Forråelsens ansigter

Socialt Indblik
  • 0,0 (0)
  • МЕНТАЛЬНОЕ ЗДОРОВЬЕ
  • ЕЖЕНЕДЕЛЬНО
Подкаст «Forråelsens ansigter»

Forråelse kan ske alle steder. Og alle er i risiko for forråelse. Det er et af budskaberne fra Dorthe Birkmose, der er med som ekspert i alle 6 afsnit af ”Forråelsens ansigter” Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i omsorgssektoren begår overgreb mod borgerne på den ene eller anden måde. De fleste husker nok episoden med den 90-årige Else på Plejehjemmet Kongsgården, der hænger i en lift og råber, at det gør ondt, mens personalet passivt ser til. Men forråelse handler om meget andet end voldsomme overgreb. Det kan være at vende hovedet den anden vej, når en kollega taler grimt til en borger. Eller det kan være at lade telefonen ringe, når den såkaldt besværlige pårørende ringer. I seks programmer går vi helt tæt på forråelsens mange udtryk og ansigter. Podcastserien vil vende perspektivet mod borgerne, de ansatte, ledere, politikere og pressen. Og vi vil i serien etablere en samtale på tværs af alle perspektiver. I alle 6 programmer er psykolog Dorthe Birkmose med som fast ekspert. Dorthe er psykolog og hun har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år. Hun skrev i 2013 bogen ”Når Gode mennesker handler ondt”. Og hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret” handler om, hvordan faglighed er et alternativ til forråelsen, som Dorthe ser som en form for mestringsstrategi for mennesker i afmagt. Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo

  1. Vi har alt at vinde ved at give medarbejderne mere indflydelse. Så hvorfor gør vi det så ikke? Live fra Folkemødet

    22 АВГ.

    Vi har alt at vinde ved at give medarbejderne mere indflydelse. Så hvorfor gør vi det så ikke? Live fra Folkemødet

    Indflydelse og følelsen af mening med arbejdet er ifølge forskningen et af de stærkeste kort til at skabe trivsel og høj faglighed. Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for risikoen for stress og forråelse? Det taler psykologerne Malene Friis Andersen og Dorthe Birkmose om i dette liveafsnit af ”Forråelsens ansigter”. Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog, forsker og ekspert i ledelse, stress, trivsel, arbejdsfællesskaber og psykisk arbejdsmiljø. Og så er hun forfatter til en lang række bøger, senest bogen ”Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet”, som vi også taler om i podcasten.  Dorthe Birkmose har skrevet og fortalt om risikoen for forråelsen de sidste 20 år og peger i sin opdaterede udgave af ”Når gode mennesker handler ondt” netop på løsninger. Én af dem er at minimere pseudoarbejdet og stole på medarbejdernes faglighed. I podcasten fortæller de, hvordan medarbejdernes indflydelse – og deraf mening i arbejdet – er under pres. Og hvad det pres så betyder for både den enkelte medarbejder i forhold til stress og for den faglighed, som de kan anvende og udfolde på deres arbejdsplads.   ”Problemet er, at vi som mennesker kan ende det sted, hvor vi opgiver vores egen faglige dømmekraft. Vi opgiver vores egen fornemmelse af, at jeg måske ved bedre end det her udefrakommende regime. Fordi det simpelthen bliver for hårdt at blive ved med at kæmpe imod og være i tvivl og føle, at man gør noget forkert, hvis du ikke følger det, som andre har defineret, du skal følge,” siger Malene Friis Andersen blandt andet.  I samtalen kan du også høre om, hvad vi kan lære af debatten om stress, når det handler om forråelse.   Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum

    48 мин.
  2. Det er svært at tale højt om forråelsen. Men det er nødvendigt. Live fra Folkemødet

    15 АВГ.

