Højtryk Globalnyt

Tyrkiet, Tunesien, Egypten – og nu Libanon. Listen over lande, som EU har migrationsaftaler med bliver længere og længere. Fælles for landene er, at de fungerer som transitlande for mennesker, der af forskellige årsager søger mod Europa – men som ikke har papirerne i orden. Landene er også en del af den diffuse gruppe af lande, som af nogle betegnes som nærområder i forhold til de store flygtningekriser.

I denne uge ser Højtryk nærmere på den nye aftale mellem EU og Libanon, og for at hjælpe os er vi taget på besøg hos organisationen Euro-Med Rights, hvor direktør Rasmus Boserup tager imod. Han og hans organisation er ikke begejstrede for EU’s hjælpepakke til det økonomisk trængte land:


”Jeg er fuldstændig enig i, at man i den grad skal hjælpe i nærområderne, og at Libanon er et af de mest oplagte steder at sætte ind. Men det er lidt problematisk, at den pakke, man har sammensat, ikke i nogen nævneværdig grad hjælper i nærområdet, men hjælper med at lukke nærområdet af. Og det er jo to lidt forskellige ting.” 

En af de store sten i Rasmus Boserups sko i forhold til EU's aftaler med landene syd for Middelhavet er, at de undergraver unionens egne værdier om menneskerettigheder, fordi styrerne i flere af landene er udemokratiske og undertrykkende.

Gæst: Rasmus Boserup, direktør for organisatioenen Euro-Med Rights og før det mangeårig forsker i Mellemøstens politik.

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Snart er der sendt så mange satellitter op i rummet, at stjernehimlen ikke længere vil ligne sig selv. De seneste 10 år er udnyttelsen af rummet eksploderet, faktisk lige siden præsident Barack Obama i 2015 gjorde det lukrativt for private at gå ind i rumfart. Og det gjorde de, USA’s tech-giganter, i en grad, at de ikke levner megen plads til andre.

“For 10 år siden var der ret få satellitter i rummet, nu er der omkring 10.000, rigtig mange af dem amerikansk kommercielt ejet, og om 10 år er det planen at have i hvert fald 200.000 satelitter,” siger Vibeke Schou Tjalve til Højtryk.

I denne episode stiller vi skarpt på, hvad det er, USA’s tech-milliardærer har gang i over vores hoveder. Noget handler om minedrift og grøn omstilling og om at demonstrere, hvad teknologien kan. Andet handler om at vise, hvad driftige, modige og risikovillige topchefer kan udrette helt derude, hvor statens snærrende begrænsninger ikke findes.

Gæst: Vibeke Schou Tjalve, tilknyttet Berkeley University i Californien, og har netop udarbejdet rapporten “Corporate Cosmos – How commercial American space imagines our future and shapes our present” for Dansk Institut for Internationale Studier. 

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre er planerne om minedrift på det dybe hav kun planer, som man har iværksat nogle mindre forsøg for at teste. Og fra forskere, nogle lande og rigtig mange organisationer lyder et eneste råd til de entreprenante virksomheder og lande: Lad være.

“Vi ved mere om rummet end det dybe hav. Og det er lettere at komme til månen end langt ned i vandet,” siger kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”, Lars Skou Olsen.


Gæst: Lars Skou Olsen, kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Sydafrika fejrer 30 års uafbrudt demokratisk styre med frie valg hvert femte år. Men efter valget den 29. maj vil alt sandsynligvis ikke være, som det plejer. ANC mister formentlig sit absolute flertal. 

Så må Nelson Mandelas gamle parti søge samarbejde, og det kan give noget tumult, siger Sydafrika-kenderen Thomas Mandrup..

Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor ved Stellenbosch Universitetet i Sydafrika.

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Det er ikke mange år siden, at freds- og konfliktforsker Isabel Bramsen blev mødt med skepsis, når hun fortalte militær- og sikkerhedsforskere, at hun beskæftiger sig med freds- og konfliktforskning. ”Hvordan kan man forske i fred? Hvis alt er godt, hvad er der så at studere?” var en almindelig reaktion. 

”Men det er ikke en attitude, jeg møder mere,” lyder det fra hende i den seneste episode af podcasten Højtryk. 

Fredsforskningen i Danmark fik et dyk, da Copenhagen Peace Research Institute, COPRI, blev lukket i 2001, og siden har forskningsområdet ikke fået så meget politisk og økonomisk opmærksomhed. Men det er muligvis ved at ændre sig, for flere politikere er positivt indstillet over for det, lyder det fra hende. 

Det uddyber hun i podcasten, hvor hun også giver en hurtig introduktion til freds- og konfliktforskning, forklarer, hvad det er freds- og konfliktforskning kan, som militær- og sikkerhedsforskning ikke kan. Og så forklarer hun, hvad der skal til for at skabe de bedste rammer og muligheder for fredsforhandlinger. Det er blandt andet noget med formen på forhandlingsbordet, strategisk placerede pauser, den rette forplejning og den perfekte gæsteliste.

I episoden henviser vi til et interview med major og militæranalytiker Jan Werner Mathiasen, som du kan finde her.

Gæst: Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet i Sverige og mægler ved Center for Konfliktløsning i Danmark.

Værter: Alexandre Gernigon og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Klimaforandringerne kan ikke stoppes. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi lever med dem og indretter os på en hverdag med stigende have og mindre stabilt vejr. Sådan lyder det fra professor Søren Frank fra Københavns Universitet.

Forudsigelsen bygger han på data fra klimavidenskaben og samarbejde med videnskabsfolk inden for naturvidenskaben. Hans egen videnskab er dansk og nordisk litteratur, og han har blandt andet specialiseret sig i såkaldt klimalitteratur.

”Klimalitteratur er både gammel og samtidig litteratur, der tematiserer menneskets forhold til naturen, og især selvfølgelig i nyere tid en litteratur, der også tematiserer de klimaforandringer, den globale opvarmning og den ødelæggelse af biodiversitet, vi er vidne til i, og har været vidne til, de sidste par hundrede år,” forklarer han i denne uges episode af podcasten Højtryk.

Med eksempler fra tidligere tiders forfattere som Victor Hugo, Herman Melville og J. G. Ballard og samtidige forfattere som Kim Stanley Robinson og danske Siri Ranva Hjelm Jacobsen fortæller Søren Frank, at litteraturen kan være med til at forventningsafstemme i forhold til den virkelighed, som vi ser ind i.

Gæst: Søren Frank, professor i dansk og nordisk litteratur ved Københavns Universitet

Værter: Hedi Aziz og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk