På naturens vegne Naturmødet

Ny natur - og mere natur - er nødvendigt, når vi skal have mere biodiversitet i Danmark. 

Vi har forpligtiget os til 30% beskyttede naturområder  i 2030, og den målsætning er vi meget langt fra at kunne overholde på nuværende tidspunkt. 

For nylig mødtes en flok naturfagsstuderende fra universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt skovskolerne på en konference i Odense med fokus på Ny natur.

Og undervejs blev de sat til at løse en svær opgave, der gik ud på at omlægge 200 hektar tidligere landbrugsjord til områder med skov, vand, græsning og stier. En opgave, som er fra virkelighedens verden, da Aarhus Kommune netop er igang med at løse den konkrete opgave.  

Men hvordan tager man hensyn til både biodiversitet, naboer, perioder med tørke eller voldsomme regnskyl?  

Det er ikke nogen let opgave - for også regler og direktiver kan spænde ben for de bedste løsninger. 

I podcasten møder du: 

Frederikke Natorp, studerende ved Aarhus Universitet på kandidatuddannelsen for biologi
Nikoline Christensen bachelorstuderende i biologi ved Aarhus Universitet
Mathias Slott, biologistuderende ved Syddansk Universitet  
Peter Søgaard, biolog ved Aarhus Kommune
Pil Pedersen, biolog og adjunkt ved Aarhus Universitet

Journalist Diana Bach har tilrettelagt og interviewet på konferencen, og Charlotte Ostertag har produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Birketræer gnavet over spåne for spåne. Ny-anlagte kanaler og den ene dæmning efter den anden.

Bæveren sætter sine spor, hvor den holder til. Og det er efterhånden flere og flere steder i Danmark. 

I år er det 25 år siden, at 18 bævere blev sat ud i Flynder Å i Klosterheden Plantage mellem Struer og Lemvig efter 2.500 års fravær i Danmark.

Til gavn og glæde for nogle og til ulempe for andre.

De 18 bævere, der blev sat ud i Klosterheden, har siden formeret sig og er blevet til et sted mellem 250 og 350 bævere. Efterhånden som bestanden er vokset, har de spredt sig fra området til omkring Varde i syd til Vesthimmerland langs Limfjorden og Thy i nord.

På Naturens Vegne tager dig med på tur langs et af de vandløb i Klosterheden, hvor bæveren bor, bygger og boltrer sig. 

Seniorkonsulent ved Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen, har fulgt bæverne tæt. Som daværende skovrider i Klosterheden var han med til at hente dyrene hjem til Danmark og sætte dem ud i Flynder Å-systemet.   

Ud over de 18 bævere, som blev sat ud i Klosterheden i 1999, blev der også sat bævere ud i Nordsjælland. I alt 23 bævere fordelt over årene 2009, 10 og 11.

Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Hvor står den kommende generation af landmænd i forhold til ønsket om - og kravet til - et mindre klimabelastende landbrug, der i højere grad spiller sammen med naturen?

Det ligger blandt andet i hænderne på landbrugsskolerne at forberede landbrugseleverne på den virkelighed, som de kommer ud til efter endt uddannelse.

Selvom det stadig kun er 2 ud af 12 landbrugsskoler under foreningen Danske Landbrugsskoler, der er baseret på undervisning i udelukkende økologisk landbrug (nemlig Kalø Økologisk Landbrugsskole og ZBC Jernbjerggaard), så er bæredygtighed et selvstændigt f*g på alle skolerne. Økologi er et valgfag, men det er også en del af alle andre f*g på uddannelsen - ligesom biodiversitet, klimatilpasning og cirkulær bioøkonomi.

På Naturens Vegne besøgte Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk ved Nibe, hvor godt 250 elever har deres daglige gang fordelt over den grundlæggende landmandsuddannelse og tilhørende overbygninger.

Faglærer og stedfortrædende uddannelsesleder, Natasja Rosendahl, fortæller om færre fordomme om og flere favntag med bæredygtig landbrugsproduktion gennem den periode på 16 år, hvor hun har undervist på Lundbæk.

Og to af skolens elever, 22-årige Rasmus Staun og 21-årige Marcus Sund, med forkærlighed for henholdsvis økologisk og konventionelt landbrugsproduktion, fortæller hvordan de vil gribe deres virke som landmænd an.

