15 episodes

"Trolddom" handler om hekse og trolddomshistorie.
Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen fra Sydvestjyske Museer vil gerne vide mere om de europæiske hekseforfølgelser. Derfor har han i en række episoder inviteret Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby - to af historikerne bag HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe - til at fortælle ham meget mere om trolddom og hekseforfølgelserne i Europa.

Trolddom Sydvestjyske Museer

    • History

"Trolddom" handler om hekse og trolddomshistorie.
Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen fra Sydvestjyske Museer vil gerne vide mere om de europæiske hekseforfølgelser. Derfor har han i en række episoder inviteret Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby - to af historikerne bag HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe - til at fortælle ham meget mere om trolddom og hekseforfølgelserne i Europa.

    Episode 12: Pod-kort fra Skotland

    Episode 12: Pod-kort fra Skotland

    Trolddomshistorikerne Maria og Louise er taget til Edinburgh og omegn. Her besøger de kirker, slotte, museer - og en enkelt pub - med det fællestræk at det handler om trolddom og hekseforfølgelse.

    Episoden rummer langt mere sækkepibe og trafikstøj end sædvanligt, men så får du til gengæld også mulighed for at få indblik i sammenhængen mellem de skotske og de danske trolddomsprocesser.

    Medvirkende: Mikkel Kirkedahl Nielsen, Louise Hauberg Lindgaard og Marie Østerby Elleby.

    • 1 hr 10 min
    Episode 13: Pod-kort fra Norge. Dømt til ild og bål (Steilneset Minnested)

    Episode 13: Pod-kort fra Norge. Dømt til ild og bål (Steilneset Minnested)

    Mens Maria og Louise ser på hekseforfølgelse og trolddomshistorie i Skotland, er Mikkel taget på ferie med familien i Norge.
    Han kan dog alligevel ikke helt lade arbejdet være, så han pakker børnene i bilen og kører op til Vardø for at se Steilneset Minnested - et følelsesfremkaldende monument over 91 ofre for trolddomsforfølgelserne i 1600-tallets Finnmark.

    • 10 min
    Episode 14: På vandring med Ribes hekse

    Episode 14: På vandring med Ribes hekse

    Dette afsnit er lavet i anledning af samarbejdet med Dansk Vandrelaugs "Historiske vandringer".

    Sydvestjyske Museer har udviklet en vandretur midt i Ribe med fokus på steder, hvor vi har hørt om magiske hændelser eller i øvrigt har spillet en rolle i trolddomshistorien. Derfor har Mikkel historikerne Maria og Louise i studiet for at fortælle om de 26 trolddomssager, de kender fra Ribe, og som endte med at koste 14 mennesker livet.

    Mytedrab: Ribe som heksenes by og Riber ret som særligt streng.

    Anbefalinger

    ”Fri os fra Det Onde” – et pilotprojekt om Danmarks magiske beskyttelsesmærker (1550–1900). Artikel i By, marsk og geest af Louise Hauberg Lindgaard: https://tidsskrift.dk/BMG/article/view/134848/179644

    ”Din onde ånd og slemme djævel, hvad gør du i det uskyldige barn?” – børnenes rolle i de danske hekseprocesser. Artikel i Levende Viden af Louise Hauberg Lindgaard: https://www.academia.edu/76939120/_Din_onde_%C3%A5nd_og_slemme_Dj%C3%A6vel_hvad_g%C3%B8r_du_i_det_uskyldige_barn_B%C3%B8rns_rolle_i_de_danske_hekseprocesser

    Medvirkende: Mikkel Kirkedahl, Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard.

    • 1 hr 37 min
    Episode 15: Slik eller ballade! Halloween Special.

    Episode 15: Slik eller ballade! Halloween Special.

    I denne episode hører Mikkel nærmere om Halloween-traditionen, som for alvor har fået fat i danskerne.
    Trolddomshistorikerne Maria og Louise fortæller om traditionen og dens historiske rødder, og kommer med anbefalinger til både film og TV-serier, som kan sætte dig i den rette, uhyggelige stemning op til Halloween.

    Medvirkende: Mikkel Kirkedahl Nielsen, Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard.

