Socialt Indblik

Socialt Indblik
Socialt Indblik

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

  1. Vi har brug for et mix af fagligt dygtige medarbejdere og engagerede frivillige, hvis det sociale arbejde skal lykkes. Med Mads Roke Clausen

    3 DAGE SIDEN

    Vi har brug for et mix af fagligt dygtige medarbejdere og engagerede frivillige, hvis det sociale arbejde skal lykkes. Med Mads Roke Clausen

    ”Det lykkes simpelthen ikke godt nok at få løst de klassiske sociale problemer. Det nytter ikke noget, at så få børn, der bliver anbragt, får en uddannelse. Det er ikke acceptabelt, at så mange børn, der har været anbragt, ender i hjemløshed. Det er problemer, som vi ikke har løst godt nok. Og det skal vi simpelthen gøre bedre. Ellers kan vi ikke være os selv bekendt.”  Mads Roke Clausen er utvetydig i sin kritik af, at det i dag ikke lykkes for velfærdssamfundet at løse de alvorlige og presserende sociale problemer. I et afsnit af podcasten PERSPEKTIV uddyber han sig kritisk og fortæller, hvilke løsninger han ser i en videreudvikling af velfærdsstaten. Mads Roke Clausen er økonom og har en fortid som embedsmand i Socialministeriet. Han er en varm fortaler for velfærdsstaten, men han har i sit arbejdsliv som tidligere direktør i Mødrehjælpen og i dag i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) set sprækkerne i velfærdssamfundet, som han ikke mener er designet til nutidens samfund.   Tidligere i år udkom Mads Roke Clausen med bogen ”Det civile potentiale – frivillighed som svar på velfærdsstatens omsorgssvigt”. Og netop frivillighed er helt central i Mads Roke Clausens fremtidsvision for velfærdssamfundet. Ikke som en afløser for fagprofessionelle, men som et supplement. Men det kræver, at både kommuner og civilsamfundsorganisationerne bakker op.  Hvad det kræver, og hvad vi vinder ved at styrke frivilligheden, fortæller Mads Roke Clausen i podcasten.   Medvirkende: Mads Roke Clausen, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Tidligere direktør i Mødrehjælpen. Han er desuden tidligere formand for Frivilligrådet, hvor han rådgav regering og folketing. Mads Roke Clausen har studeret organisationsledelse på University of Oxford i England, og han har en Ph.d. i social finansiering.   Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik

    59 min.
  2. Der er ikke så psykologisk trygt, som lederen selv tror. Med psykolog Rikke Høgsted (3/3)

    3. OKT.

    Der er ikke så psykologisk trygt, som lederen selv tror. Med psykolog Rikke Høgsted (3/3)

    ”Man kan starte med at se i øjnene, at man formentlig overvurderer, hvor trygt der er i gruppen. Det er et virkelig godt sted at starte,” siger Rikke Høgsted til spørgsmålet om, hvordan man som leder kan vurdere niveauet af psykologisk tryghed i organisationen.  I tredje afsnit af miniserien om psykologisk tryghed handler det særligt om lederens rolle, og hvordan lederen kan styrke den psykologiske tryghed i organisationen. Hvordan bliver medarbejderne trygge i at kunne fortælle om fejl, problemer eller for den sags skyld deres gode idéer uden frygt for udskamning og latterliggørelse? For selvom lederen måske selv mener, at det kan man, så er det langt fra sikkert, at medarbejderne har samme opfattelse, fortæller Rikke Høgsted. Psykolog Rikke Høgsted deler igen ud af viden og øvelser fra sin bog ”Håndbog i psykologisk tryghed”, der udkom 15. august i år.   Hun har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”.  Rikke Høgsted råder til, at man som leder lytter og mærker stemningen, når man er sammen i organisationen. Og i podcasten fortæller hun mere om, hvad man skal lytte efter for at mærke tegn på, om den psykologiske tryghed er til stede eller ej. ”Jeg tænker tit, at psykologisk tryghed, hvis man sådan skulle måle det, så vil jeg næsten kunne måle det på lydene i en gruppe” siger hun. Du får som lytter øvelser og redskaber til at arbejde med den psykologiske tryghed, og så skal du høre hvad, vi kan lære af den traditionelle japanske teknik til at reparere ødelagt keramik, Kintsugi, når vi skal håndtere de fejl, vi begår. Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    1 t. 4 min.
  3. 30. SEP.

    ”Det har været helende for mig at fortælle om min barndom.” Kayla fortæller om at være en del af bogen ”Kh Børnene”.

