GameChanger

GameChanger
GameChanger

GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling. GameChanger er en vidensplatform skabt i samarbejde mellem DBU og Divisionsforeningen, og som samler, inspirerer og faciliterer den faglige fodboldsamtale. Vores ambition er at formidle om fodboldspillet og gøre dansk fodbold endnu stærkere i en tid, hvor spillet udvikler sig eksplosivt. Her kan du lytte til vores podcasts, som gennem unikke og relevante cases giver dig teoretisk og praksis indblik i udviklingen af viden og kompetencer - både hos trænere, specialister, spillere og klubber i fodboldens verden. Samtidig vil vi inspirere andre interessenter såsom medier, forskere og studerende, der vil dykke længere ned i fodboldens faglighed samt de strategiske indsatser og temaer, der har betydning for nutiden og fremtiden. Hos GameChanger finder du viden: - Børnefodbold - Spillets udvikling og data - Sportslig ledelse - Sportsfysiologi - Sportspsykologi - Talentudvikling Tak, fordi du lytter med!

  1. Foundations for Task Design: Sådan lærer du spillerne at finde nye løsninger

    1D AGO

    Foundations for Task Design: Sådan lærer du spillerne at finde nye løsninger

    Har du forsøgt? Har du fejlet? Lige meget! Prøv igen, fejl igen, men begå bedre fejl. Tidligere i år udgav Mark O'Sullivan, Associate Professor hos NIH, sammen med Martin Vlk, Head of Methodology and Coach Development i Slavia Prag og Coordinator of Higher Education hos det tjekkiske fodboldforbund, en artikel om repetition og læring. Pointen er, at læring ikke alene handler om at gentage en løsning, men om at gentage processen med at finde en løsning. Dén pointe uddyber Mark O’Sullivan her i podcasten. Mark O’Sullivan stiller sine træneraspiranter spørgsmålet: Hvad er ’kunnen’? Og han besvarer selv spørgsmålet med sætningen: ’Kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst’. Uddybende forklarer han, at kunnen er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljø under indflydelse af utrolig mange faktorer. Mark O’Sullivan præsenterer modellen Foundation for Task Design, og fremhæver, at det er vigtigt, at vi tillader børn at være nysgerrige og udforske spillet og give dem muligheder for at udforske. Så i stedet for at drible mellem kegler igen og igen, giver du børnene en information, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstander. Konklusionen er, at løsningerne ændrer sig konstant, fordi modstanden og informationerne hele tiden ændrer sig. Key-takeaways: Det er myterne om ’de gyldne’ indlæringsår og de 10.000 træningstimer, som driver udviklingen mod tidligere udvikling og specialiseringBiologisk alder bliver forvekslet med talent, derfor giver det ingen mening med tidlig udvælgelseMennesker skal ikke behandles som en computer, for ’kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst, og det er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljøGammeldags udenadslære er problematisk, fordi der ikke indgår nogen form for informationGentagelser uden relevant information er problematiske, for de kan ikke overføres til selve spilletMark O’Sullivan arbejder efter tre pædagogiske principper: Repræsentativ information, gentagelser uden gentagelser og manipulation af begrænsningerPrincipperne anvendes for at give spillerne muligheder for at lære spillet med informationer, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstanderModellen Foundations for Task Design er et redskab for trænere med følgende indhold: Bold, modstandere, holdkammerater, retning, konsekvens samt repræsentativ information. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    37 min
  2. Vækstkurver og talentudvikling: Kom bag om Everton F.C., Manchester United og Manchester City

    APR 11

    Vækstkurver og talentudvikling: Kom bag om Everton F.C., Manchester United og Manchester City

