Mægtige Middelalder Thomas Heebøll-Holm
-
- Historia
Mægtige Middelalder er en podcast, hvor middelalderforskere taler om den magiske, mystiske, mærkelige og frem for alt mægtige middelalder. I modsætning til andre historiepodcasts, så er kilderne - altså tekster, billeder, bygninger osv. i centrum. Her præsenterer og fortolker forskerne kilder, de selv arbejder med. I podcasten inviterer vi altså lytteren med ind i det et af historiefagets fædre, Kristian Erslev, kaldte historikerens laboratorium.Vært: Thomas Heebøll-Holm, lektor i Middelalderhistorie på CML, Syddansk Universitet - SDU
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Lars Kjær - Nibelungen, Saxo og Valdemar Sejr
Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit.
Litteratur:
Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024.
William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2018
Die Klage: Das Nibelungenlied und die Klage: nach der Handschrift 857 der Stiftsbibliothek St. Gallen, red. og overs. Joachim Heinzle, Berlin 2013
Jørgen Mejdahl, Sagnet om Nibelungerne, København 2004
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Iben Fonnesberg-Schmidt - Rom og paven anno 1215
Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud i middelalderen og om, hvordan man egentlig taler med en pave.
Litteratur:
Fonnesberg-Schmidt, Iben, and William Kynan-Wilson. 2018. “Smiling, Laughing and Joking in Papal Rome: Thomas of Marlborough and Gerald of Wales at the Court of Innocent III (1198-1216)”. Papers of the British School at Rome 86: 153-181. DOI: 10.1017/S0068246217000435:
https://www.cambridge.org/core/journals/papers-of-the-british-school-at-rome/article/abs/smiling-laughing-and-joking-in-papal-rome-thomas-of-marlborough-and-gerald-of-wales-at-the-court-of-innocent-iii-11981216/511617ABD346FFBC276814FB153D3D54
Fonnesberg-Schmidt, Iben. 2018. “Visitor Experiences: art, architecture and space at the papal curia c. 1200”. Journal of Medieval History 44 (3): 294-310. DOI: 10.1080/03044181.2018.1467577:
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/03044181.2018.1467577
Heebøll-Holm, Thomas. 2014. “A Franco-Danish Marriage and the Plot against England”, The Haskins Society Journal vol. 26 (2014) p. 249-270
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Lars Boje Mortensen - Saxo: Danmarks nationalepos
Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet som det danske nationalepos.
Litteratur:
Lars’ artikel vil blive offentliggjort her: https://nationalepics.com/#/Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg og Berit Kjærulff Middelalderrisme i dansk romantisk litteratur, Aarhus Universitetsforlag, 2023. https://unipress.dk/udgivelser/m/middelalderisme-i-dansk-romantisk-litteratur/Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krönike, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, ill. Gudmund Hentze, København, 1924.Sakses Danesaga, overs. Jørgen Olrik, København, 1925.Saxo Grammaticus Danmarks krønike, overs. Fr. Winkel Horn, Ill. Louis Moe, Viborg, 1994 (1898).
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Erik Lam - den første monark, der abdicerede
Den 31/12 2023 annoncerede Dronning Margrethe II, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik (d. X). Men det er ikke første gang, en dansk monark abdicerer. Den første var kong Erik Lam (1137-1146). I dette afsnit snakker jeres vært og Lars Kjær om denne konge, og om hvorfor han abdicerede. Det var nemlig ganske uhørt i Vesteuropa på det tidspunkt, og som det skal vise sig i podcasten, så var Erik Lams regeringstid højdramatisk og abdikationen gådefuld.
Litteratur:
Thomas K. Heebøll-Holm “When the Lamb attacked the Lion: A Danish Attack on England in 1138?”, Journal of Medieval Military History, volume 8, 2015. S. 27-49.
Roskildekrøniken, Michael Gelting, overs., Wormianum, Aarhus, 1979.
The Chronicle of the Slavs by Helmold, priest of Bosau, Joseph Tchan, transl., New York, 1935
The Works of Sven Aggesen. Twelfth-century Danish Historian, Eric Christiansen, transl. London, 1992
Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Danmarkshistorien, 2 Bind. Karsten Friis-Jensen (latin tekst), Peter Zeeberg, overs. København, 2005.
Knytlingesaga, Jens Peter Ægidius, overs. København, 1977.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
1066, Knud den Hellige og prinsesse Gunhild
I årets sidste afsnit dykker vi ned i historien om den angelsaksiske kong Harold Godwinsons søster, Gunhild og hendes liv efter den normanniske invasion af England i 1066. Vi kommer vidt omkring og taler om Gunhild, de dansk-engelske forbindelser og om Knud den Hellige. Og så løfter vi sløret for noget af det 2024 bringer.
Glædelig jul og godt nytår!
Elisabeth van Houts "King Harold’s Sister Gunhild (d. 1087), a Royal Exile in Flanders" https://academic.oup.com/ehr/article/138/590-591/1/7197513
Richard Abels om Beowulf https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/14148216-beowulf
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information. -
Louise Nyholm Kallestrup - Trolddom før og efter Reformationen
Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU.
Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(
Litteratur:
Louise Nyholm Kallestrup, "Heksejagt", Aarhus Universitetsforlag, 2020.Louise Nyholm Kallestrup, "Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark", Palgrave Macmillan, 2015.Christopher S. Mackay "The Hammer of Witches: A Complete Translation of the Malleus Maleficarum", Cambridge University Press, 2009.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.