Optagelserne til dette afsnit er sket før 22. februar, hvor Svarer-udvalget kom med sit forslag til en grøn skattereform, som skal bidrage til at nedbringe udledningen af drihusgasser i Danmark - blandt andet fra dansk landbrug.

Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Angst, stress, depression er blevet en folkesygdom, som ødelægger livet for rigtigt mange mennesker.

I podcasten fortæller leder af naturbaserede indsatser hos Fonden Mental Sundhed, Dorthe Djernis om naturen som terapirum.

Dorthe Djernis er autoristeret psykolog og har en PhD i naturbaseret mindfullness. Hun har lavet mange naturbaserede forløb med forskellige målgrupper - blandt andet med unge studerende.

Hun fortæller om fordelene ved at bruge naturen til behandling af angst, stress, depression og PTSD, men også om vigtigheden af at udvikle og forske i naturen som en terapeutisk ramme i behandlingen.

Forskningen viser nemlig klart, at der er positive virkninger både mentalt, kropsligt og socialt ved at være i naturen.

Du møder også de to kvinder Emma Lyeteg Lund og Chipo Marisa Petersen, der begge var ramt af stress og angst, mens de studerede.

De fortæller om den hjælp et naturbaseret forløb med mindfullness, meditation og nærværsøvelser var for dem tilbage i 2017.

I 2021 angav lidt over 13% af danskerne over 16 år, at de led af depression eller havde senfølger efter depression. Det svarer til næsten 775.000 mennesker.
Tilsvarende antal mennesker angav at have angst eller senfølger efter det. Og hver tredje kvinde og hver fjerde mand i Danmark var plaget af en høj grad af stress.

Tallene er hentet fra Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen udgav i begyndelsen af 2022.
Den store udfordring med det mentale helbred i den danske befolkning har fået 15. Juni Fonden til at bevilge op til 100 millioner kroner til et program, der skal støtte forskning i - og udvikling af - naturbaserede metoder og tilbud i hele landet.


Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.

Kulturoplevelser behøver ikke altid at foregå i bygninger indrettet til kunst, litteratur og teater.

Kultur kan sagtens opleves i naturen - endda med flere fordele.

Jannie Schjødt Kold er forfatter og dramatiker og har skrevet flere stykker teater, der kan opleves i naturen, hvor fortællingerne spiller sammen med bakker, dale og udsigt.

Hun fortæller i dette afsnit af På Naturens Vegne, at oplevelsen af teaterstykket i større grad bliver ens egen og kommer mere ind under huden, fordi det foregår i den afstressende natur.

Og så gavner naturen kulturen og omvendt.

Lydfortællingerne inviterer et nyt publikum ind i kulturens verden, fordi det foregår i naturen - samtidig med at iscenesættelsen i naturen tiltrækker nyt publikum fra kulturen.

Jannie Schjødt Kold har blandt andet skrevet 'Under Isen', som blev til som et stykke 'usynligt teater' under corona-nedlukningen i 2020.

Et teaterstykke, der udspiller sig, mens man går en syv kilometer lang rute fra Øhavsmuseet i Faaborg og op gennem Svanninge Bjerge - fem professionelle skuespillere lægger stemmer til.

Du hører korte uddrag af stykket her i podcasten - hele stykket kan du downloade fra BaggårdTeatrets hjemmeside: https://www.baggaardteatret.dk/

Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.

Hvilke udfordringer og bonus'er er der for landmænd, hvis de stopper med at dræne og dyrke deres arealer med lavbundsjord, sådan som Miljøstyrelsen igen og igen beder dem om?

På Naturens Vegne har besøgt landmand Niels Rasmussen, der ejer og driver familiegården Spjellerupgård, der ligger lige ud til Smålandshavet syd for Næstved.

42 af hans 700 hektarer blev i 2018 taget ud af produktion og oversvømmet. Nu er arealet området et stort vådområde med sjældne vadefugle og sågar klyder og havørne.

Baggrunden er, at der langt fra er landmænd nok, der er villige til at tage deres lavbundsjorder ud af produktion.

Målet er ellers 100.000 hektarer for at landbruget kan bidrage med en betydelig reduktion i klimabelastning. Men der er langt igen. Meget langt.

Ultimo november 2023 er projekter på tilsammen godt 38.000 hektarer enten færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse til at blive udtaget. Derfor har Miljøstyrelsen to gange i efteråret 2023 udsat fristen for at landmændene kan søge om at udtage lavbundsjorde med tilskud.

Charlotte Ostertag har produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet i Hirtshals og Hjørring Kommune.