Skibbrud, magiske drenge og Schrödingers grrrl
Håndplukket er bibliotekets månedlige podcast, hvor vi fortæller om nogle af de nye bøger og film. I denne måned handler det blandt andet om skibbrud, Schrödingers grrrl, magiske drenge og Lucky Lukes kogebog. Månedens musik Rema: Heis herfra numrene "Benin Boys", "Villain" og "Calm Down" Månedens film The Fall Guy En højt respekteret stuntman, Colt Seavers, trækker sig tilbage efter en ulykke. Men da stjernen, som han har været stuntman for i mange film forsvinder, er der igen brug for Colt, ham I måske kan huske som "The Unknown Stuntman!". Meta-actionkomedie Bedre tider Da de tre brødre Oscar, Karl og Lukas ved et tilfælde opdager, at deres fars bageri står overfor konkurs og at deres familiebageri er truet af lukning, rykker de sammen for at redde familiens arv og deres fars eneste glæde efter deres mors død. I spotlightet Skønlitteratur Hobrack, Marlen: Schrödingers grrrl Falco 2024; 1. udgave; 330 sider Mara Wolf er droppet ud af skolen, hun er arbejdsløs og smådepressiv. En dag møder Mara Hanno. Hanno er PR-mand for et forlag, og han har en plan for Mara - hun skal udgive sig for at være forfatter til en bog, hun ikke har skrevet. For læsere af satiriske samtidsromaner. Matheson, Richard: Manden, der blev mindre SerieKlubben 2024; 211 sider Robert Scott Carey begynder at krympe, og videnskaben kan intet stille op. Til sidst bor han i et dukkehus i sin egen stue og havner derefter i kælderen, hvor han hver dag må kæmpe for føden og for at undgå at blive føde for en edderkop. Rehné, Pauline: En verden af fjolser Forfatterskabet.dk 2023; 1. udgave; 255 sider Medrivende fortælling der udspiller sig i 1960 på et sindssygehospital i Odsherred. Den 11-årige Oskar vokser op i nærheden og bruger meget tid i selskab med de indlagte. Oskar har et åbent sind og ser hver enkelt beboer som det menneske de er, når han deler deres glæder og sorger. For læsere af hjertevarme romaner. Faglitteratur Den store Lucky Luke kogebog: enhver cowboys yndlingsopskrifter fra det vilde vesten Cobolt 2024; Ca. 130 sider Mange lækre opskrifter på små retter, hovedretter, desserter og drikkevarer. Til den Lucky Luke glade kok. Baldwin, James: Optegnelser fra en søn af de sorte Klim 2024; 1. udgave; 177 sider Stærk essaysamling om den racistiske vold i forfatteren James Baldwins Amerika. Teksterne kalder på oprør og aktivisme, men fremviser også et humanistisk blik for vores dybe behov for at forstå hinanden. Til essaylæsere med interesse for samfundsrelevante emner. Balslev, Jesper: Digitaliseringens brudte løfter: om at sætte grænser for toksisk teknologi Hogrefe Psykologisk Forlag 2024; 1. udgave; 261 sider Filosofisk bog, der definerer og diskuterer digitalt ikke-brug via en gennemgang af forskellige teorier om ikke-brug af teknologi. Børne- og ungdomsbøger Schmidt, Line Malling: Den sidste sabeltiger Vild Maskine 2024; 1. udgave; 41 sider Fabulerende og farverig fortælling om en sabeltiger, der oplever en naturkatastrofe, hvor næsten alle dyr, inklusive dinosaurerne, dør. Sabeltigeren møder en larve, og de to begiver sig afsted for at finde sabeltigerens familie. En blanding af billedbog og graphic novel, der er god til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra ca. 9 år. The Kao: Magisk dreng 2024, Carlsen 2024-; 1. udgave; 317 sider Flot, spændende og sjov historie om Max, der er udvalgt til at blive den næste "Magiske Pige", der skal redde verden fra dæmoner. Der er bare lige dét at Max er transdreng, og han har bestemt ikke tænkt sig at blive set som pige - heller ikke af universet. For dem der kan lide flotte manga-agtige graphic novels. Toustrup, Pernille Bønløkke: Femlingerne - kagedej ude af kontrol Politiken 2024; 1. udgave; [44] sider Femlingerne, de fem...