    ”Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg kan gøre en forskel. Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg ikke mister mig selv. Det, at jeg har skrevet det ned, har været så terapeutisk, fordi man er sådan, ’det er sket’. Og nu, hvis jeg nogensinde glemmer mig selv, så kan jeg gå tilbage og huske mig selv, og vide, hvor stærk jeg egentlig plejede at være.”  Sådan fortæller Kayla om at være en del af Bogen ”Kh Børnene”. ”KH Børnene” er otte unge voksnes egne fortællinger om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre.   Gennem et halvt år har de deltaget i et skriveforløb og kondenseret deres egne oplevelser. To budskaber, der går igen, er, at de som børn ikke blev lyttet til, og at der ikke var den ene voksne til stede, som kunne have gjort hele forskellen.   ”Jeg skriver så meget til dem, der ikke så mig. Jeg skriver til alle dem, som aldrig nogensinde gav mig en undskyldning. Som aldrig nogensinde gav mig en afklaring. For kommunerne, for sagsbehandlerne. For dem øverst oppe i kommunerne, som kan gøre en forskel,” fortæller Kayla i podcasten. Du kan i podcasten lytte til interview med Kayla, der læser op af sit kapitel og fortæller mere om sin barndom, og om hvad det har betydet for hende at være en del af ”Kh Børnene” og arbejdet med fortællingerne til bogen.   Du kan læse Kaylas kapitel her. ”KH Børnene” er udgivet af Barndom Uden Vold med støtte fra Ole Kirk’s Fond, på forlaget Ordskælv, i partnerskab med Poesiens Hus.    Podcasten er udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm

    36 min.
  4. 30. SEP.

    ”Det er ikke let at skrive om sin fortid og det, man har været igennem.” Glara fortæller om at være en del af bogen ”Kh Børnene”

    ”Jeg er meget nervøs for, hvad reaktionerne på bogen kommer til at være. Om folk virkelig kommer til at se bogen og høre den og læse den. Så ja, jeg er nervøs, men jeg er også virkelig, virkelig glad for, at jeg deltog i det. Mit kapitel hedder ’Brudstykker’, fordi man får ikke for meget, men man får heller ikke for lidt.”  Sådan fortæller Glara om at være en del af bogen ”Kh Børnene” og arbejdet med den. ”Kh Børnene” er otte unge voksnes egne fortællinger om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre.   Gennem et halvt år har de deltaget i et skriveforløb og kondenseret deres egne oplevelser. To budskaber, der går igen, er, at de som børn ikke blev lyttet til, og at der ikke var den ene voksne til stede, som kunne have gjort hele forskellen.   Og at blive lyttet til er et af Glaras store håb for bogen. ”Jeg håber virkelig på, at systemet vælger at åbne øjnene og gøre noget ved det. Fordi vi er otte unge, der har fortalt om vores historie og håber på, at systemet virkelig ser noget og gør noget ved det. Der er bare så mange, der går igennem mange ting i deres liv, og de bliver ikke hørt indtil senere hen, når de er voksne. Og hvad skal man så gøre ved det, når man er voksen? Det hele begynder fra, når man er barn,” siger Glara. Du kan i podcasten lytte til interview med Glara, der læser op af sit kapitel og fortæller mere om sin barndom, og om hvad det har betydet for hende at være en del af ”KH Børnene” og arbejdet med fortællingerne til bogen.   Du kan læse Glaras kapitel her. ”Kh Børnene” er udgivet af Barndom Uden Vold med støtte fra Ole Kirk’s Fond, på forlaget Ordskælv, i partnerskab med Poesiens Hus.    Podcasten er udgivet af Socialt Indblik  Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm

    28 min.
  5. Psykologisk tryghed skaber de gode løsninger. Med psykolog Rikke Høgsted  (2/3)

    26. SEP.

    Psykologisk tryghed skaber de gode løsninger. Med psykolog Rikke Høgsted (2/3)

    ”I stedet for også at sige, ’åh, vi lavede en fejl,’ kan vi også sige, ’hey, vi har identificeret et læringspunkt her, og nu har vi lært det, fordi nu har vi sammen arbejdet med det på en eller anden måde’.”  Sådan siger psykolog Rikke Høgsted i det andet af tre programmer om psykologisk tryghed.  Rikke Høgsted er aktuel med bogen ”Håndbog i psykologisk tryghed” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være?   Hun har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”. Et af kapitlerne i Håndbog i psykologisk tryghed handler om, hvad psykologisk tryghed ikke er. For der eksisterer ifølge Rikke Høgsted mange misforståelser om psykologisk tryghed, og i podcasten gør hun lytterne klogere på flere af de misforståelser for netop at forklare, hvad den psykologiske tryghed så er.  En misforståelse, som Rikke Høgsted hører, er, at den psykologiske tryghed handler om, at nu skal alle til at være rigtig søde over for hinanden, og anerkende og klappe ad alt, hvad hinanden siger.   Men det er noget værre vrøvl, fortæller Rikke Høgsted. For i en psykologiske tryg organisation kan man sagtens være uenig og påpege hinandens fejl. Men det handler om, hvordan man gør det.   For Rikke Høgsted er den psykologiske tryghed netop forudsætningen for en lærende kultur i organisation. Og har vi den, så kommer trivslen. ”Når vi hele tiden har den trygge læringskultur, så vil det resultere i en bedre kvalitet. Hvis du som fagperson kan lave kvalitet, og det er sikkert, så kommer din trivsel fuldstændig af sig selv. For det er faktisk derfor, vi går på arbejde. Vi går på arbejde, fordi det giver mening,” siger hun i podcasten. Lyt med når Rikke Høgsted folder begrebet psykologisk tryghed helt ud, og fortæller hvad der kendetegner en psykologisk tryg organisation. Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi  Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen Lyt også til podcasten Forråelsens ansigter Eller lyt til Kanaiefuglenes stemmer

