Nenad Psykologi Nenad Michael Elkjær

Hej

Denne episode er en sammenfatning af pointerne fra fire forskellige kapitler i tre lærebøger i forbindelse med socialrådgiveruddannelsen:

Hoff, H.A. & Kreis, M.K.F. (2016). Hvordan ser psykopati ud? I M.K.F, Kries; H.A., Hoff; H. Belfrage; S.D. Hart: Psykopati. Kap. 2, s. 29-53. Hans Reitzels Forlag.   

Hauge, R. (2001). Kriminalitetens årsaker. Kap.3 & 6, s. 32-48; s.70-78. Universitetsforlaget. 

Bo, I. G. (2013). Vold. I M.H., Jacobsen; E., Laursen; J.B., Olsen: Socialpsykologi. Kap. 16, s. 405-426. Hans Reitzels Forlag.

Det er fedt at opleve noget nyt. Når man er på ferie. Eller sidder trygt og hjemmevant i sin sofa eller på kontorstolen. Når alt er, som det plejer at være, så er det godt. Men når forandringens vinde blæser ind igennem fugerne til ens arbejdsplads, så kan det begynde at blive lidt ubekvemt og urovækkende. Kommer forandringer væltende ind over en, og ens arbejdsplads pludseligt ændre sig som følge af ned- eller sammenlægninger, opsigelser og ansættelser, flytning og omstrukturering og ... og ... Så kan det blive for meget, og man gør modstand.

Med udgangspunkt i Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsviks bog "Hvordan organisationer fungerer" fra 2014, taler jeg i denne episode om behovet for tryghed i det kendte, om uundgåelige forandringer, de psykologiske konsekvenser disse forandringer kan have og en smule om, hvordan disse konsevenser kan afbødes.

God fornøjelse

Jeg hører i øvrigt gerne fra dig, hvis du har kommentarer til podcastserien eller til episoden. Skriv til mig på neel@via.dk

Det er pokkers rart at blive taget med på råd, når noget er vigtigt for én selv. Og så er det også pokkers besværligt at tage hensyn til alle mulige menneskers holdninger, håb og krav. Men offentligt ansatte har pligt til at gøre det i følge Restssikkerhedsloven. Det kan være at du tænker, "hvad har det med psykologi at gøre?!", og det bestemmer du faktisk selv. Måske følger du bare retninslinjerne og giver borgeren oplysninger om, hvad hendes klagerettigheder er, eller også bestræber du dig på, at etablere tillid og tryghed i samtalen, der giver borgeren tid og rum til at beskrive, hvordan hun har det, og hvor hun virkelig ønsker at komme hen. Og så har det pludseligt alt at gøre med psykologi. Jeg tager udgangspunkt og inspiration i bogen "Borgerinddragelse i socialt arbejde" (2021) af Merete Monrad og Sophie Danneris.

God fornøjelse:-)

Hvorfor gider du blive ved? Hvorfor fortsætter du, selvom du kunne lade være og bare skride? Fordi det du gør giver god mening, løn, tryghed, tilhørsforhold eller måske er det helt vildt sjovt. Måske er du helt enormt samvittighedsfuld og kan ikke være bekendt at smutte. Motiverne til at knytte sig til en organisation, har nogen valgt at kalde commitment, der dækker over langt flere ord på dansk (jeg savner en perfekt oversættelse af det). I denne podcast gennemgår jeg to commitment-modeller, der henholdsvis er meget bred og meget snæver. God fornøjelse.

Meyer, J. P., & Allen, N. J. (1997). Commitment in the workplace: Theory, research, and application. Sage publications.

Novacek, J., & Lazarus, R. S. (1990). The structure of personal commitments. Journal of personality, 58(4), 693-715.

Tør du? Hvorfor gør du? Hvorfor ikke? Motivationspsykologi kommer med bud på, hvorfor vi kan blive motiveret til at prøve, og hvad der gør, at ikke ikke vover. Særligt har Albert Bandura beskrevet motivation og dens psykologiske komponenter i sin self efficacy-teori. Denne teori udfolder jeg i denne podcast. God fornøjelse:-)

Til vores glæde, har Stine Eeg Voldsgaard taget sig tid til at fortælle om sit arbejde som fungerende socialrådgiver i Østjyllands Politis UKN-Enhed i deres forbyggelsessektion. Hun beskriver sin faglige baggrund i arbejdet med socialt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i Aarhus Kommune, der dannede grundlag for, at hun i dag beskæftiger sig med sager til Ungdomkriminalitetsnævnet, der trådte i kraft i 2019 som følge af Lov til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. God fornøjelse.

Rettelse: der bliver i denne episode sagt, at det i sidste ende er nævnsdommeren, der afgør, hvilken sanktion barnet/den unge får. Det er ikke korrekt. Det er en flertalsafgørelse mellem nævnsmedlemmerne, der afgør den endelige beslutning. Vi beklager.