Moovy Podcast gennemgår de mest ventede film og serier i 2025, der byder på alt fra Mission Impossible til Marvel-film.
(NOTE: DENNE EPISODE ER OPTAGET FØR DAVID LYNCHS BORTGANG – MOOVY PODCAST VENDER HANS BETYDNING I NÆSTE EPISODE)
Nu er det nok med alle de toplister. Først de 10 bedste serier, så de 10 bedste film, og senest de 10 bedste filmopdagelser. Nu skal det handle om 2025 — og alt hvad året kan byde på af serier.
Dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, kigger som traditionen dikterer ind i krystalkuglen og finder en hulens masse film, de glæder sig til udkommer i 2025. For at skabe lidt struktur og dække på tværs af genrer, streaming og biograffilm, har de to filmelskere lavet seks kategorier.
I første hug snakker de sig igennem danske film “Det andet offer”, “Fremmed (Det første opgør) og Anders Thomas Jensens kommende “Den sidste viking”, der leder over i et segment om blockbusterfilm. Der skal James Gunn genskabe DC-univers fra bunden med “Superman”, imens vi takker af for Ethan Hunt og Mission Impossible.
Netflix er stadig kongerne af steaming. Det er også derfor det primært står på titler fra deres 2025-arsenal — det er kun dem, der har opgivet hvad og hvornår filmene kommer ud. Daniel Craig som Benoit Blanc vender tilbage i “Wake Up Dead Man: Knives Out”, og så står Guillermo Del Toro til at skulle skabe endnu en Netflix-film, nemlig “Frankenstein”. Men intet slår den nu længeventede “Havoc” med Tom Hardy, som Joachim og Mikkel har haft med alle år siden de startede med denne type episoder.
Ari Aster, Lynne Ramsey, Mike Leigh, Gregg Araki, Park Chan-wook, Edgar Wright, Bong Joon-ho, Safdie-brødrende, Wes Anderson, og vi kunne blive ved! Elsker du auteurfilm, har du en helt masse at glæde dig. Det samme gælder, hvis du kan lide gyserfilm. Den sidste film i “The Conjuring”-universet, Osgood Perkins’ “The Monkey”, Ryan Cooglers vampyrfilm “Sinners” og muligvis hele to “Predator”-film står på programmet.
Sidst men ikke mindst: serier. Det står til at skulle blive et fantastisk serieår med titler som “The Last of Us” sæson 2, “Beef” sæson 2 og sidste sæson af “Stranger Things”. HBO (MAX) har både prequel-serien “Welcome to Derry” og “A Knight of Seven Kingdoms” fra “Game of Thrones”-universet på vej. Så meget godt!
Vi lyttes ved!
0:00:00 - Introduktion
0:13:37 - Danske film
0:27:13 - Blockbusters
0:49:53 - Streamingtitler
1:06:29 - Auteur/Prestige/Oscar-film
1:22:30 - Gyserfilm
1:31:30 - Serier og afslutning
Information
- Show
- FrequencyUpdated Semiweekly
- PublishedJanuary 23, 2025 at 11:30 PM UTC
- Length1h 52m
- RatingExplicit