ADFÆRDSLEDELSE Henrik Dresbøll

Hvem holder internettet rent for uanstændigt materiale og træner de store AI-drevne platforme som ChatGPT? Hvem forbinder mennesker og teknologier? Hvad er forskellen på usynligt arbejde og pseudoarbejde? Hvad har en fejekost at gøre med den digitaliserede organisation? 

I en tid, hvor teknologiske fremskridt synes at dominere vores diskussioner om organisationer, forandring og arbejde, er det nemt at overse det arbejde, der ikke er synligt for det blotte øje. Men bag den glitrende facade af digitalisering ligger der et komplekst netværk af forberedelse, vedligeholdelse og reparation, der er afgørende for organisationers funktioner og for om hvorvidt vi lykkedes med at implementere nye tiltag. I denne episode udforsker vi et banebrydende studie, der har til formål at bringe dette usynlige arbejde i fokus. 
Vi undersøger: 
hvordan feministiske videnskabs- og teknologistudier udfordrer vores traditionelle opfattelser af digitalt arbejde og organisationer og introducerer begrebet 'usynligt digiarbejde’, som er en følge til det allerede etablerede begreb digitalt arbejde og uddyber tre former for arbejde: forbindende, kompenserende og rengøringsarbejde. Det lyder meget bedre på engelsk, som de 3 C’er: Connecting, Compensating, Cleaning. hvordan dette usynlige arbejde binder sammen, kompenserer og renser de digitale organisationer, og hvorfor det er så afgørende for vores forståelse af den moderne arbejdsverden. hvordan en forståelse af usynligt arbejde kan ændre opfattelsen af digitale rum og teknologiers rolle i organisationer og arbejde og dermed understøtte bedre implementeringsprocesserhvordan implikationer for både forskning og praksis inden for organisationer og digitalisering, herunder behovet for at inkludere det usynlige arbejde i analyser og tilgange til at få det til at ske i det store som (organisationen) i det små (enkeltpersoners interaktioner med digitale platforme).Hvordan usynligt arbejde rummer et etisk spørgsmål hvem der skal rydde op efter konsekvenserne af verdens digitale affald 
Henrik Dresbøll taler med Ursula Plesner. Ursula er lektor ved Institut for Organisation på CBS og forsker i, hvordan digitale teknologier bliver flettet ind i organisatoriske fænomener og transformerer forskellige aspekter af vores arbejde. Hun har bl.a. undersøgt, hvordan automatisering, nye fælles digitale platforme og forskellige kommunikationsteknologier giver nye professionelle relationer, nyt ledelsesarbejde og nye magtrelationer.

NYT TEMA-PODCAST
Hvordan kan vi forkorte vejen fra gode intentioner til faktisk handling i hverdagen, så vi opnår mere værdi og bedre resultater med vores forandringsprojekter og implementeringstiltag på måder, der kommer organisationen og dens brugere til glæde og gavn? Lyder det som noget, I kan bruge? Så lyt gerne med her.
Hvis I står over for at skulle implementere strategiske forandringer, der involverer, at nogle mennesker skal ændre adfærd, for at I kan opnå resultater og høste vedvarende gevinster af jeres tiltag, så er Få-det-til-at-ske-metoden måske noget for jer.
Metoden er udviklet til at hjælpe organisationer, teams og individer med at omsætte gode intentioner til konkrete mikrohandlinger, der kan lede til mening og resultater. I denne temaeisode af Få-det-til-at-ske-podcast-serien skal vi tale om, hvordan man kan bruge Få-det-til-at-ske-metoden til at opnå bedre resultater med strategiske forandringsprojekter og implementering ved systematisk at oversætte intentioner til faktiske handlinger.
Med afsæt i bestsellerbogen "Få-det-til-at-ske: Fra intention til handling" har jeg udviklet med afsæt i adfærdsforskningen og praksiserfarringer med såvel offentlige som private virksomhed, Værktøjerne er lette og lige til at bruge. Værktøjerne kan anskaffes hos Dafolo Forlag. I dag taler vi om, hvordan man gør det helt konkret og i praksis. Jeres vært på denne podcast er normalt mig, Henrik Dresbøll. Men i dag vil jeg trygt overlade værtskabet for dagens episode til Christian Søndermand Bro. Christian er konsulent hos Dafolo og har indgående erfaring med at bruge Få-det-til-at-ske-metoden. Velkommen til dig, kære lytter. 
Læs mere om kittet her: https://www.dafoloforlag.dk/dk/content-sider/faadettilatskekit/

I denne episode af 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultat,' byder jeg velkommen til Andreas Lindemann, partner i konsulentbureauet Promentum. Vi vil udforske, hvordan hverdagsimplementering kan føre til reelle forandringer i organisationer. 
Andreas Lindemann, forfatter til den bogen "Hverdagsimplementering - levedygtige og mærkbare organisationsforandringer," påstår at hvis organisationerne lærer at hylde hverdagen og træne den muskel, der omsætter strategier til handling, vil der opstå et enormt potentiale for bæredygtige og betydningsfulde forandringerder kan komme mennesker og organisationer til glæde og gavn. Men hvordan gør man det? Hvordan får man det til at ske? 
Lyt med og lære mere om:
- Indsigt i betydningen af hverdagsimplementering: Forståelse for at omsætte strategier til konkret, mærkbar og levedygtig adfærd i dagligdagen.- Identifikation af udfordringer: Opdagelse af hvorfor organisationer ofte fejler i deres implementeringsstrategier og hvordan dette kan overkommes.- Forståelse for helhedsorienteret ledelse: Læring om at anskue organisationer og forandringer helhedsorienteret og holistisk, med fokus på både strategi og daglig praksis.- Anvendelse af adfærdsdesign: Mulighed for at lære om adfærdsdesign og dets seks faktorer, der påvirker adfærdsændring, samt hvordan disse kan implementeres i praksis.- Konkrete løsninger til hverdagsimplementering: Viden om konkrete løsninger gennem mobilisering, rammesætning og respons, samt forståelse for vigtigheden af opfølgning og vedholdenhed i   implementeringsprocessen.Husk at melde dig til podcastet, så du bliver først med nyt om hvordan du kan få noget til at ske med nogen. Danmarks eneste podcast om adfærdsledelse og implementering med mening, handling og resultat. 

