29 Min.
Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA? Information Viden
-
- Wissenschaft
Da genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen for 15 år siden var postdoc ved det prestigefyldte Stanford University i USA, blev han en del af en forskergruppe, som udviklede genterapi for blødersygdomme.
I nogle forsøg opdagede man, at det DNA, man som en del af behandlingen forsøgte at tilføre mandlige patienter, endte i deres sæd. Dermed ville de genetiske ændringer blive overført, hvis mændene efterfølgende fik børn. Forsøget blev derfor straks lukket ned.
Men i dag, kun halvandet årti senere, har en kinesisk forsker med genteknologien CRISPR bevidst ændret i DNA’en hos to kinesiske tvillingepiger, mens de stadig var på fosterstadiet. Og altså skabt ændringer i arvemassen, som pigerne kommer til at overføre til næste generation.
Det kinesiske forsøg er dybt kontroversielt. Men det viser ifølge Jacob Giehm Mikkelsen, hvor hurtigt udviklingen går inden for genforskning. I dag arbejder han selv med CRISPR. Og han er splittet mellem, at teknologien både kan redde menneskeliv, men potentielt også anvendes til alt fra at skabe designerbabyer til at udrydde uønskede arter som malariamyg eller rotter.
I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller Jacob Giehm Mikkelsen om den tilfældige opdagelse af CRISPR-teknologien, dens rivende udvikling og revolutionerende potentiale. Men også om de dystopiske scenarier, teknologien rummer. Og om dilemmaet herimellem.
Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.
Da genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen for 15 år siden var postdoc ved det prestigefyldte Stanford University i USA, blev han en del af en forskergruppe, som udviklede genterapi for blødersygdomme.
I nogle forsøg opdagede man, at det DNA, man som en del af behandlingen forsøgte at tilføre mandlige patienter, endte i deres sæd. Dermed ville de genetiske ændringer blive overført, hvis mændene efterfølgende fik børn. Forsøget blev derfor straks lukket ned.
Men i dag, kun halvandet årti senere, har en kinesisk forsker med genteknologien CRISPR bevidst ændret i DNA’en hos to kinesiske tvillingepiger, mens de stadig var på fosterstadiet. Og altså skabt ændringer i arvemassen, som pigerne kommer til at overføre til næste generation.
Det kinesiske forsøg er dybt kontroversielt. Men det viser ifølge Jacob Giehm Mikkelsen, hvor hurtigt udviklingen går inden for genforskning. I dag arbejder han selv med CRISPR. Og han er splittet mellem, at teknologien både kan redde menneskeliv, men potentielt også anvendes til alt fra at skabe designerbabyer til at udrydde uønskede arter som malariamyg eller rotter.
I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller Jacob Giehm Mikkelsen om den tilfældige opdagelse af CRISPR-teknologien, dens rivende udvikling og revolutionerende potentiale. Men også om de dystopiske scenarier, teknologien rummer. Og om dilemmaet herimellem.
Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.
29 Min.