Vores Viden Herlev og Gentofte Hospital

De fleste af os har prøvet det:


At få trukket en lille mængde blod ud i et glas hos lægen eller på hospitalet når spørgsmål om ens helbredstilstand skal besvares.
At blodprøver - og de sundhedsprofessionelle der analyserer dem - spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet er svært at komme uden om.
Faktisk analyserer Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital over 15 millioner prøver om året.
Men hvad er det, der gør blod og blodprøver til så vigtigt et værktøj – hvad er blod, hvilke muligheder giver det for diagnostik, hvordan er vi nået til det niveau vi har nu – og hvad bliver det næste.
Det kan du blive klogere på i løbet af de næste par-og-tyve minutter i denne udgave af Vores Viden, hvor vi begynder i det højteknologiske laboratorium på Herlev Hospital i selskab med afdelingslæge og ph.d. Camilla Kobylecki

Bag en to meter tyk betondør, i et rum på Herlev Hospital, står en maskine, der producer radioaktive sporstoffer.

Maskinen er en cyklotron, og er et uundværligt redskab, som sikrer, at patienter her på hospitalet kan få gavn af ekstremt avancerede skanninger, der viser hvordan organer fungerer, og kan afsløre sygdomme på et tidligt stadie.

Cyklotronen er en del af det udstyr som eksperterne på Afdeling for Nuklearmedicin bruger hver dag, for at udrede, diagnosticere og følge op på sygdomme.

I denne podcast kan du høre cheflæge Lars Thorbjørn Jensen fortælle om nuklearmedicinen, der har revolutioneret diagnostik og behandling af mange sygdomme, ikke mindst på kræftområdet.
Og han er også manden, der kan fortælle, hvordan det hænger sammen med et over hundrede år gammelt mislykket kemisk forsøg - genbrugt kartoffelmos - og den danske nobelprisvinder Niels Bohr.

Medvirkende:

Cheflæge Lars Thorbjørn Jensen, Afd. for Nuklearmedicin, Herlev og Gentofte Hospital.

Sjældent har sundhedsvæsenet været mere under lup, end det har være de seneste år. Først med en coronaepidemi og siden en stor opmærksomhed omkring udfordringer med ressourcer og personalesituationen på godt og ondt. Samtidig er en ny generation trådt ind på arbejdsmarkedet med forventninger, som stiller nye krav til ledelsen. Og hvordan håndterer man så det?

Hvordan agerer man som leder på et hospital - både generelt og i udfordrende og omskiftelige tider? Hvorfor er fællesskab blevet et nøgleord? Og hvilke krav stiller det til lederne af en afdeling, når de sammen med mellemledere og alle andre medarbejdere skal nå målet om at skabe de bedst mulige rammer for behandling?

Det er noget af det, du kan få indblik i denne podcast med chefsygeplejerske Puk Vad Vestergaard, Afd. for Kræftbehandling og chefbioanalytiker Anne Kailow, Afd. for Klinisk Mikrobiologi.

Det er et område, som man(d) typisk har svært at tale om, men som rigtig mange mænd i løbet af deres liv risikerer at stifte bekendtskab med. Seksuel Dysfunktion er den overordnede betegnelse  for de lidelser, som f.eks. rejsningsbesvær, der har stor indvirken på muligheden for at dyrke sex.

Men det er et problem, vi i høj grad bør tale mere om, når det drejer sig om mænds sundhedstilstand, hvis man spørger professor i urologi, Mikkel Fode. I sit arbejde har han  særlig fokus på på bl.a. seksuel dysfunktion, som er langt mere end bare et seksuelt problem, og  stedet noget, der kan sætte voldsomme spor i de berørtes livskvalitet.

Hvor stort er omfanget - hvorfor rammes man(d) af problemer - hvad er konsekvenserne - hvad kan man selv gøre for at undgå det - og hvilke muligheder ser læger og forskere inden for behandling.

Det er spørgsmål, du kan blive klogere på i denne udgave af Vores Viden fra Herlev og Gentofte Hospital.

Medvirkende:
Professor og overlæge Mikkel Fode, Afd. for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Mikkel blev læge fra Aarhus Universitet I 2010 og speciallæge i urologi i begyndelsen af 2021.
 
Han har tidligere vundet European Society for Sexual Medicines “Award of Excellence”, og er aktuelt bl.a.formand for Educational Committee i European Society for Sexual Medicine.

I denne podcast om sygeplejens udvikling fortæller Susanne og Anne - begge to sygeplejersker på Herlev Hospital igennem 4 årtier - om den udvikling det fag, de stadig elsker og brænder for, har gennemgået.
For meget har ændret sig på hospitalsgangene siden dengang i 80'erne og 90'erne, hvor sygeplejerskerne gik i kjoler med stramme lakbælter, og både patienter og personale måtte ryge alle vegne. Teknologien, kulturen, tiden og sygeplejerskens rolle er nemlig en anden nu. Hør Susanne og Anne fortælle om hvad det er, sygeplejen kan, hvorfor den stadig er interessant, hvad der har ændret sig, og hvilke gode råd de vil give videre til kommende sygeplejersker.

OBS: Podcasten her blev produceret i januar 2021

Medvirkende:

Susanne Jakobsson, sygeplejerske, Afd. for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital

Anne Madsen, Afdelingssygeplejerske, Afd. for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital

Thordis Thomsen og Hanne Konradsen er professorer i sygepleje, og en del af forskningsmiljøet på Herlev og Gentofte Hospital, lige som andre af deres kolleger med sygeplejebaggrund.
Men hvorfor er det i det hele taget vigtigt at sygeplejersker forsker – hvilken forskel gør det –og hvordan kommer man i gang? Det – og meget andet – kan du blive klogere på i denne podcast, med de to selvbetegnende ”2. generations-professorer”, hvor vi dog lægger ud med et spørgsmål, der lyder mere simpelt end det er: for hvad er det egentlig, der kendetegner forskning i sygepleje.

Medvirkende:
Thordis Thomsen, professor, ph.d., og sygeplejerske, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Herlev og Gentofte Hospital

Hanne Konradsen, professor i klinisk sygepleje, Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.