Formel 1 med Peter Nygaard og Felix Smith RadioPlay
-
- Sports
Formel 1 legenden Peter Nygaard og Formel 1 fan Felix Smith vender og drejer sæsonen 2024. Som den eneste danske Formel 1 Podcast, er vi til stede på gridden til alle årets 24 løb og har hver onsdag masser af nyheder, rygter og insider viden fra verdens hurtigste sportsgren. Vi dykker også ned i historiske løb og har interviews med danskere involveret i sporten. Forvent også masser af konkurrencer med fede præmier og afstikkere til Formel E og Formel 2.
-
Episode 10
Felix og Peter tager ugens hotte nyheder om Nico Hulkenberg og Adrian Newey under behandling. Vi har en Ayrton Senna-special i anledning af, at det i denne uge er 30 år siden den brasilianske legende omkom. Vi svarer på lytterspørgsmål og får besøg af B&Os finansdirektør Nicolaj Wendelboe, der giver et unikt indblik i samarbejdet med Ferrari og Fernando Alonso.
-
Episode 9
Peter er kommet hjem fra Kina, og fortæller om sin lynvisit i Shanghai. Kinas Grand Prix blev en spændende affære med godt race på banen og saftige rygter i paddocken.
Felix spørger ind til det hele, og vi runder Kevin Magnussen weekend, der ikke var fra den allerøverste skuffe. Den anden dansker med F1-ambitioner, Frederik Vesti, afslørede, at han nu også er reserve for McLaren - men bringer det ham nærmere et fast sæde? Dagens tema handler om Formel 1-kalenderen – er Monaco på vej ud? Der er masser at snakke om i Danmarks hurtigste podcast. -
Episode 8
I seneste udgave taler vi om rygter omkring Carlos Sainz, Kevin Magnussen og Frederik Vesti. Vi svarer på lytterspørgsmål og lægger op til det kommende løb I Shanghai. Når Peter at få sit visum til Kina? Alt bliver afsløret i Danmarks hurtigste podcast.
-
Episode 7
Peter er lige landet fra Osaka og har insight og rygter med fra Japans Grand Prix. Kampen om sæderne i 2025-feltet er i gang og Felix spørger ind til Kevin Magnussens præstation i Suzuka. Og hvad gør Mercedes? Er det Carlos Sainz, der skal afløse Lewis Hamilton i 2025? Eller rookien Kimi Antonelli? Hvordan påvirker det Frederik Vestas Formel 1-ambitioner? Og så har vi programmets første gæst: Pia Olesen Dyhr er glødende Formel 1-fan - nu fortæller SF´s formand om det hun kalder sin ‘gulilty pleasure’.
-
Episode 6
Denne gang er det Felix, der har været ude at føjte - han er lige kommet hjem fra Formel E i Tokyo. Peter er ikke imponeret over el-bilerne, men der er lagt op til en god debat. Så snakkes der ‘silly season’ - hvordan er K-Maha chancer for at fortsætte? Til sidst lægges der op til weekendens løb - nu er det Peter der skal til Japan..
-
Episode 5
Peter er tilbage fra Australien med seneste nyt fra Albert Park. Vi gennemgår løbet, der resulterede i den første ikke-Red Bull sejr i mange måneder og nye point til Kevin Magnussens Haas-team. Og så slutter vi vores gennemgang af teamcheferne og har nye præmier i gaveboden.