    Relativ væksteffekt er et begreb, som er tæt knyttet med talentudvikling. Rasmus Porse er Projektleder hos DBU, og I efteråret var han på studietur i England. Her besøgte han tre toprangerede akademier for at diskutere, hvordan vækst og modning påvirker talentudvikling. Nærmere bestemt besøgte han Manchester City, Manchester United og Everton F.C., og her oplevede Rasmus Porse tre meget forskellige tilgange til spørgsmålet: Hvordan kan akademier implementere viden om spillernes vækstkurver, så spillerne får de bedste muligheder for at opnå det højeste niveau? På baggrund af studieturen har Rasmus Porse skrevet et indlæg, hvor han besvarer tre spørgsmål. Dette er en indtalt version af indlægget, som du kan læse på GameChanger her. Key-takeaways: Blandt lighederne hos de tre akademier er, at de månedligt anvender Khamis-Roche og PHV til at monitorere spillernes biologiske udvikling som grundlag for beslutninger i den fysiske afdelingEverton har udarbejdet et system, hvor spillerne trackes i farvekoder med henblik på at minimere vækstrelaterede skaderManchester United udmærker sig ved at have en historik med at forløse biologisk sent udviklede spillere til klubbens førstehold (eksempelvis Marcus Rashford og Jesse Ligard)Manchester City har fokus på ekspertviden og at invitere den fysiske stab med ind til trænernes bord. Akademiet har bevidst valgt ikke at arbejde med bio-bandingSelvom klubberne vil matche spillerne efter, hvor langt de er i deres udvikling, er det en udfordring, at kampe stadig spilles efter fødselsår (kronologisk)Dansk fodbolds styrke er det tætte samarbejde mellem klubber og forbund om at tilbyde fleksibel kampmatchning og at tage hensyn til både tidligt og sent udviklede spillereRasmus Porse argumenterer for 25-50-25-matchningsprincippet, ligesom i DBU og Divisionsforeningen bør fortsætte udviklingen af Future-aktiviteter. Indtalt af: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen

    17 min
  3. Bliv en god sparringspartner: Tre trin styrker det faglige fællesskab

    APR 9

    Bliv en god sparringspartner: Tre trin styrker det faglige fællesskab

    Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner? Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger. I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis. For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet. Key-takeaways Kollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillingerI modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdigCoaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nytSænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø”Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den andenResultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentialeDe tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen.Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    37 min
  4. Involvering giver større effekt: Sådan vil Jeglertz udvikle flere landsholdsspillere

    MAR 28

    Involvering giver større effekt: Sådan vil Jeglertz udvikle flere landsholdsspillere

    Andrée Jeglertz løfter sløret for samarbejdet med danske klubber om talenter og om samarbejdet med udenlandsprofessionelle. Det gælder særligt klubbernes feedback, som er et område, hvor danske og skandinaviske klubber har en fordel i forhold til udenlandske klubber. Derfor feedback også et område, som Jeglertz peger på, skal dyrkes og udvikles endnu mere i pige- og kvindefodbold. Desuden bliver landstræneren bedt om at forholde sig til at inkludere talenter og/eller erfarne mentorer på de yderste pladser. Kort efter André Jeglertz trådte til som dansk landstræner, stoppede en del erfarne landsholdsspillere, og den skånske træner konstaterede, at han ’langt fra havde 45 spillere’ at udtage blandt. En problemstilling, han også har kommenteret hos Berlingske i januar 2025. Resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med de danske klubber har bevirket, at Jeglertz har fået flere spillere at vælge imellem. Men ligeså vigtigt har en del af projektet indebæret hans rolle som landstræner i forhold til at være tydelig overfor de unge spillere, at de er blevet udvalgt på grund af evner og spidskompetencer, ligesom hans stab har arbejdet intenst på at udvikle de spillere, der allerede er en fast del af landsholdet. Og så brænder André Jeglertz for spillerinvolvering. Filofien er, hvis spillerne kommer med input til kampens strategiske oplæg og ’game planen’, så tager de automatisk større ejerskab. For ét er trænerens tanker. Noget andet er, hvordan du får bedst effekt på banen. Key-takeaways Dansk fodbold er i en proces, som dels fører til øget professionalisme, og dels at flere unge kan blive landsholdsaktuelleSom landstræner skal Andrée Jeglertz bidrage til spillerudvikling ved støtte klubmiljøer og assistere med video- og feedbackmaterialeSelvom danske og skandinaviske klubber har tradition for at give feedback til spillere, har feedback et stort udviklingspotentiale i kvindefodboldUdviklingsplaner skal laves på en måde, hvor spilleren tager ejerskab, mens trænerne yder supportIntegration på landsholdet handler om tydelig om forventninger til spilleren, ligesom landstræneren skal være tydelig om, hvorfor spilleren er udtagetBalancen mellem ’udtagelser til fremtiden’, generationsskifte og intern konkurrenceLederskab som landstræner indebærer at inddrage spillerne i strategiske oplæg og ’game planer’, for så bliver de bedre til at tage beslutninger på banen. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    28 min
  5. Overgangen fra 8v8 til 11v11: Sådan kan nye spildesign fremme trivsel og læring

