20 episoder

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af DSB
Han kommer fra dårligere vilkår end mange men har allerede opnået mere end de fleste. 30-årige Danijel ’Drux’ Deletic er drengen fra betonblokkene, som de seneste år har slået sit navn eftertrykkeligt fast i medieverdenen. 'Rejsen' danner ramme om en samtale med inspirerende mennesker om emner som musik, gaming, mad og bæredygtighed - om den rejse de har været på, og hvor de er på vej hen.

Rejsen Heartbeats.dk

    • Personlige tidsskrifter
    • 4.8 • 344 vurderinger

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af DSB
Han kommer fra dårligere vilkår end mange men har allerede opnået mere end de fleste. 30-årige Danijel ’Drux’ Deletic er drengen fra betonblokkene, som de seneste år har slået sit navn eftertrykkeligt fast i medieverdenen. 'Rejsen' danner ramme om en samtale med inspirerende mennesker om emner som musik, gaming, mad og bæredygtighed - om den rejse de har været på, og hvor de er på vej hen.

    med Emil Goll fra Scarlet Pleasure: “Vi opnåede alle de ting, vi drømte om, men en del af det virkede bare lidt tomt og meningsløst”

    med Emil Goll fra Scarlet Pleasure: “Vi opnåede alle de ting, vi drømte om, men en del af det virkede bare lidt tomt og meningsløst”

    På en Rudolf Steiner-skole i Jægersborg mødte tre drenge hinanden. De gik i klasse sammen, spillede fodbold og så havde de rapgruppen Mors drenge, hvor de eksperimenterede med hiphop-beats på computeren. Senere blev hiphop til indadvendt indierock, før de fandt deres genre i den danseglade popmusik, som de er blevet så populære på. Syv år skulle der gå, før forsanger Emil Goll og resten af Scarlet Pleasure brød igennem med deres musik.

    Nu er det så seks år siden, at bandet brød igennem med deres første single 'The Strip', og for nylig udkom de med deres nye album 'Garden'. I den anledning er Emil Goll gæst hos Danijel 'Drux' Deletic i 'Rejsen' for at tale om den lange dedikerede kamp med at slå igennem med sin musik, og om de ambivalente følelser der følger med succesen.

    Playliste:

    Bobby V. - Tell Me
    Khalid ft. Summer Walker - Eleven
    Scarlet Pleasure - The Strip
    Scarlet Pleasure - Thunder

    • 1 t. 34 min.
    med cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig: “Jeg ville ønske, at flere gjorde lige præcis det, der gør dem glade”

    med cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig: “Jeg ville ønske, at flere gjorde lige præcis det, der gør dem glade”

    Cecilie Uttrup Ludwig aka Cykel Cille blev landskendt efter et interview, hun gav oven på sin podieplads i Flandern Rundt. Hendes umiddelbare energi og glæde skinnede igennem, da hun fortalte om begivenhederne ude på ruten op til finalen, hvor hun "put the hammer down!" Derfra har hendes stjerne bare vokset sig større og større, ikke mindst i kraft af hendes fremragende resultater på landevejene. I et hektisk efterår er det blevet til en 2. plads i Flèche Wallonne og en 1. plads i bjergkonkurrencen i Giro Rosa, hvor det også blev til en samlet 4. plads i klassementet blot to sekunder fra podiet.

    Cecilie er en klasserytter, og hendes interviews har opnået nærmest legendestatus, der har givet hende optræden i Natholdet. Men for at nå dertil har det krævet hårdt arbejde og viljen til at forfølge sine drømme. Det er netop det, som hun er i 'Rejsen' for at tale om med vært Danijel 'Drux.

    Playliste:
    Meek Mill - Gave Em Hope
    Toni Braxton ft. Loon - Hit the Freeway
    Future ft. Lil Wayne - Karate Chop (Remix)
    Survivor - Eye of the Tiger

    • 1 t. 35 min.
    med stjernekok Kamilla Seidler: “Jeg tager en brødkniv frem til 90 kr og skærer en frossen tun, og så går de helt amok”

    med stjernekok Kamilla Seidler: “Jeg tager en brødkniv frem til 90 kr og skærer en frossen tun, og så går de helt amok”

    Kamilla Seidler roder sig rigtig ofte ud steder, hvor hun ikke kan bunde. Det har hun gjort med et restaurantprojekt på flere år i Bolivia og kulinariske eventyr til Somaliland og Pakistan. Nu er hun hjemme i København som køkkenchef for Restaurant Lola i den gamle mølle på Christianshavns vold, hvor hun serverer mad, inspireret af alle de steder hun har rejst.

    I dette afsnit af vores podcast 'Rejsen' fortæller Kamilla om at slå igennem i en hård branche, og om altid vælge den mest besværlige vej frem til succes. Succesen har hun dog fået, og er blevet kåret til årets kvindelige køkkenchef i Latinamerika, mens Lola har høstet flotte anmeldelser. Lyt med og bliv inspireret til køkkenet, lær hvor man får den bedste shawarma (i følge vært Danijel Drux) og tag en tur til restaurant Lola og smag Kamillas overdådige retter.

    Playliste:
    James Morrison - Too Late for Lullabies
    Fabolous - Can You Hear Me
    Air - Sexy Boy
    Jay-Z feat Mecca - Feelin' It

    • 1 t. 35 min.
    med sanger Tobias Rahim: “Er der noget sted i verden, du hellere ville være født end lige her?”

    med sanger Tobias Rahim: “Er der noget sted i verden, du hellere ville være født end lige her?”

