88 episodes

Improving comics culture since 2000

Radio Rackham Rackham

    • Arts
    • 4.4 • 25 Ratings

Improving comics culture since 2000

    Klassiker: Dragon Ball

    Klassiker: Dragon Ball

    Dragon Ball er under luppen i anledning af ophavsmanden Akira Toriyamas noget tidlige død i marts i år - han blev kun 68. Toriyama brød igennem som 25-årig med humor-mangaen Dr. Slump, som samlet solgte over 35 millioner eksemplarer i hjemlandet Japan, men det var Shonen Jump-mangaen Dragon Ball, der slog alle rekorder: 260 millioner solgte eksemplarer på verdensplan. De 42 bind i serien udkom på dansk 2000-2003, animeen blev vist omtrent samtidig på DR, og blev et stort hit af den slags voksne overhovedet ikke forstår.

    Vi dykker ned i Toriyamas værk, hovedsageligt den krøllede, nuttede og uimodståelige Dragon Ball, som fuldstændig slog benene væk under vores gæster Frederikke ‘Fred’ Tornager og Emil Friis Ernst, der begge stødte på mangaen i en alder af kun fem år. De to tegnere er uddannet på Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, og fortæller indsigtsfuldt om Toriyamas både actionfyldte og ikke så lidt frække (endda nogle gange chokerende!) værk, men også om hvordan Dragon Ball har præget deres egne højenergiske tegneserier. Fra The Animation Workshop har vi også uddannelsesleder Peter Dyring-Olsen med i udsendelsen, som i øjeblikket er ved at genlæse sagaen om Son-Goku, Bulma og dragekuglerne for tredje gang.

    Lyt med, og kom ind i en af de mest legendariske, engagerende og skelsættende manga, Akira Toriyamas Dragon Ball. KAMEHAMEHA!

    • 54 min
    Anmeldelse: Rabbinerens kat

    Anmeldelse: Rabbinerens kat

    ANMELDELSE franske Joann Sfars Rabbinerens kat er et signaturværk i den nye fransksprogede bølge, der var med til omdefinere både det alternative, eksperimenterende felt af tegneserier og den klassiske mainstream. Serien består pt. af 12 bind, som samlet set har solgt over en halvanden million eksemplarer. Broderparten foreligger nu på dansk og vi kigger nærmere på den.

    Vi diskuterer Sfars tidlige år i kredsen omkring det legendariske forlag L’Association, hvorledes hans tidlige arbejder førte til det populære gennembrud med Rabbinerens kat i 2002 og hvor vidt forgrenet hans karriere sidenhen har udviklet sig, med film, skitsebøger og romaner lagt til den vildt produktive tegneseriegerning. Vi kigger også på det specifikt jødiske spor i hans arbejde og hans engagement i debatten om Israel-Palæstina og den stigende antisemitisme i Europa.

    Men vi stiller først og fremmest skarpt på Rabbinerens kat, der kort fortalt handler om, nåja, en rabbiner og hans talende kat og deres familie, venner og bekendtskaber i 1920ernes Algeriet, før krigen, revolutionen og splittelsen. Vi kigger på dens kobling af klassisk eventyr med sludrende Talmud-læsning og iscenesættelse af såvel teologiske som eksistentielle spørgsmål. Vi vurderer styrker og svagheder i hans intellektuelle og grafiske behandling af stoffet.

    • 1 hr
    Fokus: Autofiktion

    Fokus: Autofiktion

    FOKUS Dagbogstegninger, tegnet autofiktion, serielle eller ej, er massekultur på de sociale medier, særligt Instagram. Der er tale om skabere - særligt kvinder - der formidler deres levede liv, deres refleksioner over det nære til hundredetusindvis af følgere. De universaliserer og satiriserer deres hverdag med vid og humor, ofte med den feministiske erkendelse at det personlige er politisk.