    MAR 12

    Overgangen fra 8v8 til 11v11: Sådan kan nye spildesign fremme trivsel og læring

    Siden november 2023 har en arbejdsgruppe under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen haft til opgave at gøre status på spilformer og banestørrelser i ungdomsfodbolden fra U13-U14 for at sikre at transitionen fra 8 mod 8 til 11 mod 11 er optimal. Gruppens formål er at komme med anbefalinger herfor, og de anbefalinger er snart klar, så de kan blive sendt i høring i de danske fodboldinstanser. I arbejdsgruppens kommissorium pålægges gruppen at komme med et forslag til et kamplæringsmiljø, som skal sikre, at den enkelte spiller ’er mest muligt involveret i spillet, har flest mulige aktioner’, og at det sker i et miljø med højst mulig effektiv spilletid, og hvor intensiteten i spillet ’som minimum fastholdes i transitionen fra spilform til spilform’. Udover at bygge videre på en DBU-undersøgelse fra 2013, har arbejdsgruppen blandt andet indsamlet viden fra spanske studier vedrørende effekterne af eksempelvis antal spillere på banen og banens størrelse (se her og her). Derudover et studie fra English FA om spilformationer i U12-U13, hvor undersøgelser viser, at antallet af afleveringer, driblinger og defensive aktioner øges i spilformater med mindre baner. For at diskture formålet med og vidensgrundlaget bag anbefalingerne, er talentchef hos DBU, Kenneth Brogaard, og Head of Lower Academy hos FC Nordsjælland, Jacob Bøtker, der begge er medlemmer af arbejdsgruppen, i studiet sammen med Michael Dahl Mathiesen, klubrådgiver hos DBU Jylland. Key-takeaways Problematikker i overgangen fra 8v8 til 11v11 – både i bredde- og elitefodboldDe fysiske, mentale, tekniske og taktiske elementer i overgangen fra 8v8 til 11v11       Forskellen på at arbejde med kampmiljø og kamplæringsmiljøInnovativ tankegang, fleksibilitet og variationer er vigtige for udvikling af spillereUdvikling af spillet uden bold med fokus på de relationelle elementer og at ”løse spillet sammen”Børn og unge skal føle sig vigtige og en del af fællesskabet, ligesom trivsel, involvering og læring skal være i centrumReduceret banestørrelse, flere spilminutter, flere involverede, hurtigere igangsætning og ”inddribling” er blandt forslageneMere fokus på dialog mellem klubber og mellem klubber og forbund. Podcastvært: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    33 min
  6. Fem trænerkompetencer: Sådan tackler du modstand og får følgeskab på dit projekt

    FEB 26

    Fem trænerkompetencer: Sådan tackler du modstand og får følgeskab på dit projekt

    Bo Svensson stoppede som spiller i Mainz 05 for godt ti år siden, og da bestod trænerstaben af en målmandstræner, en assistenttræner, en analytiker og en cheftræner. Da han kom til klubben som cheftræner syv år senere, var trænerteamet mere end fordoblet. Dét siger i sig selv noget om en voksende ledelsesmæssig opgave for en moderne cheftræner, og dertil kommer krav om indsigt i databehandling, sportspsykologi, kommunikation og håndtering af pres fra spillere, fans, agenter, medier og ledelse. Netop de ledelsesmæssige opgaver og stigende krav er omdrejningspunktet i den tyske rapport Trænerkompetencer i Topfodbold, som kommer frem til nøglekompetencer hos den nye generation af cheftrænere. Med eksempler fra sin egen tid som cheftræner i Mainz 05 og senest Union Berlin beskriver Bo Svensson de situationer og problemstillinger, han er blevet kastet ud i, når det gælder Aktivitets- og handlekompetence.  Lektor og Ph.d. i ledelse ved CBS, Frans Bevort, giver sit perspektiv på rapporten og konstaterer, at trænerjobbet bliver mere komplekst i en grad, så det minder om den kompleksitet, du ser hos erhvervsledere. Og så ser han modsætningsforhold blandt nogle af de kompetencer, som trænerne skal navigere i. Key-takeaways: Kompleksiteten i cheftrænerjobbet minder om den, du ser hos erhvervsledereDer bliver lagt vægt på kandidatens ledelsesevner, når klubberne ansætter trænereSom cheftræner er det vigtigt at være tydelig om sine værdier og prioriteter – og være konsekvent i eksekveringenDet stiller krav til cheftrænere på seniorniveau, at nutidens unge spillere kommer fra miljøer med megen tid med træneren og er uddannet med en stor videnRobusthed og følelsesmæssig stabilitet handler om at kunne håndtere paradokser og modstand fra omgivelserne’At begejstre’ spillerne kan ikke opstå uden accept af dit projektFor at gøre en gruppe stærk skal du give dem følelsen af, at I skaber noget specielt sammen. Du kan ikke ’fake’ en begejstring.Podcastvært: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    33 min
  7. Fra strategi til spillerudvikling: Debat om læringssyn er gavnlig for dansk fodbold

