Dungeons & Dragons, det første og det største blandt rollespil, fylder i år 50. Denne fantasidrevne måde at fortælle historier og skuespille uden publikum, ja gengive livet, har på afgørende vis ændret populærkulturen i alt fra litteratur og tegneserier til film og videospil. Merlin P. Mann, forfatter og en legende i det danske rollespilsmiljø fortæller om sin personlige rejse, mens radioens egen Wivel supplerer med sin, mens de med vært Frederik Storm kigger på spillet, der startede det hele. Historien om hvorledes den Gary Gygax udviklet fantasy-krigsspillet Chainmail, hvordan Dave Arneson byggede en rollebaseret kampagne — kaldet Blackmoor — ovenpå det og hvordan de to sidenhen udviklede Dungeons & Dragons, stiftede forlaget TSR og udsendte det sagnomspundne hvide sæt i 1974 er grundlaget i episoden. Den egentlige historie er imidlertid den personlige. Vi hører om, hvordan 10-årige Merlin sad tryllebundet til en voksengruppes spil-seance, hvordan han snart udviklede sit eget rollespil (Danmarks første!), Magi & Sværd, hvilket sidenhen udviklede sig til de banebrydende danske rollespilsmagasiner Tabu, Saga og Fønix. Det var også rollespil, der inspirerede voksne Merlin til at blive forfatter, bl.a på tegneserien Taynikma med Jan Kjær, en anden gammel rollespiller. Merlin spillede også en centralt rolle i den legendariske Søndagsavis på DR i 1987, da satanist-panikken over rollespilsbølgen var på sit højeste og han og en gruppe venner trak i improviserede rustninger og gaffatapede liggeunderlag om nogle kosteskafter til kameraets fordel. Wivel supplerer bl.a med historien om det interview, han som ung knægt i et ungdomsradioindslag lavede med den Indre Missionske spydspids. Vi har således med en udsendelse at gøre, der finder en universel erkendelse i den personlige oplevelse, rendyrket af begejstring.
Informações
- Podcast
- FrequênciaMensal
- Publicado24 de junho de 2024 00:00 UTC
- Duração1h7min
- ClassificaçãoLivre