    43 min.
  6. Tør vi den psykologiske tryghed?  Med psykolog Rikke Høgsted om psykologisk tryghed (1/3)

    19. SEP.

    Tør vi den psykologiske tryghed? Med psykolog Rikke Høgsted om psykologisk tryghed (1/3)

    ”Vejen til mere psykologisk tryghed vil altid i ét eller andet omfang indebære en konfrontation med frygt”.  Sådan skriver psykolog Rikke Høgsted i sin nye bog ”Håndbog i psykologisk tryghed” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være? Og netop frygten tager vi fat på i det første af i alt tre podcast, hvor Rikke Høgsted fortæller om psykologisk tryghed. Rikke Høgsted har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”  Hun har løst krisepsykologiske opgaver i både Irak og Afghanistan og ydet danske rederier akut bistand i forbindelse med ulykker, gidseltagning og andre kritiske hændelser rundt om i verden. Situationer, hvor den psykologiske tryghed var altafgørende for både at lykkes med opgaven og for sikkerheden. Rikke Høgsted kalder psykologisk tryghed for det mentale indeklima på en arbejdsplads. Det er det, der gør, at vi uden frygt for at blive straffet, ydmyget eller udstødt kan fortælle om fejl, bekymringer, gode idéer eller stille spørgsmål.   Så den psykologiske tryghed handler på mange måder om at sætte noget på spil helt personligt, fortæller Rikke Høgsted. For vores trang til at høre til i et socialt fællesskab trumfer vores moral, og derfor kan vi komme til at tie stille med, noget som strider mod vores moral og faglighed, fordi vi frygter udstødelsen fra fællesskabet.   Det fortæller Rikke Høgsted mere om i podcasten, hvor hun giver række konkrete øvelser fra sin nye bog. I næste uge taler vi om, hvad psykologiske tryghed er – og ikke er. Og ugen efter om både lederens og medarbejderens rolle i at øge den psykologiske tryghed. Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi  Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    45 min.
  7. Vi skaber samfundet til en bestemt krop. Men er den normal? Med handicapforsker Emil Falster

    12. SEP.

    Vi skaber samfundet til en bestemt krop. Men er den normal? Med handicapforsker Emil Falster

    ”Prøv at lukke øjnene og tænk på et menneske. De færreste tænker på en person med et handicap. Og det er jo fordi, vi har lært at tænke på mennesket som værende et kropskapabelt menneske.”  Handicapforsker Emil Falster vil have os til at reflektere over, hvordan vi mere eller mindre ubevidst diskriminerer mennesker med handicap, fordi vi har indrettet samfundet ud fra en tanke om ”et normalt menneske”. Og hvordan vi dermed så diskriminerer mennesker med et handicap. ”Altså vi har at gøre med en strukturel ulige fordeling af magt og privilegier i forhold til de mennesker, hvis kroppen varierer fra i gåseøjne det normale. Det ved vi jo godt sker,” siger Emil Falster. Og ’vi’ er alle lige fra arkitekter, designere, skoleledere, politikere og alle andre, som er med til at skabe rammerne om det liv, vi lever.   Det kan være i bygninger, hvor mennesker med et fysisk handicap ikke kan komme rundt, fordi bygningen er tænkt i flere plan. Eller det kan være i skolen, der er indrettet for børn inden for det såkaldte normalområde og derfor fra start ekskluderer børn, der ikke kan sidde i et støjinferno omgivet af 25 børn.   I foråret udgav Emil Falster bogen Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop med bidrag fra blandt andre ph.d.-studerende på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Olivia Dahl og med forord skrevet af digteren Caspar Eric. Begrebet ableisme betegner diskrimination af mennesker med forskellige handicap, der sker på baggrund af, at den kropskapable bliver favoriseret i samfundet. Og for Emil Falster er det helt bevidst, at han vil have os til at tage begrebet ableisme til os.   For hvor det måske er nyt i Danmark, er det ikke nyt internationalt, og ved at bruge det kan vi flytte debatten om, hvilket menneskesyn vi ønsker at indrette samfundet efter, mener Emil Falster. ”Det er et begreb, jeg har savnet. Også fordi, hvis jeg siger ableisme, så er der ingen, der forstår, hvad jeg siger. Så hvis vi også skal have en samtale om nogle af de ting, så er man nødt til også at introducere andre for det sprog,” siger Emil Falster. Men det er ikke bare fysisk. Emil Falster beskriver fire forskellige niveauer i samfundet, hvor der eksisterer ableisme. Det er både strukturelt i vores samfund og helt konkret i arkitektur og design.   I programmet her folder Emil Falster de forskellige niveauer af ableismen ud og stiller den til skue. For vi er nødt til at italesætte den for at skabe en forandring, mener han. ”Altså, vi kan godt fortsætte med at indrette til ’normalmennesket’, men lige så snart flere og flere får handicap, lige så snart flere og flere bliver kronisk syge, lige så snart flere og flere bliver ældre, så får vi et rigtig stort problem om ikke så forfærdelig mange år. Så vi bliver nødt til på en eller anden måde også at tage bestik af den måde, som vores samfund udvikler os på.” Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Emil Falster, cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet. Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Efterarbejde på lyd: Jakob Ranum Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    57 min.
  8. Hvordan får kvinder et nyt liv uden vold efter ophold på krisecenteret? Live fra Folkemødet