    FEB 5

    Fra strategi til spillerudvikling: Debat om læringssyn er gavnlig for dansk fodbold

    Læring og ledelse er nøgleord i trænerarbejdet i dansk fodbold, og det er af gørende for såvel bredde- som topklubber og akademier at gøre sig nogle tanker og tage nogle strategiske beslutninger om, hvilke overordnede normer og værdier der skal være grundlaget for de læringssyn, klub og trænere vil arbejde efter. Og der skal være plads til både det funktionelle, databaserede læringssyn, der bliver beskrevet som et snævert perspektiv, og det bredere, mere dannelsesorienterede læringssyn, hvor der er plads til fordybelse uden blik for målbarheden. Med i studiet er Andreas Rasch-Christensen, som både har et ben i fodbolden og pædagogikken. Som PhD og forskningschef ved VIA University College i Aarhus er han Danmarks førende ekspert, når det gælder læring, pædagogik og folkeskolen. Samtidig er han dybt passioneret og involveret i fodbolden med sin bestyrelsespost i Brabrand IF, hvor han er sportslig ansvarlig. Og endelig er han for DBU Jylland samfundsansvarlig for læring, dannelse og trivsel. Key-takeaways *Debat om læringssyn er vigtig for at udnytte alle potentialer i dansk fodbold *Pædagogikken skal ikke belære fodbolden *Det er legitimt at ville udvikle topspillere *Variation mellem det funktionelle og det dannelsesorienterede læringssyn er afgørende *Både det resultatorienterede og det holistiske perspektiv er vigtige for at udvikle topspillere *En overordnet strategi er vigtig, men der skal være grad af autonomi til trænerne. Podcastvært: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

    30 min
  8. At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation

    12/18/2024

    At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation

    Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper. Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere. Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner. På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold. Key-takeaways: Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kampAnførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelserDer er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførereDu kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anførerEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitetForskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.

    31 min

    About

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling. GameChanger er en vidensplatform skabt i samarbejde mellem DBU og Divisionsforeningen, og som samler, inspirerer og faciliterer den faglige fodboldsamtale. Vores ambition er at formidle om fodboldspillet og gøre dansk fodbold endnu stærkere i en tid, hvor spillet udvikler sig eksplosivt. Her kan du lytte til vores podcasts, som gennem unikke og relevante cases giver dig teoretisk og praksis indblik i udviklingen af viden og kompetencer - både hos trænere, specialister, spillere og klubber i fodboldens verden. Samtidig vil vi inspirere andre interessenter såsom medier, forskere og studerende, der vil dykke længere ned i fodboldens faglighed samt de strategiske indsatser og temaer, der har betydning for nutiden og fremtiden. Hos GameChanger finder du viden: - Børnefodbold - Spillets udvikling og data - Sportslig ledelse - Sportsfysiologi - Sportspsykologi - Talentudvikling Tak, fordi du lytter med!

    You Might Also Like

    Content Restricted

    This episode can’t be played on the web in your country or region.

    To listen to explicit episodes, sign in.

    Stay up to date with this show

    Sign in or sign up to follow shows, save episodes, and get the latest updates.

    Select a country or region

    Africa, Middle East, and India

    Asia Pacific

    Europe

    Latin America and the Caribbean

    The United States and Canada