Alle vil have digitalisering. Og mens det er ofte usikkert hvad digitalisering er, så er det it-ledere, der skal levere på de store forventninger i samarbejde med forretningen.
Det ved Torben Ruberg som i mere end 20 år har arbejdet som CIO. I mange år som CIO hos for Falck. Så for Mærsk Tankers og nu det seneste år hos SATAIR.
Undervejs er Torben Ruberg blevet kåret som Årets CIO og har de seneste år også delt ud af sin store viden og erfaring som medlem af Statens It-råd, der risikovurdere statens store it-projekter.
I denne episode af podcasten The Digital Edge fortæller Torben Ruberg hvor han finder sin inspiration som it-leder i en tid hvor de fleste teknologier er opfundet længe efter han forlod skolen.
Du kan også høre om den store forskel på at skabe digital forretning og så digitaliserer det eksisterende.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, for Nordeuropa hos SAP.
Denne episode af anden del af The Digital Edges samtale med Torben Ruberg. I første del taler Torben og værterne om de konkrete forventninger til den moderne CIO. Find den her: https://www.computerworld.dk/art/280807
The Digital Edge er sponseret indhold: Podcasten The Digital Edge er sponseret af SAP. Selve produktionen er lavet i samarbejde mellem Computerworld og SAP, men Computerworld står alene for den efterfølgende redigering.
Information
- Show
- PublishedDecember 15, 2022 at 5:40 AM UTC
- Length30 min
- RatingClean