Radio Rackham

Rackham
Radio Rackham

Improving comics culture since 2000

  1. Klassiker: Hip Hop Family Tree

    2024/08/05

    Klassiker: Hip Hop Family Tree

    Ed Piskor døde ved selvmord 1. april i år. Vi markerer hans bortgang ved en læsning af hans hovedværk Hip Hop Family Tree – en dokumentarisk fortælling om hip hop-kulturens og -musikkens opståen og tidlige udvikling i New York og hinsides, der sammenfletter fakta og mytologi, det dokumenterede og det forestillede. Det gør vi i fællesskab med hip hop-historiker Peter Trier Aagard, alias PTA.   Vi undersøger, hvad det er for et portræt at hip hop-kulturen og dens nøgleaktører, som Piskor tegner i den desværre uafsluttede serie på fire bind, der udkom mellem 2012 og 2016. Vi analyserer, de rekonstruktioner af halvfjerdsernes Bronx, han tegner frem, hvordan hans kærlighed til kulturen men også hans generelle nørdethed informerer det samlede billede. Vi analyserer udvalgte sekvenser—først og fremmest den legendariske battle mellem Busy Bee Starski og Kool Moe Dee i december 1981 – for at forstå, hvordan han i tegneserieform iscenesætter musikken og menneskene bag.   Og så opridser vi samtidig et portræt af Piskor selv og hans intense, tragisk afsluttede tyveårige karriere. Vi runder opvæksten i Pittsburgh, Pennsylvania og hans tidlige samarbejde med undergrundslegenden Harvey Pekar og berører kort hans egne større arbejder, fra Wizzywig (2009–11) over X-Men Grand Design (2018–19) til Red Room (2021–24) og ikke mindst YouTube-kanalen Cartoonist Kayfabe, der gjorde ham og kollegaen Jim Rugg til household names i den globale tegneseriekultur. Vi når også omkring hans tid som underviser på The Animation Workshop i Viborg via input fra studieleder på Grafisk fortælling Peter Dyring Olsen.   Til sidst diskuterer vi også de anklager om krænkende adfærd fra to unge kvinder, der tidligere i år førte til en shitstorm på sociale medier, der tydeligvis påvirkede hans beslutning om at tage sit eget liv. Vores påstand er – tragedien og dens årsager uanset – at værket, og særligt Hip Hop Family Tree, står tilbage som et blivende, vitalt udsagn om en subkultur, der er blevet global massekultur.

    1 小时 28 分钟

关于

Improving comics culture since 2000

你可能还喜欢

若要收听包含儿童不宜内容的单集,请登录。

关注此节目的最新内容

登录或注册,以关注节目、存储单集,并获取最新更新。

选择国家或地区

非洲、中东和印度

亚太地区

欧洲

拉丁美洲和加勒比海地区

美国和加拿大