    15. AUG.

    Hvordan får kvinder et nyt liv uden vold efter ophold på krisecenteret? Live fra Folkemødet

    ”Jeg kan huske, at da jeg kom på krisecenteret, kunne jeg ikke særlig meget. Altså, det var virkelig sagsbehandlerne, der måtte hjælpe mig med alle mulige ting. Ting, som jeg ellers havde kunnet før, jeg mødte den her mand. Så da jeg kom ud i min egen lejlighed, var jeg rigtig bange for, om jeg overhovedet kunne finde ud af at bo alene.”  Sådan sagde Iris Gold, da hun sammen med Jeanette Andersson på Folkemødet i en livepodcast fortalte om at komme tilbage til et selvstændigt liv i egen bolig efter et ophold på et krisecenter.   Hver fjerde kvinde på landets krisecenter har haft mere end ét ophold på et krisecenter. Enten fordi de går tilbage til deres tidligere partner, og volden eskalerer, eller fordi de finder en ny partner, der udsætter dem for vold. For langt de fleste af disse kvinder gælder det, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, når de forlader krisecenteret. At skabe et nyt liv efter at have levet med en voldelig partner, kræver mere end et ophold på et krisecenter. Det kræver hjælp, også bagefter.   I podcasten hører du Iris Gold og Jeanette Andersson fortælle om deres overgang fra krisecenter til egen bolig. Hvordan var det at stå alene? Hvilken støtte fik de? Og hvad havde de brug for? Hvor er de i dag efter krisecentret? Du kan også høre Katrine Nordbjærg, forstander på Kvindehjemmet, fortælle om, hvordan de forbereder kvinder, der skal tilbage til deres eget hjem efter et ophold på et krisecenter.   Anja Toxværd, frivillig designer i ”Fra Bolig til Hjem” hos Dansk Røde Kors, fortæller om, hvordan hun er med til at hjælpe kvinderne, når de skal skabe et nyt hjem. Og Laura Kirch Kirkegaard, Direktør i LOKK fortæller, hvor de arbejder med at skabe bedre betingelser for kvinderne i overgangen fra krisecenter til hjemmet. Debatten slutter af med, at Iris Gold spiller sit eget nummer  Boys Boys Boys. Det kan du ikke lytte til i selve podcasten, men via linket her.  Debatten og podcasten er lavet i samarbejde med LOKK – landsorganisationen af Kvindekrisecentre.  Lyt til eller læs flere artikler om emnet:  Hjælp til voldsramte kvinder skaber det fundament, der skal til for ikke at gå tilbage til volden Som frivillig arkitekt hjælper Mette voldsramte kvinder med at skabe en base, der gør, at andet også kan vokse Voldsramte kvinder står alene, når de forlader krisecenteret. Flere af dem ender på krisecenter igen og igen   Tilrettelæggelse og moderator: Eva Frydensberg Holm Lydredigering: Jakob Ranum Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med LOKK.

    50 min.

Anmeldelser og vurderinger

4,5
ud af 5
11 vurderinger

Om

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

Måske vil du også synes om

Log ind for at lytte til episoder med anstødeligt indhold.

Følg med i denne serie

Log ind, eller tilmeld dig for at følge serier, gemme episoder og få de seneste opdateringer.

Vælg et land eller område

Afrika, Mellemøsten og Indien

Asien/Stillehavsområdet

Europa

Latinamerika og Caribien

USA og Canada