    Det er svært at tale højt om forråelsen. Men det er nødvendigt. Live fra Folkemødet

    Det kan være svært at tale højt om forråelsen. Særligt når den viser sig hos en selv eller de nære kolleger. Og når man selv og kollegerne er presset.  Det fortæller Iben Stokholm og Stine Hvidsten, der selv har prøvet at stå frem og fortælle offentligt om forråelse og moralsk stress på deres arbejdsplads.   Og i en liveoptagelse af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller de, hvad det betød for dem at fortælle åbent om de arbejdsbetingelser, der skaber moralsk stress og risiko for forråelse.   For det kan være hårdt, når man vover at fortælle og bliver mødt med tavshed. Men det kan omvendt også skabe en bedre og mere åben dialog, hvis man på en arbejdsplads lykkes med at kunne tale åbent om den moralske stress, sliddet, arbejdsbetingelserne og de tegn på forråelsen, som måske viser sig. Du kommer også til at høre Iben Sahl Hansen, der er specialkonsulent hos Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune og blandt andet hjælper ledere med at skabe en kultur, hvor der er plads til at tale højt om forråelsen.   Hun fortæller, hvordan man som leder med fordel kan tage fat på dialogen i ’fredstid’ og uden at nedtone alvoren gøre dialogen mindre tung. For det er også svært for en leder, der måske selv er presset.   Og netop det pres kan ifølge psykolog Dorthe Birkmose være med til, at lederen allerhelst vil lukke ned for dialogen om forråelsen. Fordi lederne er bange for, at lytter de til medarbejderne, så forpligter de sig til at komme med løsninger. Derfor begynder de at tysse på medarbejderne.   Det fortæller Dorthe Birkmose mere om sammen med Iben Sahl Hansen, Iben Stokholm og Stine Hvidsten i podcasten, der er optaget på årets Folkemøde på Bornholm. Du kan høre mere til Stines fortælling i afsnittet ”Har vi nogle vilkår, som tillader, at man bare er et menneske?”  Og du kan høre mere til Ibens fortælling i afsnittet ”Det river og flår i moralen, når man går på kompromis med sin faglighed” og i afsnittet ”Vi skal sige det højt i stedet for at vende det indad”  Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum

    44 мин.
  3. Mindre styring og mere ledelse skal give plads til fagligheden. Live fra Folkemødet

    8 АВГ.

    Mindre styring og mere ledelse skal give plads til fagligheden. Live fra Folkemødet

    ”Fagligheden er blevet fortrængt af økonomistyringen i indeværende budgetår. Det er ikke sådan, at man langsigtet prøver at investere i mennesker, så de får det bedre, eller så de kan bidrage mere. Vi skal have styr på økonomien, styr på medarbejderne og styr på borgerne, og det kommer til at fylde og fortrænge fagligheden. Det har jo ikke en snus med ledelse at gøre, men det er kommet til at dominere, så vi desværre kan møde ledere, der tror, at dér, hvor de skal lykkes, det er, at de udelukkende skal holde budgettet,” siger Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter”, som er optaget på Folkemødet i juni.  I podcasten debatterer psykolog Dorthe Birkmose sammen med antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan” og Nana Vaaben, der er ph.d. og gennem flere år har forsket i moralsk stress.   ”Rigtig mange ledere står i en situation, hvor de skal beslutte, om de vil overholde budgettet, om de vil overholde lovgivningen, eller om de vil udhule et andet af deres ansvarsområder, så de er faktisk lige så moralsk stressede som deres medarbejdere,” siger Nana Vaaben. Alle tre ser behovet for mere ledelse og mindre styring, hvis fagligheden skal tilbage i fokus i socialsektoren. I podcasten fortæller Dorthe Birkmose, Nana Vaaben og Dennis Nørmark mere om, hvad styringen betyder for fagligheden og for risikoen for forråelse og moralsk stress. Og de taler om, hvordan vi kan få fagligheden tilbage frem for styringen.  Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg  Medvirkende:  Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”. Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og konsulent, forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan”.  Lyt til tidligere afsnit med Dennis Nørmark Nana Vaaben, ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, mangeårig i moralsk stress. Lyt til tidligere afsnit med Nana Vaaben Samtalen er en liveudgave af podcastserien ”Forråelsens ansigter” udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til vores nyhedsbrev her