    • 40 min
    Episode 01: "Vejr, sult og frygt" - Hekseforfølgelserne i Europa

    Episode 01: "Vejr, sult og frygt" - Hekseforfølgelserne i Europa

    I den allerførste podcast-episode har Mikkel besøg af heksehistorikerne Maria og Louise. Udover at være fantasynørder og store katteelskere har de begge været dybt involveret i arbejdet med at skabe det nyåbnede museum “HEX! Museum of Witch Hunt” i Ribe.
    I et gammelt knirkende Ribe-hus fra 1580’erne, omgivet af byggelarm, kommer de tre vidt og bredt omkring datidens forhold. Hvor mange mennesker var det egentlig, der blev dømt og brændt som heks, og hvornår foregik hekseforfølgelserne i Europa?
    Selvom der ikke findes meget kildemateriale fra 1450-1750, og der er mange usikkerhedsfaktorer, skønnes det, at der i denne periode blev henrettet mellem 40.000 og 60.000 europæere for trolddom. Omkring dobbelt så mange blev anklaget.
    De europæiske hekseforfølgelser kan synes på lang afstand for nutidens danskere, men temaet er endnu aktuelt i en tid, hvor mange mennesker verden over endnu forfølges af forskellige årsager. Måske kan denne sorte plet i historien lære os, hvordan vi holder op med at frygte og forfølge dem, der er anderledes? Ribe kan med sine mange trolddomsprocesser betegnes som “heksenes by”, og Danmark lå ikke på den lade side, hvad angår antallet af forfølgelser. Alligevel er det først for nylig at forskerne for alvor har taget fat på denne side af vores historie.
    Datidens verdensbillede var anderledes end nutidens, men alligevel var der en forklaring på alt. Der var ikke langt mellem “overtro” og videnskab. Ritualer kunne sikre øllets gæring eller gøre folk forelskede. Kristendommen gennemsyrede samfundet, og folk levede i et retssamfund med love og normer. Reformationen havde delt Europas kristne i protestanter og katolikker. Sideløbende med troen på trolddom og Djævelens indblanding i forskellige ting, var det Gud der bestemte, hvordan alting hænger sammen. Samtidigt udtænkte genier som Leonardo da Vinci og Isaac Newton nye ideer og opfindelser.
    Tiden var præget af uro, vold og død. Sygdom, sult og krige hærgede jævnligt. Den lille istid resulterede i visse år i fejlslagne høster. Historikeren Wolfgang Behringer har passende brugt titlen “Weather, hunger, fear” (“Vejr, sult, frygt”) i sit værk om årsagerne til de europæiske hekseforfølgelser. De politiske grænser var meget anderledes end i dag, og de skiftede ofte. Lovene varierede fra egn til egn. Alligevel var der en vis mobilitet, og almindelige mennesker kommunikerede og bevægede sig faktisk relativt meget. 80-90 procent af danskerne boede på landet i mindre landsbyer. I Danmark fungerede retssystemet nedefra og op, så man blev anklaget og i første omgang dømt lokalt, men efterfølgende kunne få sin sag prøvet ved en højere retsinstans.

    Episodens mytedrab handler om kvinden som heks.

    Episodens anbefalinger er to forskningsværker. Til en overordnet indføring i de europæiske hekseprocesser foreslås bogen “The European Witch-Hunt - 1400-1750" fra 2016 af Julian Goodare (på forlaget Taylor and Francis). Vil man have et godt sammenligningsgrundlag mellem danske protestantiske sager og italienske katolske sager, foreslås bogen “I pagt med Djævelen: Trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelser i Italien og Danmark efter reformationen” fra 2009 af den danske forsker Louise Nyholm Kallestrup (på forlaget Anis).

    Medvirkende: Mikkel Kirkedahl Nielsen, Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard.

    Varighed: 1 time.

    • 1 hr
    Episode 02: Trolddom i dagligdagen

    Episode 02: Trolddom i dagligdagen

    Episode 2: Trolddom i dagligdagen

    Mikkel har selskab af heksehistorikerne Louise og Maria. De forsøger at gøre ham klogere på hvordan datidens menneske oplevede verden som værende fuld af magi, og hvordan denne magi kunne bruges til at håndtere udfordringer og kriser.

    Datidens folketro var lige så virkelig for folk som kirkens lære. Kirken som institution var udfordret af at datidens magisk-religiøse forestillingsverden viste sig at være et sammensurium af kirkens lære og gamle, traditionelle forestillinger udenfor Kristendommen.

