Kongerækken Hans Erik Havsteen og Anders Olling
-
- History
-
Historiepodcasten Kongerækken er stoppet på Politiken og udkommer nu her. Værterne er stadig Hans Erik Havsteen og Anders Olling, og der kommer en masse nye episoder i 2024.
-
Grundloven 6: Demokratiets modstandere tryktestede grundloven i årene omkring Besættelsen.
Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i...
-
Grundloven 5: Kvinderne måtte kæmpe i årtier, før de blev inviteret med til den politiske fest.
Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang. I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Junigrundloven.Det var et stort demokratisk fremskridt, men Påskekrisen i 1920 skulle vise, at ko...
-
Grundloven 4: Under forfatningskrisen blev oppositionslederen kastet i fængsel, og regeringschefen udsat for skudattentat.
Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme? Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.Striden kulminerede i 1885, hvor oppositionslederen Chresten Berg blev kastet i fængsel, mens kons...
-
Grundloven 3: De nationalliberale krævede en fri forfatning, men ønskede de virkelig demokrati i Danmark?
Den nationalliberale politiker Orla Lehmann og hans ligesindede ønskede en fri forfatning og et Danmark til Ejderen. Da flere oprør brød ud rundt om i Europa i 1848 greb de chancen, og under truslen om at ty til "fortvivlelsens selvhjælp" fik de gennemtrumfet deres ønsker om enevældens afskaffelse og en fri forfatning i marts 1848. Men da arbejdet med grundloven skulle begynde senere samme år var de nationalliberales løfter til deres politiske allierede om almindelig valgret forduftet. F...
-
Grundloven 2: Stænderforsamlingerne blev et parlamentarisk forsøgslaboratorium før enevældens afskaffelse
I 1830'erne var der politisk røre i Europa, og Frederik 6.forsøgte at imødekomme udviklingen med de fire såkaldte rådgivende stænderforsamlinger rundt om i den danske helstat. Egentlig havde forsamlingerne ingen formel indflydelse, og de eksisterede heller ikke i ret mange år, men de blev alligevel en vigtig trædesten på vej mod den frie forfatning.Serien laves i samarbejde med Folketinget.
-
Grundloven 1: Grundloven fylder 175 år, men hvad er en forfatning egentlig?
I år fylder grundloven 175 år, og det markerer Kongerækken sammen med Folketinget med en serie på seks afsnit om Danmarks forfatningshistorie med særligt fokus på udviklingen siden Junigrundloven i 1849.I første afsnit tager vi fat på grundloven og de dramatiske begivenheder i 1848-49, men vu kommer også omkring nogle af de andre store lovkomplekser i danmarkshistorien, nemlig Jyske Lov, håndfæstningerne, Kongeloven og Danske Lov.Serien laves i samarbejde med Folketinget.