    48 мин.
  4. 19. Perspektivskiftet er det mest kraftfulde værn mod forråelsen

    2 МАЯ

    19. Perspektivskiftet er det mest kraftfulde værn mod forråelsen

    ”Jeg tænker, at perspektivskiftet er det mest kraftfulde værn mod forråelse." Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”, der handler om perspektivskiftet som metode. "Hvis man er i stand til at give slip på sit eget ’udefra-perspektiv’ på et andet menneske for at skifte til det menneskes ’indefra-perspektiv’, kan man reelt prøve at forstå et andet menneske. Hvordan må det egentlig være at være dig med det liv, du har levet? Med det, du er gået igennem? Med det, som livet har budt på for dig? Med de mestringsstrategier, som du har udviklet? Med de rammer, som vi byder dig? Og med de mennesker, vi sætter dig sammen med? Jamen, hvordan må det så være at være dig? Hvad er det for en hjælp, som du kalder på? Lige så snart man bare tilnærmelsesvis begynder at forstå logikkerne hos et andet menneske, så er det svært at blive irriteret. Så er det svært at blive rigtig afmægtig.”  Dorthe Birkmose forklarer videre i podcasten, hvorfor perspektivskiftet er så kraftfuldt. Og så skal du høre Stine fortælle om, hvor svært perspektivskiftet kan være, når medarbejderne er slidte og pressede på en arbejdsplads. Stine er social- og sundhedsassistent på et botilbud for voksne borgere med forskellige udviklingshandicap. Hun oplever, at fagligheden umiddelbart er høj. Men da en række forskellige omstruktureringer og besparelser finder sted, bliver personalet presset. Samtidig oplever de en pårørendegruppe, der reagerer og ønsker bedre forhold for borgerne. Det stiller krav til perspektivskiftet hos Stines kolleger – men også hos hendes selv.   Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Foto på cover: Michael Drost-Hansen

    35 мин.
  5. 18. ”Har vi nogle vilkår, som tillader, at man bare er et menneske?” Om mental restitution som et værn mod stress og forråelse

    18 АПР.

    18. ”Har vi nogle vilkår, som tillader, at man bare er et menneske?” Om mental restitution som et værn mod stress og forråelse

    ”Jeg har ofte følelsen af ikke helt at slå til. Alt det, man kan se foran sig, som er mennesker, der fortjener at få noget opmærksomhed, men som man ikke kan give dem, fordi der ikke er mere tid til det. Det slider sindssygt meget.”   Det fortæller fagkoordinator i socialpsykiatrien Stine til podcasten ”Forråelsens ansigter”, der i denne uge handler om mental restitution som et værn mod forråelsen. For når der i arbejdstiden ikke er tid indregnet til mental restitution, så er det en beslutning om, at man vil have forråelse, fortæller psykolog Dorthe Birkmose i podcasten og nævner hjemmeplejen som eksempel. ”Der har jo været et helt grotesk eksempel med en hjemmepleje, som mødte ind til en aftenvagt på otte timer, hvor hun fik en køreliste med 53 besøg. Og det kan jo ikke lade sig gøre. Det er jo 150 procent udnyttelse af hendes tid. Så har man jo skabt noget uden mulighed for restitution overhovedet, fordi hun er bagud, allerede inden hun er startet. Hun har otte timer foran sig, hvor hun hele tiden er bagud, og hvor hun aldrig nogensinde ville kunne gøre det godt nok. Så har man jo topledelsesmæssigt og politisk besluttet, at man vil have forråelse,” siger Dorthe Birkmose, der opfordrer til at man i stedet for at overbooke medarbejderne sørger for, at der er et ’slack’ på 30 procent, så der er rum til det uforudsete og til hvile. ”Det eneste, som er helt stensikkert, det er, at det uforudsete vil ske. Og så er vi nødt til at være klar. Så er vi nødt til at have et ekstra gear,” siger Dorthe Birkmose. I podcasten fortæller hun mere om, hvorfor mental restitution og slack er en løsning til at minimere risikoen for forråelse. Og Stine fortæller, hvad det betyder for hende, at arbejdet belaster så meget. Link til program 1, sæson 2  med Iben  Link til program 10, sæson 2 med Susanne Ekman Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Foto på cover: Michael Drost-Hansen

    39 мин.
  6. 17. ”Vi skal sige det højt i stedet for at vende det indad.” Om at fortælle om moralsk stress og forråelse og blive lyttet til

    11 АПР.

