27 episodes

Klima-aktierne boomer. Kapitalfonde og pensionskasser pumper milliarder i bæredygtige virksomheder. Klimaomstillingen accelererer. Politikerne ser ikke længere ud til at være dem der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Guld og grønne skove DR LYD Nyheder & Aktuelt

    • Technology
    • 4.3 • 90 Ratings

Klima-aktierne boomer. Kapitalfonde og pensionskasser pumper milliarder i bæredygtige virksomheder. Klimaomstillingen accelererer. Politikerne ser ikke længere ud til at være dem der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

    Noget til gengæld

    Noget til gengæld

    Landbruget er Danmarks mest statsstøttede erhverv: Som modtagere af op mod 12 mia. kr. i årlig bistand fra skatteyderne er det svært at kalde landbruget for et 'liberalt' erhverv. Nu begynder modkravene da også for alvor at lyde: De Radikales spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Sigrid Friis, vil omlægge hele den europæiske landbrugsstøtte ganske radikalt. Pengene skal bruges på at biodiversitet og naturgenopretning, ikke mere konventionelt landbrug. Moderaternes spidskandidat, Stine Bosse, er mere, ja, moderat, og mener, at det radikale udspil er alt for urealistisk. Hør debat mellem de to EU-politikere, som forvirrende nok er i valgforbund med hinanden, og kan ende med at sidde i samme partigruppe. Hør også iværksætteren Henrik Andreasen fortælle om sit firma Woodfiber, der producerer træsisolering - et alternativ til mineraluld. Næste projekt er hampdyrkning.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

    • 55 min
    Tak for lort

    Tak for lort

    Romantikken er skyllet ud med drænvandet: Dansk landbrug står over for en "omfattende og ambitiøs grøn omstilling," som det hedder i kommissoriet til den grønne trepart. Og det er bestemt ikke alle erhverv og interesser, som frygter for en høj klimaafgift - plus den skærpede indsats over for kvælstofudledninger, som reelt også er på bordet ved forhandlingerne. Tværtimod. Hør den bramfrie næstformand for NNF, Jim Jensen, og formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, diskutere den høje pris, som andre i dag må betale for landbrugets kontroversielle forretningsmodel. Hør også om både nye regnskaber fra Vestas og Ørsted, og ikke mindst iværksættervirksomheden Reduced, der viser nye og mere specialiserede veje for fremtidens danske fødevarer.
    Produceret for DR af R*******k Productions.

    • 54 min
    Vind og værd

    Vind og værd

    Armbevægelserne er så store som møllevinger: Nu skal udbygningen af vedvarende energi for alvor op i gear. Ude i virkelighedens verden er det dog ikke helt så simpelt. På papiret har et bredt flertal inde på Christiansborg ellers netop udbudt seks gigantiske havvindmølleparker, og planen er at få bygget seks nye parker med kapacitet til at forsyne seks millioner hustande i Nordeuropa. Men de konkrete virksomheder, der skal byde, er umiddelbart lidt skeptiske. For hvad er vind værd i dag? Er forretningsfidusen ved at blæse væk? Hør chef for havvind hos European Energy, Andreas Lauridsen, divisionschef for DTU WIND, Lena Kitzing, og innovationschef hos Vattenfall, Thomas Hjort, diskutere de mange økonomiske risici, som pludselig har ramt vindbranchen. Måske bliver havvindparkerne slet ikke til noget alligevel?
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

    • 54 min
    Gulerodsmetoden

    Gulerodsmetoden

    Findes der et alternativ til en CO2-afgift på landbruget? Ja, kan lokkemad til landmændene måske ligefrem mindske udledningen af drivhusgasser mere end en ny strafafgift? Mejeri-koncernen Arla har lanceret en bonusmodel for bæredygtighed. Pisk er erstattet med kontant gulerod: Jo flere klimatiltag en Arla-landmænd gennemfører, jo mere får han eller hun i betalingen for mælken. Men virker gulerodsmetoden også reelt på klimaet? Hør Arlas koncernchef for landbrug, bæredygtighed og kommunikation, Hanne Søndergaard, og mælkeproducent Thomas Poulsen fortælle om ordningen, der er populær blandt landmændene. Er ordningen nok til at kunne undgå en CO2-afgift?
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