    Vi diskuterer dette, et af de betydeligste fænomener indenfor tiden tegneserier, med Charlotte Johanne Fabricius, Ph.D. Hun er redaktør på Nummer9 og tilknyttet som postdoc ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i netop den type tegneserier, vi her stiller skarpt på. Hun er i øvrigt aktuel med Supergirls of the Future: Girlhood and Agency in Contemporary Superhero Comics, baseret på hendes PhD.-afhandling.

    Vi kigger på, hvordan disse tegninger og serier udkrystalliserer traditionelt feminiserede, ulønnede arbejdsformer, der i stigende grad er aktuelle i samtiden såkaldte gig-økonomi. Vi diskuterer hvilke udfordringer disse ofte endog meget populære skabere møder i forhold til at leve af deres arbejde. Vi ser på de historiske rødder i tegneserier, satire og aktivistisk kunst. Sidst men ikke mindst forsøger vi at vurdere deres bidrag til tidens kulturelle og feministiske samtale.

    Herhjemme er @stinestregen og @linejensen_illu to af de mest gennemslagskraftige på området, men feltet er bredt og internationalt. Vi kigger nærmere på særligt to amerikanske skabere, @lianafinck og Mary Catherine Starr alias @momlifecomics, men vi kommer derudover vidt omkring, også til både Sverige og Finland.

    • 1 hr 19 min
    Portræt: Hayao Miyazaki

    Portræt: Hayao Miyazaki

    PORTRÆT Den 83-årige legende Hayao Miyazaki har med ‘Drengen og hejren’ afbrudt sin pension, og er tilbage som animationsfilmens ubestridte kejser. Tegnerne Christoffer Zieler og Mårdøn Smet er Radio Rackhams velforberedte og syleskarpe gæster, som trods markant uenighed om især ‘Drengen og hejren’ belyser de centrale kvaliteter i Miyazakis samlede værk. Udsendelsen kommer omkring hele bagkataloget, dykker ned i både brede afsøgninger og nærstudier af scener fra filmene, og byder også på biografiske perspektiver. Lyt med og bliv klogere på mytologiske Hayao Miyazaki.

    • 1 hr 9 min
    Interview: Jens Peder Agger - del 2

    Interview: Jens Peder Agger - del 2

    Dette er anden og sidste del af vores interview med Jens Peder Agger, hør det første inden du lytter med. I dette tilbageblik kigger vi på de seneste 50 års tegneseriehistorie og kommer forbi en forfærdelig dårlig anmeldelse på forsiden af Politiken, mødet med Hergé omkring udgivelsen af den store biografi om Tintins skaber, en forsvunden hat, en grædende Bob de Moor, en konflikt med samarbejdspartneren Will Eisner og op- og nedture i forlagsbranchen. Endelig kan du også høre hvilke udgivelser Jens Peder Agger selv anser som de vigtigste han har stået bag.

    Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække.

    Afsnittet er pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med!

    • 1 hr 25 min
    Interview: Jens Peder Agger - del 1

    Interview: Jens Peder Agger - del 1

    Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække.

    Omdrejningspunktet er på en gang Jens Peder Aggers karriere og bedrifter, men derigennem også nye perspektiver på den danske tegneseriebranches seneste 50 år. Pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med!

    • 1 hr 11 min

Customer Reviews

4.4 out of 5
25 Ratings

25 Ratings

Top Podcasts In Arts

Kunstsamlerne
Jens-Peter Brask
Vin for begyndere
Radioteket
Hvad drikker Lillelund?
Jyllands-Posten
Soul Sisters
Carolyne Kaddu & Michèle Bellaiche
Arbejdstitel
Euroman
Den 4. Væg
Den 4. Væg

You Might Also Like

Troldspejlet - podcast
DR
Supersnak
Marvel-Morten og Kim Helt
Verdens bedste film
DR
Dårligdommerne
Dårligdommerne
Rockhistorier
Heartbeats.dk
Genstart
DR