Verden ifølge Seriemagasinet Tom Kampman

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle er gæst og medvært i den her episode, hvor vi er landet til SCI-FI-CON i Arena Randers.
Som dreng oprettede han i en tidlig alder en UFO-klub. Og da han i konfirmationsgave fik en stjernekikkert og samme dag fik øje på planeten Saturn, var han solgt.
Himmelrummet og tegneserier har gennem årene spillet en stor rolle for astrofysikeren, der betegner sig selv som en blanding af geek og nørd.
I 80'erne spillede det uforklarlige en rolle i Seriemagasinet, der i maj lancerede en ny serie i bladet om UFO-gåder.
Den store interesse for UFO'er var kommet i kølvandet på Steven Spielbergs film 'Nærkontakt af tredje grad', der få år tidligere havde haft dansk premiere.
Interessen for væsener fra det ydre rum nåede et højdepunkt i de år, men nu er interessen for flyvende tallerkener kommet tilbage.

Galleriejer Peter Hartung og Tom Kampman holder den gode tradition med at lave en juleepisode sammen ved lige.
De forsøger at bevare den gode stemning ved at forkæle sig selv og lytterne med noget godt juleknas.
Denne gang er det i form af SM-signaturserien Steve Roper & Mike Nomad, som var meget langtidsholdbar.
Kunstneren Roy Lichtenstein fandt endda serien så interessant, at han skabte pop art ud af en frame fra en af seriens søndagssider.
Kunstnerens brug af motiver fra tegneserier er i de her år genstand for meget debat, bla. i form af en ny dokumentarfilm, der tager livtag med Lichtensteins værker.
Værten og Peter Hartung snakker om, hvorvidt det er muligt at fortolke kunstværket 'I Can See the Whole Room...and There's Nobody in It', når det i realiteten stammer fra Steve Roper & Mike Nomad-serien.

Uhyggen driver ned ad væggene i den her episode, der er optaget til Blodig Weekend-filmfestivalen på Nørrebro i København.
Gæst og medvært er den her gang forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med den grafiske roman '78 grader', som er tegnet af Lars Gabel.
Kenneth Bøgh Andersen begyndte i en tidlig alder at interessere sig for horror i form af Stephen Kings romaner og Berni Wrightsons tegneserier.
Som 15-årig begyndte han selv at skrive historier, og hans stædighed/tålmodighed gennem årene har gjort ham til en af Danmarks bedst sælgende forfattere.
Kenneths interesse for Wrightson bliver vakt til live igen med historien 'Gargoil hver nat', der er en del af Seriemagasinet nr. 239.
Det bliver også til en snak om både Dracula, Frankenstein samt Jekyll og Hyde og det dilemma, der ligger i at lave genfortællinger af de gamle historier.
Og så undrer vært og gæst sig over, hvorfor SM-redaktøren i sin tid syntes, at det var action for alle pengene at lave en quiz om forsikringspolicer i bladet.

Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København er rammen om fejringen af 50-års jubilæet for tegneseriefestivaler i Danmark i den her episode, som ovenikøbet er nummer 50.
Gæst og medvært er Benni Bødker, som bla. er forfatteren bag Homunculus, Julebestiariet og Occidentens Stjerne.
Benni var som dreng en stor samler af Fantomet. En figur som også slog sine folder på siderne i Seriemagasinet.
I Danmark var Fantomet-bladet blevet lukket i 1954 ud fra den udbredte tro på, at den var med til at gøre børn til vaneforbrydere. På trods af at Fantomet bekæmpede forbrydere.
I Enghaveparken i København blev der afbrændt en figur af Fantomet, og i magasinet Folkeskolen blev der skrevet, at myndigheder skulle nægte valuta til import af det bras.
I Sverige derimod kunne læserne ikke få nok af Fantomet, og her udviklede den skandinaviske model af figuren sig til en socialdemokratisk helt, der forsvarede 'folkhemmet' og velfærdsstaten.

Til CPH Zine Fest på Blågårdens Bibliotek i København snakker Tom Kampman og tegneserieskaberen Johan F. Krarup om behovet for en faderfigur i teenageårene.
Johan står bag den grafiske roman 'Det må du selv om' om hans tidlige teenageår i Middelfart.
Den handler om fraværet af pejlemærker i hjemmet, og om hvordan karatelæreren Karsten bliver et mandligt forbillede for Johan - og så alligevel ikke.
Det bliver også til en snak om tegneseriefiguren Vakse Viggo, der ikke har så meget til overs for autoriteter.
Og så bliver der trukket en linje fra datidens samlingssted for tegneseriefans, SM Børsen, til nutidens Zine Fest på Nørrebro.

Der er i år 50-års jubilæum for tegneseriefestivaler i Danmark, og derfor er den her episode optaget på Nørrebronx Tegneseriedage i København.
Gæst og medvært er tegneren Henriette Westh, der står bag serien Dortheas overlevelser.
Henriette opfandt Dorthea, da hun var 10 år gammel. Serien blev første gang trykt for et større publikum, da den var en del af tegneserieantologien Danske Striber nr. 2 i 1983.
I 1988 udkom der et helt album med Dorthea, men det var først helt fremme i 2020, at det næste eventyr med heltinden blev udgivet.
I det album, 'Dødslisten', er Dorthea på forsiden i gang med en halsbrækkende jagt på toppen af et tog i fuld fart hen over skinnerne.
På forsiden af Seriemagasinet nr. 221 fra 1977 er der også et opgør i gang i høj fart. Tom Kampman og Henriette Westh snakker derfor om gode historier, der foregår ombord på et tog.
De kommer også ind på figuren Natacha, som var en del af Seriemagasinet og blandt de favoritserier, Henriette havde som ung.