer ud af komfortzonen på samme måde’Priming’ af spillerne fysisk og kognitivt forud for en Deliberate Practice-træningsblokHav en plan, hvis træningsøvelsen ikke går som planlagt (for let eller for svær).

    41분

소개

GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling. GameChanger er en vidensplatform skabt i samarbejde mellem DBU og Divisionsforeningen, og som samler, inspirerer og faciliterer den faglige fodboldsamtale. Vores ambition er at formidle om fodboldspillet og gøre dansk fodbold endnu stærkere i en tid, hvor spillet udvikler sig eksplosivt. Her kan du lytte til vores podcasts, som gennem unikke og relevante cases giver dig teoretisk og praksis indblik i udviklingen af viden og kompetencer - både hos trænere, specialister, spillere og klubber i fodboldens verden. Samtidig vil vi inspirere andre interessenter såsom medier, forskere og studerende, der vil dykke længere ned i fodboldens faglighed samt de strategiske indsatser og temaer, der har betydning for nutiden og fremtiden. Hos GameChanger finder du viden: - Børnefodbold - Spillets udvikling og data - Sportslig ledelse - Sportsfysiologi - Sportspsykologi - Talentudvikling Tak, fordi du lytter med!

좋아할 만한 다른 항목

무삭제판 에피소드를 청취하려면 로그인하십시오.

이 프로그램의 최신 정보 받기

프로그램을 팔로우하고, 에피소드를 저장하고, 최신 소식을 받아보려면 로그인하거나 가입하십시오.

국가 또는 지역 선택

아프리카, 중동 및 인도

아시아 태평양

유럽

라틴 아메리카 및 카리브해

미국 및 캐나다