Weekendavisens Hjemmeskole Weekendavisen

Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman.

Selvom det er en skræmmende bog om ensomhed, mener ugens gæstelærer, Carsten Jensen, at den kan gøre læseren bedre til at forstå andre.

Kort efter udgivelsen af Aracoeli forsøgte Morante at begå selvmord. Hun havde nok altid følt sig uelsket, og derfor kan bogen læses som en uelskets testamente.

Sådan en bog har vi brug for at læse, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en håndbog til uelskede mennesker.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Carsten Jensen kan ikke forklare, hvorfor han så sent er gået i gang med svenske Sara Stridsbergs forfatterskab. For hun er en helt fantastisk forfatter, der tilmed er levet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris.

I dagens Hjemmeskole dykker han ned i Kærligheden Antarktis fra 2019.

Det er en usædvanlig roman, hvor fortælleren er en myrdet kvinde, der fortæller sin historie fra den anden side.

Siden hendes bror døde som barn, mens hun havde ansvaret for ham, har hun befundet sig på kærlighedens Antarktis, et isfjeld, hvor kærligheden er frosset inde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forfatter Carsten Jensen stiftede bekendtskab med Henrik Pontoppidans Lykke-Per, da han var 14 år.

Allerede dengang var der noget genkendeligt i Lykke-Pers udlængsel og idéen om, at man skal blive til noget i livet.

Romanen gav ham ikke en opskrift på, hvordan han selv burde leve sit liv, men han kunne spejle sig i Lykke-Pers respektløse distance til alt det vedtagne.

I dag har han samme syn på udnævnte autoriteter, som Lykke-Per havde på etatsrådet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Navnet Mary Shelley får nok de fleste til at tænke på Frankenstein og hans monster. Det er dog ikke den eneste af hendes bøger, der er værd at læse. Og særligt en er meget aktuel netop nu.

The Last Man er en fremtidsroman fra 1826, der foregår i en nu forholdsvis nær fremtid fra 2070 til 2100.

En pestpandemi har ramt jorden og lader kun et eneste menneske overleve.

The Last Man har aldrig for alvor fået succes, og forfatter Carsten Jensen har da heller aldrig mødt nogen, der har læst den. Men nu, hvor vi faktisk står midt i en pandemi, er den igen blevet højaktuel. 
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Carsten Jensen var bare 13 år, da han besluttede sig for at kæmpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred.

Han havde i sin mors Søndags-B.T. læst om et amerikansk geni, der havde læst romanværket allerede som 12-årig. »Jeg kan næsten nå det,« tænkte 13-årige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni.

Da forfatteren 40 år senere læste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge læsninger havde været dødsscener, der havde gjort indtryk på ham. Som voksen blev han skræmt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs møde med døden, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til døden end ældre.

Ved begge læsninger følte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt særlig evne til at få sine læsere til at føle sig kloge uden at være belærende.
See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med Paris-aftalen nåede det internationale samfund langt i klimakampen, og når verdens ledere mødes igen i november i Glasgow til COP 26, når de forhåbentligt et skridt videre.

Groft sagt er alle verdens lande enige om, at verden skal være CO2-neutral i 2030, og at de globale temperaturer ikke må stige mere end 2 oC fortæller ugens gæstelærer, historiker og tidligere diplomat Bo Lidegaard.

Problemet er bare, at den ellers ambitiøse Paris-aftale ikke er ambitiøs nok, hvis de mål skal nås.

Spørgsmålet er så, om verdens lande tilsammen byder ind med målsætninger, der er store nok, i Glasgow. Bo Lidegaard er i tvivl.
See omnystudio.com/listener for privacy information.