Provinshistorier Esther Rützou

I 1938 betyder 'Krystalnatten', at forfølgelsen af jøderne i Tyskland intensiveres.
Mange jøder forsøger at forlade Tyskland, men nabolandene - herunder Danmark - lukker grænserne for jødiske flygtninge. Man vil jo ikke ophidse den store nabo.
Én dansk kvinde - Thora Daugaard - kæmper indædt for at få regeringen til at åbne grænserne for de jødiske børn, så de kan komme i sikkerhed. Det ender med, at 320 børn og unge fra Tyskland - og de lande Tyskland har besat - kommer til Danmark, hvor de bliver sendt ud på gårdene som landbrugsmedhjælpere.
Nogle steder fungerer det godt. Andre steder mindre godt. Men i det mindste er de i sikkerhed. Indtil oktober 43, da besættelsesmagten iværksætter 'Jødeaktionen' i Danmark.
Det betyder koncentrationslejr for nogle af dem, men de fleste når at flygte til Sverige.

Hvis det var kommet til en folkeafstemning, dengang i 1534, hvor Danmark manglede en konge, så var Christian d. 2. blevet valgt.
Men nu var folkeafstemninger ikke indført. Det var adelen, der bestemte, og de ville hellere have Christian d. 3.
Men Christian d. 2. ville altså være konge igen - og derfor hyrede han en hærfører, en greve, og en ordentlig bunke lejesoldater, og så gik han ellers igang med at erobre landet tilbage.
Det endte i en borgerkrig. En blodig en af slagsen. Længe så det ud til, at Christian d. 2.s hær ville vinde. Men så nåede borgerkrigen til Fyn. Og her gjorde Christian d. 2.s lejesoldater en fejl. En alvorlig en.
De hærgede præstegården i Svanninge. Jamen, det gør man ikke ustraffet!
De stjal fedegrisen og drak præstens gode øl - foruden den vin, der var sat til side til nadver! Og så smadrede de resten, og tog præsten med sig for at torturere ham.
De skabte sig en bitter fjende.
Det er den historie, jeg fortæller i denne podcast.

Det krævede sin kvinde at insistere på at være kunstner tilbage omkring år 1900.
For - altså objektivt set, så havde mænd jo større hjerner end kvinder. Og mon ikke det betød, at mænd var bedre til det intellektuelle - som f.eks. at skabe kunst? Bevares, kvinder havde en naturlig evne for det dekorative - tænk bare på, hvordan de arrangerede deres hår - men når det kom til kunst, så var det noget andet!
Anna Syberg - født Hansen - voksede op i en malerfamilie i Faaborg som lillesøster til den anerkendte kunstmaler Peter Hansen. Og hun ville altså også male! Det blev til en lang kamp for anerkendelse - især i sin egen familie.

Jagtrejsen til Kenya begynder med skib fra Hamborg til Mombasa, og derfra med tog til Nairobi, hvor der skal købes jagtlicens. Dels 'Visitors full licence', dels 'Special license' - den sidste er for at kunne skyde de fredede dyr.
Og så skal der købes våben, og endelig skal Ivar Sporon Fiedler møde sit jagtselskab. Han har hjemmefra kontaktet en white hunter, Downey hedder han, der har hyret riffelbærere, konservator, kok, bærere - og har lejet telte og sørget for biler og kort over området.
Jagten på storvildt står på i 2 måneder. Ivar Sporon Fiedler får skudt flodhest og næsehorn og gepard og et stort antal zebraer og krokodiller - og så løver. Det sidste er det vigtigste, og det lykkes nytårsaftensdag - hele to store flotte hanløver.
Jagtrejsen til Kenya er beskrevet i bogen: I Afrikas klør.
Næste jagtrejse går til Canada, hvor Ivar Sporon Fiedler får skudt Elg og Wapitihjort.
Den sidste jagtrejse - den til Indien - bliver desværre afbrudt, inden Ivar får løsnet et eneste skud. Sygdom kommer i vejen, og Ivar og hans hustru haster hjem til Danmark, hvor Ivar Sporon Fiedler dør, 56 år gammel.
Men jagtbøgerne og jagthytten i Damsboskoven findes endnu, som et minde over en af provinsdanmarks mere aparte - men meget sympatiske - sønner.

Ivar Sporon Fiedler var 12 år gammel, da hans far forærede ham en luftbøsse - med strenge ordre om ikke at skyde på hønsene, kattene eller andre af gårdens dyr. Men der var også rigeligt andet at skyde på - småfugle ... og malkepigen!
Det tænkte Ivar på, da han stod overfor sit første næsehorn i 1933 på den afrikanske savanne. Et næsehorn ser meget dårligt. Men det har en glimrende lugtesans, og lige nu havde det fået færden af Ivar. Som et damplokomotiv kom det imod ham - men løb forbi! Hurra for dårligt syn!
Malkepigen havde ikke været svagtseende. Og da hun var færdig med ham, var det som om et næsehorn havde kørt ham over.
Ivar voksede op i en verden, hvor moderne opfindelser hele tiden gjorde livet sjovere for rigmænd. Flyvemaskiner, fotografiapparater, biler. Og som rigmandssøn levede han sine drømme ud. Især levede han sine jagtdrømme ud. I Nordnorge, i Afrika, i Canada.
Når han vendte hjem fra sine jagtrejser skrev han bøger om sine oplevelser, og Ivar Sporon Fiedler var meget respekteret i jagtkredse i Danmark.
Dette første afsnit fortæller om ungdommen.