"Mad regnes ikke som en del af behandlingen, men som en service”. Ifølge en af dagens to gæster er det problemet. Det har man gjort noget ved i køkkenerne bag Herlev og Gentofte Hospital. Her står man 365 dage om året bag tilberedningen af et stort antal måltider. De får det til at ske, og gennem en massiv omlægning af og forandringer i adfærden både foran patienten og optimering af processerne bag scenen har man opnået markante resultater: Resultater, der både gælder sundhed, æstetik, klima og forretning:
87-89% af maden bliver spistMadspildet er mindsketEmballageforbruget er næsten halveretCO2-udledningen er reduceret med 63%Maden får en bedømmelse på 3.4 ud af 4Men hvordan får man forandringer med så imponerende resultater til at ske? Vi taler om forandringer i valgmulighederne for patienterne. Vi taler om forandringer i inddragelse og samarbejde med henblik på at lave et storkøkken med god smag. Vi taler om forandringer i processer, der sikrer gevinstrealisering i stor skala. Vi taler om forandringer i adfærd både i køkkenet og hos patienterne. Vi er på besøg i køkkenet bag Herlev og Gentofte Hospital.
I denne episode taler Henrik Dresbølk med Marianne Lange og Jesper Vangdrup. Marianne har til daglig ansvar for det det økonomiske, mens Jesper har ansvar for den kulinariske del.  Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater

"Jeg forsøger at vække fascinationen ved ting, som vi i voksenlivets lag på lag af vaner og hverdagens rutiner ikke længere ser."
I denne episode skal vi tale om, hvorvidt det er muligt at genfortrylle verden ved at kigge ned under hverdagens selvindlysende forhold og vanens tunge lænker. Den tyske filosof Martin Heidegger mente, at vi først lærer en genstands funktion at kende, når tingen går i stykker, fx en hammer, der knækker. Men dagens gæst mener, at vi gennem beskrivelse af tingene og små detaljer kan genopdage verden og fortrylle den med et enkelt blik, samtidig med at vi erfarer, at vi er ét med tingene, og tingene er ét med os. Verden behøver ikke at gå i stykker, før vi kan se den. Vi skal blot lære at se det store i det små. Her ligger undringskraften, taknemmeligheden og kærligheden til verden. Det handler om dyb forandring og transformation, der sker gennem små tekster. I denne episode taler jeg med Jeppe Krogsgaard Christensen. Jeppe har udgivet en række roste romaner og kortprosasamlinger. Han har også ved flere lejligheder modtaget legater fra Statens Kunstfond og blev i 2023 tildelt det prestigiøse Albert Dams mindelegat. I motiveringen lød det: ‘Krogsgaard Christensen har skrevet en række underfundigt tænksomme bøger, som hver især insisterer på at gå sine egne veje, aldeles upåvirkede af trends og tidsånd. Udover egenartetheden har bøgerne et meget højt litterært niveau tilfælles.’
Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater.' Jeg er jeres vært, Henrik Dresbøll.

"Plottet i showet er, at hovedpersonen (sammen med en anden fyr ved navn Christoffer) gerne vil undgå at få opgaven med at gennemføre et nyt "pilotprojekt". Derfor foreslår de med vilje noget, de synes er "dumt", nemlig henholdsvis "Undringsdrevet innovation" og "Mikrohandlinger”. 

Sådan skrev dagens gæst, Per Helge, det for mig, da vi begyndte at forberede dagens podcast. Da jeg er den skyldige i at have spredt og udbredt ordet mikrohandling, så straks greb jeg bolden for at høre, hvordan dette ord var havnet i Per Helge Sørensens show "Djøf med Løg(n)".

Emnet for dagens podcast er, hvordan humor kan bidrage til at få noget til at ske, og om den ligefrem kan bidrage til ny adfærd. . Per har arbejdet som embedsmand og strategikonsulent i mange år. I 2013 sprang han ud som komiker med showet "Djøf med Løg(n)". Han er forfatter og har optrådt med shows om det meningsløse bureaukrati på konferencer og medarbejderseminarer i hele landet.

Lyt med og lær mere om
- Humor som forandringsagent: Vi udforsker, hvordan humor kan være en effektiv metode til at fremme forandringer og påvirke adfærd i organisationer.- Identifikation af problemstillinger: Vi ser nærmere på de udfordringer, organisationer står overfor, når det kommer til forandringer og innovation, herunder bureaukrati og manglende forandringsevne.- Løsninger og perspektiver: Gennem humor opdager vi potentielle løsninger på organisatoriske udfordringer og perspektiver, der kan åbne op for nye tilgange til problemløsning.- Effekter af humor i organisationer: Vi udforsker de positive effekter af humor, herunder frigørelse, opbygning af fællesskab og identitet, samt skabelse af nye perspektiver.- Vi får Per-Helges-Få-det-til at ske liste: måske er kan det, der umiddelbart virker dumt, banalt eller latterligt ved første øjekast, faktisk have værdi og bidrage konstruktivt til organisationen.Ja, faktisk er mikrohandlinger måske ikke så dum en ide eller greb endda