Ole Henriksen - Hemmelighederne bag succesen (DEL 1)

Iværksætterdrømme

I dette afsnit er jeg hjemme hos Ole Henriksen i hans lejlighed i København, for at tale om hemmelighederne bag hans kæmpestore succes som iværksætter.

Ole står i døren og tager varmt imod mig med et kæmpe knus. Det er en af de smukkeste lejligheder jeg har set, og her er hyggeligt og rart at være, som Ole siger, og fortæller samtidig at garden går forbi hver dag kl. 12 for at dreje ned til Amalienborg. Mere dansk kan han næsten ikke få det.

Ole Henriksen har stået på en drømmeliste over gæster jeg rigtig gerne ville have med i podcasten, særligt fordi han er et perfekt eksempel på at du kan skabe en bæredygtig og succesfuld virksomhed, uden at det er på bekostning af dig selv og dit helbred. Altså at du kan skabe en business uden at brænde ud, hvor du har dig selv med, husker pauserne og hvor alting ikke handler om hvor meget man kan vækste og spare på bundlinjen.

I episoden kan du glæde dig til at høre en meget ægte og ærlig snak om hvordan:

  • Ole startede hele sit eventyr som iværksætter, endda med et deltidsjob ved siden af, og hvordan han fik de første kunder
  • Hvilken helt særlig markedsføringsstrategi han har brugt, og hvor evnen til at brande sig selv kommer fra
  • Hvordan du skaber mere tid og rum til dig selv, også når du løber stærkt
  • Og hvordan du sætter din motivation i højsædet, så din gnist ikke brænder ud

Hele iværksættereventyret starter med at Ole fortæller om dengang han stod hjemme i køkkenet i Los Angeles og skabte sine forskellige produkter, som han efterfølgende fragtede i tupperware beholdere på cykel igennem gaderne.

Han deler ærligt ud af hvordan han fik de første kunder ind i butikken og hvad han præcist gjorde for at få sit gennembrud, som resulterede i at store stjerner som Barbra Streisand, Cher, Leonardo DiCaprio og mange flere, begyndte at komme hos ham. Her deler han ud af gode råd til dig som lytter med, ift. hvad du kan gøre for at få dit eget gennembrud i din virksomhed. Men på trods af det store gennembrud Ole pludselig fik, var han stadig meget bevidst om at han skulle vedligeholde de høje standarder, og ikke begynde at tænke hvordan han kunne skære fra og skære ned, for hele tiden at spare penge.

Ole Henriksen fortæller hvordan han selv følte sig usikker og nervøs når han skulle prøve nye ting, også selvom han måske kan virke meget frygtløs. Han nævner bl.a. en episode der gjorde at han rystede og kunne ikke være i sin egen krop af nervøsitet. "Det er okay at være nervøs, det er selv de store stjerner engang imellem, når de skal præstere selvom de måske har prøvet det mange gange før".

Efter Ole's besøg hos Oprah i hendes store TV show begyndte han at få øjnene op for hvordan han kunne udvikle sin forretning, og lade mange andre mennesker få fat i hans produkter. Han fortæller om sine erfaringer med markedsføring og hvordan du kommer længere ud med dine budskaber og din forretning, og så deler han hvordan vi sørger for at sætte vores motivation på det højeste så vi ikke mister gnisten i vores arbejde.

Afsnittet slutter vi af med taknemmelighed. Det er en af Ole Henriksens redskaber til den succes han har skabt for sig selv, både i sin forretning og privat. Derfor har han netop også skrevet bogen "Af hjertet tak". Og hemmelighederne bag succesen snakker vi meget mere ind i, i del 2 som du kan høre allerede i morgen.

Når du har lyttet med i dag, så garanterer jeg at du sidder med et kæmpe smil over den fantastiske energi som Ole deler ud af igennem afsnittet.

Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :)

IVÆRKSÆTTERDRØMME

www.iværksætterdrømme.dk

INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Bạn cần đăng nhập để nghe các tập có chứa nội dung thô tục.

Luôn cập nhật thông tin về chương trình này

Đăng nhập hoặc đăng ký để theo dõi các chương trình, lưu các tập và nhận những thông tin cập nhật mới nhất.

Chọn quốc gia hoặc vùng

Châu Phi, Trung Đông và Ấn Độ

Châu Á Thái Bình Dương

Châu Âu

Châu Mỹ Latinh và Caribê

Hoa Kỳ và Canada