    Lykken er noget man kan stjæle eller overflytte. Anne Fejekone fra Vendsyssel blev kendt for at kunne feje lykken fra et sted til et andet. Lykken var dog ikke altid uproblematisk. Du kunne f.eks. være begunstiget med at have særligt held med smørkærneriet, men var din smørlykke for stor, risikerede du at blive mistænkeliggjort for brugen af magi, eller risikere at nogen kom og tog din lykke fra dig. Vi lærer derfor også, hvordan man bruger de såkaldte smørhøns, som i virkeligheden er tordensten. Kvinder, der kærner smør i åer og bække skal man i øvrigt holde et særligt øje med, for heksen kan jo lave smør af vand!

    Dagligdagens trolddom involverede en masse forskellige genstande. Tænk bare på kosten! Men også (trold-) spejle kunne vise alting på vrangen, og gryden, som man brugte til den livgivende og af og til velsmagende madlavning kunne også bruges til at lave opkog og salver med smeltet spædbørnefedt, giftige planter og andre lækre ingredienser.

    Ølbrygningen og brødbagningen var også omgærdet af en masse ritualer. Det tynde øl var vigtigt, og datiden havde sin helt egen version af tequila-ormen: Gik man en tur omkring galgebakken kunne man være så heldig at skaffe sig legemsdele fra en tyv – gerne en såkaldt dødehånd. Disse lemmer besad stærke magiske kræfter, så de skulle i øllet for at gøre det så uimodståeligt at ølsalget blev øget.

    En af datidens populære konspirationsteorier gik på at heksene var i et hemmeligt, verdensomspændende selskab i ledtog med Djævelen. Man forestillede sig at de mødtes til sabbatter og lavede onde ting, og gemte sig ellers blandt almindelige mennesker.

    Vi kommer også til at høre om kraftoverførsel og kålstokke. Der er næsten ikke den ting, der ikke har magiske egenskaber: Rød koral skulle kunne afværge onde ting. Det ses endnu på adeliges portrætmalerier. Diamanter holder også trolddom væk, rav kan holde dårligdomme væk og dyr indeholder mystiske sten: Edderkoppesten fra korsedderkoppen, Tudsesten, Bezoarstenen, som findes i maven på geder, og kan anvendes i en amulet om halsen. I nødstilfælde skulle bezoarstenen indtages for at modvirke gift. Giften skulle i øvrigt kunne spores ved hjælp af en hajtand, så disse genstande sås ofte som sæt.

    Verden er i øvrigt også beboet af utallige magiske væsner med særlige kræfter. I kender dem godt: Enhjørninge, havuhyrer, trolde, havfruer, ellefolk, søslanger, varulve, skiftinge, feer, nisser og mange flere. Den hekseanklagede Ane Kruse på Falster bekræfter disse væsners eksistens, for hun kunne fortælle om at hun var til fest hos ellekongen.

    For at beskytte sig selv kunne man gemme ondtafværgende genstande i eller under huset. Vi hører om Hekseflasker fyldt med personligt indhold og søm, som kunne tiltrække onde besværgelser eller hekse, som derved blev spiddet på sømmet. I Danmark var det overvejende jydepotter, man fandt gemt ved døre og vinduer. Både datidens sagsakter og senere arkæologiske fund vidner om krukker med knogler og hugorme – endog hele dyr blev brugt som bygningsofre.

    Livet var gennemsyret af magi. Hvis landbefolkningen ville sikre sig at høsten kom i hus, kunne man også tage magi i brug. Særligt påpasselige måtte man være i helligdagene og de kristne højtider. I den forbindelse får vi opskriften på Nikålssuppe og finder ud af, hvorfor man ikke må frisere sit hår

    • 59 min

Top Podcasts In History

The Rest Is History
Goalhanger Podcasts
History's Secret Heroes
BBC Radio 4
American Scandal
Wondery
Everything Everywhere Daily
Gary Arndt | Glassbox Media
Dan Carlin's Hardcore History
Dan Carlin
Throughline
NPR

You Might Also Like

Obscuritas
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Vanvittig Verdenshistorie
Alexander Janku og Peter Løhde
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv
Third Ear
Third Ear
KRIMILAND
Radio4
Enter - Internettets skygge
DR