    17. ”Vi skal sige det højt i stedet for at vende det indad.” Om at fortælle om moralsk stress og forråelse og blive lyttet til

    ”For halvanden år siden så jeg ikke mulighederne. Der tænkte jeg, at det er et hårdt område, og at det er ved at være for hårdt for mig. Men nu tænker jeg, at der er muligheder.”  Det er Iben, der fortæller her. Og det, der skete for halvandet år siden, var, at hun i podcasten ”Forråelsens ansigter” fortalte om de arbejdsbetingelser, hun og kollegerne arbejder under på et dagtilbud for mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Iben fortalte om den moralske stress, om slidte medarbejdere, og om borgere, som ikke altid fik den tid og opmærksomhed, der var behov for.   Siden er der sket noget. Og det handler dette afsnit af ”Forråelsens ansigter” om.   For i stedet for at forsøge at tie Ibens fortælling ihjel valgte de på Ibens arbejdsplads at bruge podcasten konstruktivt. Ibens nærmest leder lyttede selv til podcasten, og siden har samtlige medarbejdere lyttet til podcasten på en temadag, hvor de har arbejdet med refleksionsspørgsmål ud fra podcasten. Iben fortæller, at den moralske stress nu er gået fra at være noget, medarbejderne tidligere vendte indad, til noget, de nu ved handler om ydre omstændigheder. Og samtalen om både moralsk stress og risikoen for forråelse er blevet mere fri blandt kollegerne, fortæller Iben. For psykolog Dorthe Birkmose er Ibens historie et godt eksempel på, at det kan gå godt, når man står frem og fortæller. Og ikke mindst på hvad det kan gøre ved en arbejdsplads. ”Det er jo ikke for sjov, at vi taler om psykologisk tryghed. Altså det er altafgørende, at man kan få lov til at sige, hvad man ved, hvad man tvivler på og hvilke konsekvenser ens arbejdsliv har for en. Både at man kan sige det, og at der så er nogen, som kan tåle at høre på det,” siger Dorthe Birkmose blandt andet i podcasten. Iben fortæller mere om, hvad det betød for hende og arbejdspladsen, at de kunne tale højt om moralsk stress og risiko for forråelse. Og om hvordan det nu har givet medarbejderne mod til at sende en bekymringsskrivelse til det politiske system. Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Foto på cover: Michael Drost-Hansen

    44 мин.
  7. 16. Når en løsning på forråelse gør mere skade end gavn. Om quickfixes, alibisme og doublebind

    4 АПР.

    16. Når en løsning på forråelse gør mere skade end gavn. Om quickfixes, alibisme og doublebind

    ”Forråelsen er til at få øje på. Den er der jo fra tid til anden. Altså både helt oppefra i de politiske beslutninger, der bliver taget om, hvilke besparelser der skal være. Men også på lederniveau og helt nede i driften,” fortæller Stine i nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”.  Stine er ansat som fagkoordinator i socialpsykiatrien i en kommune, og hun fortæller om, hvordan det ikke altid handler om mere faglighed eller flere temadage, men om at få tid til at bruge fagligheden. Og om at mærke, at det der bliver sagt om vigtigheden af fagligheden også får rammerne og betingelserne for at kunne udføres. Og netop det er én af psykolog Dorthe Birkmoses pointer. Hun advarer både ledere og politikere mod at stille medarbejderne en løsning i udsigt uden at følge op på, at det ikke bliver ved ordene.   Et quickfix kunne ifølge Dorthe Birkmose eksempelvis være at tro, at en temadag med hende i sig selv kunne være en løsning.  ”Jeg kan jo nogle gange godt hos både medarbejdere og mellemledere høre den der dybe frustration over, ”jamen, hvorfor har ledelsen hyret dig til at komme og sige de her ting,når de alligevel ikke vil høre på det? Altså når de ikke vil ændre på noget? Hvorfor skulle vi så have den her halve temadag? Det kommer jo ikke til at ændre noget som helst på noget,” siger Dorthe Birkmose, der støder på flere og flere quickfixes, hvor medarbejderne står frustrerede tilbage. I podcasten kan du høre Stine fortælle mere om, hvordan hun mærker, at risikoen for forråelse mest handler om tid og ressourcer til at bruge fagligheden. Og Dorthe Birkmose fortæller mere om, hvad quickfixes betyder, og hvad det kræver at skabe tro og tillid til de løsninger, som man introducerer fra ledelse og politikere. Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Foto på cover: Michael Drost-Hansen

    37 мин.
  8. 15. Når tavshed bliver til forråelse

    27 МАР.