    • 54 min
    Fjernet fra listen

    Fjernet fra listen

    Med stor fanfare har flere store danske selskaber forpligtet sig til seriøse CO2-reduktioner. De mest ambitiøse firmaer har tilsluttet sig det såkaldte 'Science Based Targets Initative', som bygger på hård videnskab. Men nu er deadline nået, og flere selskaber er opsigtsvækkende nok blevet fjernet fra den langsigtede liste over de mest grønne virksomheder. Hvad er der sket? Hvad er gået galt? Hør global bæredygtighedschef i Carlsberg Group, Simon Boas Hoffmeyer, og bæredygtighedschef i NKT, Anthony Abbotts, forklare, hvorfor de to danske C25-firmaer har fået deres langsigtede "commitment removed" - som det officielt hedder. Hør også bæredygtighedschef i Stark Group, Louise Askær-Hune, og konsulent i Nordic Sustainability, Ole Høy Jakobsen, diskutere det vanskelige arbejde med at dokumentere grøn omstilling. Og om helt nye regler for de kontroversielle klimakreditter, som kan gøre det lettere at blive godkendt i fremtiden. Er kravene ligefrem ved at blive sænket, så flere kan få lov til at være med i det gode selskab?
    Produceret for DR af R*******k Productions.

    • 54 min
    Jysk backbone

    Jysk backbone

    Rygsøjlen i det næste store dansk energi-eventyr skal graves ned under Jylland: En omfattende rørledning skal bringe brint fra danske vindmøller ned til de tunge fabrikker i Tyskland. Og så alligevel ikke helt. Endnu. For de nye infrastruktur-projekt, der kaldes for den jyske backbone, vil koste op mod 15 mia. kroner. Og det er så overrumplende mange penge, at hverken branchen eller staten vil betale. Men hvorfor egentlig? For hvis brint vitterlig er en guldrandet forretning, så burde det vil være en god investering med rørledningen? Og omvendt: Hvorfor overhovedet bygge røret, hvis der ikke hurtigt flyder penge i det? Hør debat med Socialdemokratiets klima-, energi- og forsyningsordfører, tidl. miljøminister, Lea Wermelin og direktør for brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen. Hvem skal finansiere brint-eventyret?
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

    • 54 min

Customer Reviews

4.3 out of 5
90 Ratings

90 Ratings

Ultraliberalt bønnemøde ,

God podcast

Spændende grundide men værten fylder lidt for meget. Han snakker af og til gæsterne ud af studiet. Bedst når forskere får plads, dårligst når Lars Tvede vrøvler.

Lelrmgieelhnsmsøt ,

Hvor finde jeg gamle afsnit?

Elsker podcasten og startede fra afsnit 1 i efteråret 22, men pludselig forsvandt alle de første 50-75 afsnit. Jeg kom derfor ikke videre, da jeg gerne ville følge med og lære kronologisk, samt høre hvilke gæster der vandt de første investerings runder osv. Jeg betaler gerne for adgang, men er det umuligt at få adgang til gamle afsnit fordi de er ejet af DR?

Erik Hai ,

Tak interesant podcast

Interesant emne og god forklaring

Top Podcasts In Technology

Ubegribeligt
DR
Acquired
Ben Gilbert and David Rosenthal
Prompt
DR
Brinkmanns briks
DR
Vildt Naturligt
DR
Hjernekassen på P1
DR

You Might Also Like

Sorte tal
DR
Verden ifølge Gram
DR
Udsyn
DR
Genstart
DR
Slotsholmen
DR
Transformator
Teknologiens Mediehus

More by DR

Genstart
DR
Bakspejl
DR
Hjerteflimmer for voksne
DR
Slotsholmen
DR
Djævlen i detaljen
DR
Brinkmanns briks
DR