Periodisk RAKKERPAK

Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix

Præstesønnen Johann Konrad Dippel fra Darmstadt er på røven. Heldigvis falder han over en opskrift på de vises sten - alkymisternes hellige gral, som kan trylle uædle metaller om til guld. Det må være skæbnen, eller måske endda gud, der har bragt den ind i hans liv - og det ser da i øvrigt ikke ret svært ud…
—
Johann Konrad Dippel levede et dramatisk liv, som bragte ham vidt omkring i de cirka tredive år, der kommer efter slutningen på dagens episode - blandt andet sad han en årrække fængslet i Hammershus på Bornholm.
Hele den stormfulde historie om Dippels liv, med fokus på hans teologiske virke som radikal pietist, kan du læse i bogen ‘Alkymist i lænker’ af Frederik Stjernfelt fra 2023.
Vil du vide mere om Dippels bedrifter som “kymiker” og den bagvedliggende kemi, kan du læse meget mere i Alexander Krafts artikel fra 2023:  ‘Animal Oil, Wound Balm, Prussian Blue, the Fire and Light Principium and the Philosophers Stone Made from Phosporus: on the 350th Birthday of the Chymist Johann Conrad Dippel (1673-1734’, udgivet i forskningstidsskriftet Substantia.
Vil du selv prøve kræfter med berlinerblåt, så er der en opskrift i Ole Bostrups artikel ‘Berlinerblåt - og Hammershus’ fra KemiFokus her: https://www.kemifokus.dk/berlinerblat-og-hammershus/
—
Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Du kan også følge os på Instagram og på Facebook, hvor vi løbende lægger billeder op til afsnittene.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært

Hun bliver kaldt 'atombombens moder'. Det skyldes, at Lise Meitner og nevøen Otto Frisch opdager kernefission i en svensk skov. Et kæmpestort gennembrud som Lise Meitner deler med sin tidligere kollega og betroede ven Otto Hahn. Men på grund af Lise Meitners status som jødisk flygtning i krigstid hemmeligholder Otto Hahn, at opdagelsen faktisk kommer fra Lise Meitner. Og den hemmelighed får konsekvenser. 

Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Du kan også følge os på Instagram og på Facebook, hvor vi løbende lægger billeder op til afsnittene.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads Gordon Ladekarl
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært

Episodetekst: Vi skal endnu engang tilbage til 1994, hvor “Transfermium Wars” er ved at kulminere. Russiske og tyske forskere kæmper nemlig endnu engang om at få æren for skabelsen af et nyt grundstof, nemlig grundstof 108. Og bølgerne går højt. Men hvem har ret? Og hvem opdager egentlig grundstoffet først?
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.


Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.


Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk


Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix

Som 25-årig pakker Niels Bohr sin dugfriske doktorafhandling i rygsækken og sætter kursen mod det prestigefulde Cambridge University i England. Han er fuld af mod og store drømme - og selvom Cambridge i første omgang skuffer, så kommer han ganske snart til at gøre en banebrydende videnskabelig opdagelse.

Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.

Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.

Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.

Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk

Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.

Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært.

-

Som du kan høre i afsnittet, så er Niels Bohrs atommodel både et videnskabeligt kvantespring og et af startskuddene til selve kvantefysikken. Men videnskaben er altså blevet lidt klogere på atomets faktiske opbygning i de 110 år, der er gået siden hans første artikler om emnet - ellers havde han havde nok også selv været lidt skuffet. 

For atomet har ganske vist en kerne - men modsat Bohrs atommodel, så bevæger elektronerne sig altså ikke rundt om den i nydelige baner, som planeterne om solen. En elektronskal er nemlig ikke bare en elektronskal. Hvis vi kigger nærmere, så består hver skal af sub-skaller og orbitaler. Nogle af orbitalerne, de såkaldte S-orbitaler, er runde - som en fuldt oppustet ballon. Så er der P-orbitalerne, og de svarer til, at du har klemt ballonen sammen på midten - så buler den ud i to ender derfra. Og D-orbitaler ligner mest en oppustet firkløver. 

Ordet “orbital” kan godt forvirre - for det plejer at handle om et kredsløb, som for eksempel netop månens faste vej rundt om jorden. Men elektroner er altså meget mere uregerlige end planeter. Det giver mere mening at tænke på orbitalerne som en slags usynlige zoner, der buler ud fra atomets kerne.

For selvom vi siger, at en elektron sidder i en bestemt skal eller orbital - så ved vi det faktisk ikke. Men skallerne og orbitalerne beskriver de steder, hvor der er højst sandsynlighed for at finde elektroner. Det svarer lidt til at vide, hvor en person bor, og hvor de arbejder eller går i skole. Det giver et godt fingerpeg om, hvor de befinder sig - men det fortæller ikke noget om, hvor de køber ind, lufter hund eller går i biffen. 

Men selvom atomets udseende er mere indviklet end i Bohrs model, så er det altså stadig valenselektronerne, der befolker orbitalerne længst fra kernen, der har det højeste energi-niveau - og det er også stadig dem, der bestemmer de fleste af grundstoffets fysiske og kemiske egenskaber. 

Du kan læse meget mere om elektronskaller, orbitaler og de forskellige kvantetal, der definerer dem, på siden her: https://chemed.chem.purdue.edu/genchem/topicreview/bp/ch6/quantum.html
 
Vil du vide mere om Niels Bohrs begivenhedsrige liv, kan du dykke ned i for eksempel den nyere biografi ‘Niels Bohr - det beskedne geni’ af Charlotte Koldbye fra 2022, eller ‘Niels Bohr’s Times: In Physics, Philosophy and Polity’ af Abraham Pais fra 1991.

Forholdet mellem Niels Bohr og Margrethe, og tiden omkring udviklingen af atommodellen foldes særligt ud i ‘Love, Literature and the Quantum Atom: Niels Bohr’s 1913 Trilogy Revisited’ af Finn Aaserud og J. L. Heilbron fra 2013, som blandt andet indeholder en lang række uddrag af breve.

Periodisk - er en RAKKERPAK...

Nu får Glenn T. Seaborg endelig et afsnit dedikeret til ham! Det fortjener han næsten efter at være blevet nævnt så mange gange på det sidste. 
Kemikeren fra USA har "the time of his life" i slutningen af 1930'erne, hvor han i Californien fremstiller radioaktive isotoper på daglig basis, som man ikke kendte dagen forinden. En dag kommer en kollega med en særlig forespørgsel, og hvad Glenn T. Seaborg ikke kan vide på det her tidspunkt, er, at den forespørgsel skal ændre hans mor Selma Seaborgs liv. 

Seaborg var en flittig dagbogsskribent, og flere af hans dagbøger kan faktisk læses online:

Glenn Seaborgs dagbog fra 1952: https://escholarship.org/uc/item/6sc7c24f
Glenn Seaborgs dagbog fra 1953: https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=uva.x002049325&seq=330&q1=mother%27s
Derudover har Glenn Seaborg også skrevet en selvbiografi: https://archive.org/details/adventuresinatom00seab/page/6/mode/2up?q=metastase&view=theater