12 episodes

Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt.
I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet.

Juristeriet Københavns Universitet

    • Society & Culture

Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt.
I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet.

    Når lovgivning stigmatiserer: Sagen om de særlige psykiatriske sengepladser

    Når lovgivning stigmatiserer: Sagen om de særlige psykiatriske sengepladser

    Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig.

    Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'.

    I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse?

    • 30 min
    Sådan omvæltede terroren vores lovgivning

    Sådan omvæltede terroren vores lovgivning

    Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme.
    Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme.

    Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?

    Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs.

    0:00 Intro
    2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt
    16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard
    29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter
    45:02 Outro

    • 45 min
    Rigsret i tre serveringer – med Jørn Vestergaard, Jens Elo Rytter og Helle Vogt

    Rigsret i tre serveringer – med Jørn Vestergaard, Jens Elo Rytter og Helle Vogt

    Torsdag den 2. september begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg – den kun anden rigsret i over 100 år. Juristeriet er derfor gået en smule rigsrets-agurk og har sammensat en sofistikeret, nærende og elegant menu bestående af rigsret i tre serveringer.

    I første servering kaster vi os sammen med professor i strafferet Jørn Vestergaard ud i en gennemgang af den aktuelle rigsretssag. En af de ting vi ser nærmere på er, hvorfor Folketinget valgte at lade være med at rejse tiltale mod Inger Støjberg for at have givet vildledende oplysninger på flere samråd, men at man i anklageskriftet alligevel fastholder, at de vildledende oplysninger på samrådene skal gælde som strafskærpende omstændighed. Det kan man nemlig ikke, og det har man sådan set vidst lige siden Tamil-sagen.

    I udsendelsens anden del ser professor i forfatningsret Jens Elo Rytter nærmere på rigsretten som institution, herunder rigsrettens omfang, der med 30 dommere må betegnes som decideret gigantisk i sammenligning med de øvrige domstole. Men er et nu også nødvendigt? Og lærer vi i øvrigt noget af disse meget omfangsrige rigsretssager?

    Sidst i udsendelsen disker professor i retshistorie Helle Vogt op med udsendelsens tredje servering, nemlig et historisk overblik over rigsretten. Vi ser nærmere på, hvorfor institutionen kom til at se ud, som den gør, og hvad det var for politiske forhandlinger, der lå bag rigsrettens oprettelse dengang i 1849. Derudover kaster vi et blik på de historiske rigsretssager, der, ligesom den nuværende sag, også var godt og grundigt fedtet ind i politik og politiske magtkampe.

    Ris, ros eller gode forslag til udsendelser om jura modtages meget gerne på redaktion@jur.ku.dk.

    0:00 Intro
    03:45 Jørn Vestergaard
    26:35 Jens Elo Rytter
    41:02 Helle Vogt
    01:08:12 Outro

    • 1 hr 8 min
    Sikkerhed til salg: private sikkerhedsfirmaer på kant med menneskerettighederne – med Sorcha MacLeod

    Sikkerhed til salg: private sikkerhedsfirmaer på kant med menneskerettighederne – med Sorcha MacLeod

    Private firmaer tager sig af stadig flere sikkerheds- og militære opgaver. Det kan være alt lige fra vagtmænd i et storcenter til regulær krigsførelse ved hjælp af lejesoldater. Men de private sikkerhedsfirmaer overtræder stadig oftere menneskerettighederne, og imens halter den internationale lovgivning på området ubehjælpeligt bagefter.

    Lektor Sorcha MacLeod, der blandt andet forsker i privatisering af sikkerhed, fortæller i denne udsendelse om konsekvenserne for menneskerettighederne, og hvad vi som internationalt samfund kan gøre ved det.

    Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm igen klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I dag ser vi nærmere på de mange og ganske kuriøse ”luksusforordninger,” som danske konger gennem tiden har udsat befolkningen for.

    0:00 Intro
    04:01 Sorcha MacLeod
    36:25 Ditlev Tamm
    47:20 Outro

    • 48 min
    Tid til en grøn grundlov? - med Sune Klinge

    Tid til en grøn grundlov? - med Sune Klinge

    Grundloven skal skrives om, så miljø, natur og klima fremadrettet bliver et grundlovsanliggende. Med andre ord skal grundloven være grøn.

    Det mener i hvert fald en række juridiske eksperter og et par af de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv. Men er det egentlig nødvendigt med en ny grundlov i stedet for den nuværende, der vel strengt taget har gjort det meget godt de sidste små halvfjerds års tid. Ja, der er faktisk en række gode argumenter for en ny grundlov, lyder svaret fra adjunkt Sune Klinge, der sammen med andre forskere på Det Juridiske Fakultet har set nærmere på, hvordan sådan en grøn dansk grundlov kunne se ud.

    Sidst i udsendelsen er Ditlev Tamm som altid klar med en fortælling fra rettens kulturhistorie. I anledning af grundlovsdag den 5. juni taler vi både om grundlovens historie og udvikling, men også om hvorfor vi her til lands er ganske tilbageholdende, når det kommer til grundlovsrevisioner.

    0:00 Intro
    04:38 Sune Klinge
    31:08 Ditlev fortæller
    52:49 Outro

    • 53 min
    Katastrofer er fremkaldervæske for samfundet – med Kristian Lauta

    Katastrofer er fremkaldervæske for samfundet – med Kristian Lauta

    Vi er vant til, at katastrofer er noget, der foregår derude, i fjerne lande, langt væk fra os her i Danmark. Men med corona-epidemien er det katastrofale pludselig rykket meget tæt på os.

    Vi kan lære meget af katastrofer. Ja, faktisk fungerer katastrofer som en slags fremkaldervæske, der peger på svagheder og uretfærdigheder i den måde, vi har indrettet os på. Det giver os en mulighed for at indrette os på nye og bedre måder – hvis vi altså kan overkomme vores indbyggede menneskelige modstand mod forandringer.

    Det er én af pointerne i en ny bog af professor og katastrofeforsker Kristian Lauta. Ved at se på globale pandemier, jordskælv, orkaner og klimaforandringerne undersøger Kristian i sin bog, hvad katastrofer siger om os som mennesker og som retssamfund – og samtidig forsøger han at give et bud på, hvordan vi bedst muligt lærer af de katastrofer, der uundgåeligt vil ramme os fra tid til anden.

    Sidst i udsendelsen fortæller Ditlev Tamm om, hvordan den danske straffelov gennem tiden har forholdt sig til dødsstraffen.
    Efter reformationen i starten af 1500-tallet tager vi i Danmark for alvor biblens ord til os. Det betyder strenge straffe, og dødsstraffen er ikke spor ualmindelig, selv for tyveri. Men i 1700-tallet sker der noget. Nye juridiske vinde blæser over Europa.

    • 44 min

Top Podcasts In Society & Culture

You Might Also Like