    I en alder af blot 31 år har den danske sanger Tobias Rahim oplevet lidt mere end gennemsnittet. Han har introduceret reggaeton genren i Danmark med duoen Camilo og Grande, slået igennem under kunstnernavnet Tony Tabu i Ghana og optrådt for millioner af seere i vestafrikansk fjernsyn, og boet meget af sit liv i et slumkvarter i storbyen Cali i Columbia. Og netop Columbia og livet i Cali har haft stor indflydelse på Tobias liv og musikalske udtryk. Han beskriver det som sit andet hjem, og har mange minder, gode som dårlige, derfra.

    Det var et af de dårlige minder, som sendte ham hjem til Danmark, da han på gaden i Cali så en mand på gaden blive skudt i hovedet. Slumkvarterets hårdhed og fuldstændige ulykke blev for meget, og Tobias tog hjem for at arbejde videre med musikken, og det har båret frugt med sig. Nu er Tobias nemlig klar med sit nye album 'National Romantik 2021', som er han hans hyldest til det Danmark han holder af.

    Hele historien kan du høre i podcasten, hvor han taler med vært Danijel 'Drux' om hele rejsen, om at være dansk-kurder på fodboldbanen i Århus som barn og ung, og have svært ved at finde sig rigtigt hjemme.

    Playliste:

    -Tobias Rahim - Luk mig op
    -J Balvin - Primera Cita
    -Benny Jamz - Sympati
    -Tobias Rahim - Mmm mmm mmm

    • 1 t. 30 min.
    med Martin Braithwaite: “Folk kan grine af mig i hele verden, men jeg prøver ting, laver fejl og udvikler mig”

    med Martin Braithwaite: “Folk kan grine af mig i hele verden, men jeg prøver ting, laver fejl og udvikler mig”

    Vi er igen klar med nye afsnit af 'Rejsen', hvor vært Danijel 'Drux' Deletic interviewer en kulturpersonlighed. I dette afsnit er det ingen ringere end landsholds- og Barcelonaspiller Martin Braithwaite, som Danijel er taget ud for at besøge på Martins hotel efter kampene mod Belgien og England i Parken.

    Martin tog fusen på hele fodboldverdenen, da han i februar helt sensationelt skiftede Leganes ud med med FC Barcelona. Men hvis man spørger Martin, så giver det hele mening. Martin lever efter reglen, at der er intet der er urealistisk, og han efterlever reglen i en perfekt kombination af en helt igennem afslappet vestjysk attitude og en tro på at tingene kommer til den der arbejder hårdt for det, og sætter sig selv på spil, der kommer fra sin amerikanske side af familien.

    I podcasten taler Danijel med Martin om hans livsfilosofi, livet i Barca, samspillet med Messi, og et rygte om rygnumre.

    Playliste:

    Pop Smoke ft. A Boogie wit da Hoodie - Hello
    Chris Brown ft. Swizz Beats & Lil Wayne - I Can Transform Ya
    Lil Baby - Emotionally Scarred
    Burna Boy - Way Too Big

    • 1 t. 35 min.
    med Pernille Blume “Jeg vidste jeg ville vinde, da jeg kunne se, at mine modstandere var ved at spænde mentale ben for sig selv”

    med Pernille Blume “Jeg vidste jeg ville vinde, da jeg kunne se, at mine modstandere var ved at spænde mentale ben for sig selv”

    Da Pernille Blume gjorde sig klar til at hoppe i det olympiske svømmebassin i Rio inden finalen i 50 meter fri, forstod hun, at hun allerede havde så godt som vundet. Tidligere samme dag var hun klar til at kaste håndklædet i ringen. Hun kunne ikke spise, nerverne sad uden på tøjet og håbet om en OL medalje syntes langt væk. Men så fik hun et råd af sin træner. Et råd der var så simpelt, at Pernille indså at hun havde været tæt på at spænde ben for sine egne chancer for at vinde medaljen. Resten er historie. OL guldet kom til Danmark og Pernille.

    Nu er hun gæst hos Danijel 'Drux' Deletic i podcasten 'Rejsen', hvor Pernille deler ud af sin historie fra OL. Hun fortæller også om, hvad hun gjorde, da bassinerne lukkede under Coronakrisen og det aflyste OL i Tokyo, som hun skulle været til i august. Og så deler Pernille nogle sider af sig selv, du højst sandsynligt ikke kendte.

    Trackliste:
    The Weeknd - Wicked Games
    Drake - Find Your Love
    Beyoncé - Diva

    • 1 t. 45 min.

Kundeanmeldelser

4.8 ud af 5
344 vurderinger

344 vurderinger

Frederik Leth ,

Super fedt

Drux leverer bare og formår at få uventede sider frem i gæsterne. Han tager det hele ned på jorden på en fantastisk måde.

Schaeffuz ,

Du ved hvad jeg mener

Hvor ville det være fedt hvis, sætningerne: “du ved hvad jeg mener” og “Hvad hedder det....” kunne udelades... Potcasten ødelægges i svær grad for hverken interviewer eller den der bliver interwiet, profiterer af eller ved hvad den anden mener! Hvorfor f..... skal man ellers lave en potcast og udforske en spændende Cecilie Uttrup! Hun ved sgu ikke hvor du vil hen, brug istedet: Du kender det nok ikke, men jeg tænker..... Podcasten ville nok komme under en time hvis du holdt op med at bruge bare disse 2, og så er der de andre.....

OTFmortimus ,

Undervurderet

Det manden, myten, legenden det F**king druxito

Mest populære podcasts inden for Personlige tidsskrifter

Lyttere abonnerede også på