Radio Rackham

Rackham
Podcast Radio Rackham

Improving comics culture since 2000

  1. Klassiker: Hip Hop Family Tree

    5 DE AGO.

    Klassiker: Hip Hop Family Tree

    Ed Piskor døde ved selvmord 1. april i år. Vi markerer hans bortgang ved en læsning af hans hovedværk Hip Hop Family Tree – en dokumentarisk fortælling om hip hop-kulturens og -musikkens opståen og tidlige udvikling i New York og hinsides, der sammenfletter fakta og mytologi, det dokumenterede og det forestillede. Det gør vi i fællesskab med hip hop-historiker Peter Trier Aagard, alias PTA.   Vi undersøger, hvad det er for et portræt at hip hop-kulturen og dens nøgleaktører, som Piskor tegner i den desværre uafsluttede serie på fire bind, der udkom mellem 2012 og 2016. Vi analyserer, de rekonstruktioner af halvfjerdsernes Bronx, han tegner frem, hvordan hans kærlighed til kulturen men også hans generelle nørdethed informerer det samlede billede. Vi analyserer udvalgte sekvenser—først og fremmest den legendariske battle mellem Busy Bee Starski og Kool Moe Dee i december 1981 – for at forstå, hvordan han i tegneserieform iscenesætter musikken og menneskene bag.   Og så opridser vi samtidig et portræt af Piskor selv og hans intense, tragisk afsluttede tyveårige karriere. Vi runder opvæksten i Pittsburgh, Pennsylvania og hans tidlige samarbejde med undergrundslegenden Harvey Pekar og berører kort hans egne større arbejder, fra Wizzywig (2009–11) over X-Men Grand Design (2018–19) til Red Room (2021–24) og ikke mindst YouTube-kanalen Cartoonist Kayfabe, der gjorde ham og kollegaen Jim Rugg til household names i den globale tegneseriekultur. Vi når også omkring hans tid som underviser på The Animation Workshop i Viborg via input fra studieleder på Grafisk fortælling Peter Dyring Olsen.   Til sidst diskuterer vi også de anklager om krænkende adfærd fra to unge kvinder, der tidligere i år førte til en shitstorm på sociale medier, der tydeligvis påvirkede hans beslutning om at tage sit eget liv. Vores påstand er – tragedien og dens årsager uanset – at værket, og særligt Hip Hop Family Tree, står tilbage som et blivende, vitalt udsagn om en subkultur, der er blevet global massekultur.

    1h28min
  2. Fokus: Dungeons And Dragons 50 år

    24 DE JUN.

    Fokus: Dungeons And Dragons 50 år

    Dungeons & Dragons, det første og det største blandt rollespil, fylder i år 50. Denne fantasidrevne måde at fortælle historier og skuespille uden publikum, ja gengive livet, har på afgørende vis ændret populærkulturen i alt fra litteratur og tegneserier til film og videospil. Merlin P. Mann, forfatter og en legende i det danske rollespilsmiljø fortæller om sin personlige rejse, mens radioens egen Wivel supplerer med sin, mens de med vært Frederik Storm kigger på spillet, der startede det hele. Historien om hvorledes den Gary Gygax udviklet fantasy-krigsspillet Chainmail, hvordan Dave Arneson byggede en rollebaseret kampagne — kaldet Blackmoor — ovenpå det og hvordan de to sidenhen udviklede Dungeons & Dragons, stiftede forlaget TSR og udsendte det sagnomspundne hvide sæt i 1974 er grundlaget i episoden. Den egentlige historie er imidlertid den personlige. Vi hører om, hvordan 10-årige Merlin sad tryllebundet til en voksengruppes spil-seance, hvordan han snart udviklede sit eget rollespil (Danmarks første!), Magi & Sværd, hvilket sidenhen udviklede sig til de banebrydende danske rollespilsmagasiner Tabu, Saga og Fønix. Det var også rollespil, der inspirerede voksne Merlin til at blive forfatter, bl.a på tegneserien Taynikma med Jan Kjær, en anden gammel rollespiller. Merlin spillede også en centralt rolle i den legendariske Søndagsavis på DR i 1987, da satanist-panikken over rollespilsbølgen var på sit højeste og han og en gruppe venner trak i improviserede rustninger og gaffatapede liggeunderlag om nogle kosteskafter til kameraets fordel. Wivel supplerer bl.a med historien om det interview, han som ung knægt i et ungdomsradioindslag lavede med den Indre Missionske spydspids. Vi har således med en udsendelse at gøre, der finder en universel erkendelse i den personlige oplevelse, rendyrket af begejstring.

    1h7min
  3. Anmeldelse: Sukkwan Island

    11 DE JUN.

    Anmeldelse: Sukkwan Island

    Med Fahrenheits udgivelse af Sukkwan Island introduceres danske læsere for et af tidens hotte navne indenfor fransk tegneserie, Ugo Bienvenu, der i bogen har tegneserieversioneret af den amerikanske forfatter David Vanns roman af samme navn. Vi kigger nærmere på udgivelsen og den himmelstormende tegner bag. Sukkwan Island er en psykologisk thriller om en far og en søn, der beslutter sig for at leve i en hytte i vildmarken i Alaska i et år. Faren er fraskilt, sønnen har mest boet hos moren — der er en kløft imellem dem, som de måske begge forestiller sig opholdet kan indsnævre. Udfaldet bliver et andet, chokerende dramatisk. Vi spoiler ikke før helt til sidst i episoden. I mellemtiden kigger vi nærmere på Bienvenus (f. 1987) karriere, fra uddannelsen på den parisiske designskole Gobelins og CalArts i Los Angeles til den tidlige — og fortsatte — karriere som animator. Sukkwan Island, som blev til på bestilling, udkom i 2014 og var hans første tegneserie. Vi vurderer den som debut i forhold til det ambitiøse forfatterskab, han siden har bedrevet. Det drejer sig om Paiement accepté (2017), om et vendepunkt i en aldrende filmskabers liv; fortællingerne om en ligeledes aldrende techgigants fald og storhed Prémium+ (2019) og Développement durable (2021) — samlet som Total i 2021 - Préférence système (2019), om en robot der bliver mor; porno/SF-serien B. O. comme un dieu (2020); og Lorem Ipsum (2023), en fototegneserie udivklet til Venedigs arktekturbiennale. Alle serier, der kredser om maskulinitet, alderdom og de økonomiske og sociale systemer, der ordner vore samfund. Værker båret frem af store ambitioner og et grafisk talent af de sjældne med hang til poetisk retro-science fiction og pit viper-solbriller, der bijobber som musikvideoinstruktør og designer for modebrandet Hermès. Lyt med og bliv klog på en af tidens mest markante tegneserieskabere, og en af årets mest markante udgivelser herhjemme. has context menu

    1h4min

Sobre

Improving comics culture since 2000

Para ouvir episódios explícitos, inicie sessão.

Fique por dentro deste podcast

Inicie sessão ou crie uma conta para seguir podcasts, salvar episódios e receber as atualizações mais recentes.

Selecionar um país ou região

África, Oriente Médio e Índia

Ásia‑Pacífico

Europa

América Latina e Caribe

Estados Unidos e Canadá