Velfærdsprofete‪n‬ Velfærdsprofeten

I januar 2021 kom det længe ventede udspil fra Regeringen til Barnets lov. Allerede i nytårstalen 2020 pegede Mette Frederiksen på behovet for at sætte udsatte børn på dagsordenen. Efter udspillet blev offentliggjort har det været debatteret heftigt, med både opbakning og kritik. Fortalerne er begejstrede for, at børnenes perspektiv og rettigheder styrkes, mens kritikerne peger på, at det er til skade for både børn og forældre at der i højere grad fokuseres på barnet, fremfor barnet i familien. Der er også kritik af andre aspekter, fx det øgede fokus på tvang, at forældre kan rammes økonomisk af den nye lov etc.
I denne episode vil vi forsøge at blive klogere på, hvad Barnets Lov egentlig betyder, hvilke børnesyn den er udtryk for, og hvad det ændrede perspektiv betyder for børn – ikke kun rettighedsmæssigt, men også socialt.
Vi har inviteret jurist og Ph.d. Idamarie Leth Svendsen, socialrådgiver Jette Wilhelmsen, som er leder af Johannahuset - Danmarks første krisecenter for børn og unge og lektor, socialrådgiver, familieterapeut og cand. Soc. Sussie Nielsen fra Københavns Professionshøjskole.
De har alle tre har beskæftiget sig med børn, unge og familie i udsatte positioner fra forskellige positioner både som praktikere, undervisere og forskere.

I dag skal vi tale om psykisk lidelse, om at være patient, pårørende og professionel i psykiatrien – og om hvordan man kommer sig. Vi skal tale om recovery, som netop betyder 'at komme sig'.

I størstedelen af psykiatrien arbejder man i dag i en recovery-orienteret tankegang. Recovery som behandlingstilgang er et brud med tidligere tiders mere deterministiske diagnoseorienterede forståelse af psykisk lidelse. Fokus og formål for behandlingen er, at patienterne udvikler sig, så de bliver i stand til at indgå i det almindelige samfund i modsætning til tidligere tiders langvarige indlæggelser på isolerede totalinstitutioner. Recoverytilgangen giver myndiggørelse, men også ansvarliggørelse af patienter og pårørende. Netop inddragelse af pårørende er centralt og det bygger på, at flere undersøgelser viser, at inddragelse af pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask.

Dagens gæster er adjunkt Anja Kammacher, som har års erfaring i at arbejde og undervise i recovery, og Sara, som har en kæreste, der har årelang erfaring som patient indenfor psykiatrien.

Danske elevers faglige niveau er faldet markant siden folkeskolereformen blev indført i 2014 samtidig med at de oplever en stigende mistrivsel. Det er et stort problem, at eleverne ikke føler glæde ved at gå i skole. Vi ved, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem evnen til at lære nyt og eleverne generelle trivsel i skolen.
En trygt klassemiljø kan således udgøre en beskyttelsesfaktor for børnene, så de får mere lyst til at lære nyt. Samtidig er faglig sikkerhed med til at styrke børnenes trivsel i skolen. Vi er således inde i en uheldig cirkel, som gerne skal vendes. Det handler dagens udsendelse om.
Vi interviewer projektleder og lektor fra Københavns Professionshøjskole Maria Christina Secher Schmidt om det projekt, der hedder SYKL. SYKL er en forkortelse af Systematiseret Klassekammerathjælp. Det handler om at systematisere og kvalificere den hjælp, som elever kan give hinanden i undervisning, og har både faglige og sociale formål. Vi hører også fra en række børn, som har SYKLet, som deler deres erfaringer og gode råd for SYKL.

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.
Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.
Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.
Denne 1. søndag i advent taler vi om engagement.
Som professionsdyd refererer engagement til en aktiv interesse for at have sig selv med i sit arbejde og i sine kollegiale såvel som professionelle relationer. Engagement dækker over en optagethed, en ikke-indifferens i forhold til de professionelle og mellemmenneskelige relationer, man indgår i. Etymologisk set har engagement at gøre med at have 'pant' eller 'gage' i noget og således være involveret, engageret i udfaldet (jf. engelsk engagement ring).

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.
Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.
Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.
Denne 1. søndag i advent taler vi om visdom.
Som professionsdyd refererer visdom til en praktisk skelneevne, der involverer en situationsbundet helhedsbetragtning og som forbindes med god dømmekraft. Visdom rækker ud over, men inkluderer således samtidig både faglig viden og professionel ekspertise. Etymologisk set er visdom forbundet med at dømme (dom) på en vis måde, dvs. evnen til at træffe kontekstsensitive afgørelser på baggrund af en helhedsbetragtning.

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.
Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.
Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.
Denne 1. søndag i advent taler vi om mod.
Som professionsdyd refererer mod til en kraft, evne eller styrke, der sætter en i stand til at konfrontere det frygtsomme på en utøvende og tillidsfuld måde. Mod handler også om at være villig til at løbe en risiko for at tage fejl og indlade sig på det ukendte; det, der befinder sig på kanten af ens professionsfaglige fortrolighedshorisont. Etymologisk set har mod forbindelser til 'gemyt' (engelsk 'mood'), som oprindeligt var en betegnelse for hele menneskets sjælekraft.