    15. Når tavshed bliver til forråelse

    ”Hvor meget skal vi gøre, før der er nogen, der ser på det her problem? Der er jo nogle børn, der bliver ladt i stikken. Det handler jo ikke om os. Vi kan finde et andet arbejde. Men de her børn, de er anbragt der. De skal være der,” siger Lise i dette afsnit af ”Forråelsens ansigter”. Tavshed er ét af forråelsens ansigter. Og dette afsnit, som er en fortsættelse af de to forudgående afsnit, handler netop om tavshed. Det handler om, hvad der sker, når man som medarbejder beretter om svigt og passiv forråelse.   Det problem, Lise taler om, handler om det omsorgssvigt, som hun oplever på institutionen Fensmarksgade. Det er en døgninstitution i Københavns Kommune for nogle af de mest udsatte og sårbare børn og unge. Lise oplever, at pædagogikken er erstattet af ligegyldighed, hvor medarbejderne er holdt op med at arbejde for, at børnene og de unge kan komme ud af misbrug og kriminalitet.   Lise har forsøgt at råbe både sin nærmeste ledelse og socialforvaltningens ledelse op. Uden held. Og hun har sammen med tre kolleger skrevet en lang underretning til whistleblowerordningen i Københavns Kommune. Men ingen har svaret eller inviteret Lise til dialog om den kritik, som hun er kommet med.   Og tavsheden er på flere måder et stort problem, hvis man vil minimere risikoen for forråelse, fortæller psykolog Dorthe Birkmose, der hos ledelsen ser samme typer af passiv forråelse som i institutionen, hvor medarbejderne har opgivet børnene og de unge.   ”Det er jo præcis de samme mekanismer, som udspiller sig. Fordi der skal godt nok meget til, at man som leder ikke svarer. Så forråelsen er jo den samme i ledelseslagene. Men noget af det, som jeg jo tænker, er, at mange af lederne er bange. Altså som i rigtig bange. Så det må være udtryk for, at der er en masse ledere på forskellige niveauer, som står helt alene, og som kan være bange for, at hvis de får sagt noget, jamen så bliver de udskammet. Så bliver de gjort til skurkene. Så der må være en manglende tillid til kollegerne og til egne chefer og direktører, når man ikke engang tør svare på en kritik,” siger Dorthe Birkmose. Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Foto på cover: Michael Drost-Hansen

    34 мин.
См. все (31)

Об этом подкасте

Forråelse kan ske alle steder. Og alle er i risiko for forråelse. Det er et af budskaberne fra Dorthe Birkmose, der er med som ekspert i alle 6 afsnit af ”Forråelsens ansigter” Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i omsorgssektoren begår overgreb mod borgerne på den ene eller anden måde. De fleste husker nok episoden med den 90-årige Else på Plejehjemmet Kongsgården, der hænger i en lift og råber, at det gør ondt, mens personalet passivt ser til. Men forråelse handler om meget andet end voldsomme overgreb. Det kan være at vende hovedet den anden vej, når en kollega taler grimt til en borger. Eller det kan være at lade telefonen ringe, når den såkaldt besværlige pårørende ringer. I seks programmer går vi helt tæt på forråelsens mange udtryk og ansigter. Podcastserien vil vende perspektivet mod borgerne, de ansatte, ledere, politikere og pressen. Og vi vil i serien etablere en samtale på tværs af alle perspektiver. I alle 6 programmer er psykolog Dorthe Birkmose med som fast ekspert. Dorthe er psykolog og hun har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år. Hun skrev i 2013 bogen ”Når Gode mennesker handler ondt”. Og hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret” handler om, hvordan faglighed er et alternativ til forråelsen, som Dorthe ser som en form for mestringsstrategi for mennesker i afmagt. Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo

Информация

  • Автор
    Socialt Indblik
  • Годы выхода
    2022 - 2024
  • Выпуски
    31
  • Ограничения
    Без ненормативной лексики
  • Авторские права
    © Copyright Socialt Indblik
  • Сайт подкаста
    Forråelsens ansigter

Вам может также понравиться

Чтобы прослушивать выпуски с ненормативным контентом, войдите в систему.

Следите за новостями подкаста

Войдите в систему или зарегистрируйтесь, чтобы следить за подкастами, сохранять выпуски и получать последние обновления.
Выберите страну или регион

Африка, Ближний Восток и Индия

Азиатско-Тихоокеанский регион

Европа

Латинская Америка и страны Карибского бассейна

США и Канада