PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg Tore Leifer

23. april 1924 blev NINA BANG ikke bare Danmarks første kvindelige minister - men også den første kvinde i hele verden, der var minister i en demokratisk valgt regering.
Som kvinde og socialist mødte hun stor modstand og blev en af Danmarks mest karikerede personer. 
Nina Bang var en af de første kvindelige akademikere og kæmpede for kvinders stemmeret og kvinders faglige organisering, men hun var ikke superfan af kvindebevægelsen. For hende var klassekampen vigtigere.
Historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller om pioneren Nina Bang.

"Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken.
Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner.
Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en  mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet.
Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen.
 Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”.  Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue.  De ændrede grænserne for, hvad en kvinde var og kunne – og banede vejen for det samfund, vi har i dag.
Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT. 

Så er det nu! Nu er de der! De 12.000 blomsterløg, som blev lagt i barokhaven i oktober.
Hyacinterne er fremme, tulipaner, kejserliljer og narcisser står på spring.
“Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.”
Men du behøver ikke købe hyacinterne, hverken de hvide eller de blå. Det er helt gratis at gå tur i Frederiksborgs fantastiske slotshave.
Her er en redigeret reprise fra oktober: slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard om de 12.000 blomsterløg, der bliver lagt med boremaskine, for at vi kan glædes over dem i april og maj!

På Frederiksborg hænger en mængde historiemalerier. Museet er skabt som en stor billedbog, der skulle fortælle de besøgende om begivenheder som det sidste kongemord i 1286, Christian 4.s kroning i 1596, arvehyldningen og enevælden i 1660, Grundlovens tilblivelse i 1848 og mange flere.
De fortæller om fortidige begivenheder, der gennem tiden – og gennem malerierne – har fået en særlig historisk betydning. De er blevet brugt igen og igen i historiebøgerne. Her bruges de til at fortælle om den tid, de skildrer – mens den tid, de er lavet i, ofte glemmes. Men hvilken tid og hvilket historiesyn udsprang malerierne af?
Vores udstillingsmedarbejder, cand. mag. Hans Fabricius-Rahbek har i sit speciale undersøgt, hvordan netop historiemalerierne her fra Frederiksborg er blevet brugt i historiebøger i vores egen tid, inden for de sidste ca. 25 år. Hvordan de forskellige historikere og historiefortællere balancerer de fortider, der bor i historiemalerierne. 
1: Den begivenhed, maleriet skildrer. 2: Den tid, hvor maleriet blev til. 3: Senere tiders brug af maleriet.

Danmarks solkonge. Danmarks svar på Ludvig den 14.
Frederik 3. var en af vores svageste konger, da han blev valgt i 1648 efter sin fars død – men da han selv døde, var han blevet den mest magtfulde nogensinde.
Frederik indførte nemlig arvekongedømmet og enevælden.
I efterdønningerne af krigene mod Sverige greb Frederik 3. ved en stats-omvæltning den enevældige magt. Han formåede at udnytte den politiske krise til sin fordel og samlede al magt hos sig selv.
Danmark-Norge blev et europæisk mønstereksempel på et enevældigt styre.  Vi var de eneste i verden, der nedskrev en detaljeret enevældig forfatning.
Lars Christensens biografi Frederik 3. – fra afmagt til enevælde tegner et levende portræt af en dansk konge, som i en europæisk brydningstid med snilde og snarrådighed sikrede sig selv og sine efterkommere tæt på fuldkommen magt. 
Så når dronning Margrethe fredeligt og uden blodsudgydelser kan overlade tronen til sin ældste søn – uden at han for eksempel skal vælges af Folketinget – er det en direkte arv fra Frederik 3.
Og så skulle Frederik 3. endda slet ikke have været konge.
Ugens gæst er historikeren Lars Christensen, forfatter til den nye biografi, den første i 200 år.

Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå.
På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder.
I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATER på Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling.
I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag.