65 episodes

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.

Dette er vores podcast hovedkanal.

Find os på www.socialtindblik.dk

Socialt Indblik Socialt Indblik

    • Health & Fitness
    • 4.4 • 9 Ratings

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.

Dette er vores podcast hovedkanal.

Find os på www.socialtindblik.dk

    Børn skal kunne læse alt det, der bliver skrevet om dem. Interview med Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard til Socialt Indblik Live

    Børn skal kunne læse alt det, der bliver skrevet om dem. Interview med Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard til Socialt Indblik Live

    ”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til Socialt Indblik Live. 

    Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.

    I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd.

    Udgivet af Socialt Indblik

    Interview: Anne Anthon Andersen

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

    • 24 min
    Blikke fra dem vi skriver om – hvordan styrker vi dem i journalskrivningen? Interview med Mette Larsen til Socialt Indblik Live

    Blikke fra dem vi skriver om – hvordan styrker vi dem i journalskrivningen? Interview med Mette Larsen til Socialt Indblik Live

    Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen?

    Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. 

    Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "Blikke fra dem du skriver om".

    ”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet.

    Udgivet af Socialt Indblik

    Interview: Anne Anthon Andersen
    Redigering: Ida Frisk Carstensen

    • 26 min
    ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live

    ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live

    ”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”  

    Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet. 

    Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.  

    Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev.

    Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”  

    Udgivet af Socialt Indblik
    Interview: Anne Anthon Andersen
    Redigering: Ida Frisk Carstensen

    • 25 min
    Artikel: Læge: “Jeg følte et kæmpe ansvar for at fortælle de historier, der ligger bag fysisk sygdom”

    Artikel: Læge: “Jeg følte et kæmpe ansvar for at fortælle de historier, der ligger bag fysisk sygdom”

    Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det.

    Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv?

    ”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske.

    ”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström.

    Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström.

    Foto: Claus Bech

    Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

    Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

    • 12 min
    PERSPEKTIV: Vi har brug for at forstå skammen hos mennesker med borderline. Med psykolog Carsten René Jørgensen

    PERSPEKTIV: Vi har brug for at forstå skammen hos mennesker med borderline. Med psykolog Carsten René Jørgensen

    ”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.”

    Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser.

    I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen.

    ”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen.

    Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden.

    Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    • 26 min
    Artikel: Lisa vil bruge fiktionen til at skabe en dybere forståelse for vold mod kvinder

    Artikel: Lisa vil bruge fiktionen til at skabe en dybere forståelse for vold mod kvinder

    ”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders situation.”

    Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug.

    Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter.

    Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi.

    Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb.

    Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år.

    Foto: Sara Galbiati

    Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

    Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

    • 13 min

Customer Reviews

4.4 out of 5
9 Ratings

9 Ratings

Top Podcasts In Health & Fitness

HjerneRO
Mindcamp
ADHD Podcast med Manu Sareen
Manu Sareen, Podads
Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast
Lea Hellmann
ENHED med Noell Elise
Noell Elise
Psykologen i Øret
Birgitte Sølvstein
Detox Din Hjerne
Morten Elsøe & Anne Gaardmand

You Might Also Like

Brinkmanns briks
DR
Psykologen i Øret
Birgitte Sølvstein
Genstart
DR
HjerneRO
Mindcamp
Hjerteflimmer for voksne
DR
ADHD Podcast med Manu Sareen
Manu Sareen, Podads