Velfærdsprofeten Velfærdsprofeten

Snart skal Stefan Hermann være chef for LIFE Fonden. Dermed stopper han som rektor for Københavns Professionshøjskole efter 15 år på posten.
 
Velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret Stefan Hermann til en samtale om hans tid som rektor på Københavns Professionshøjskole – en post, han har bestridt i 15 år.
 
Hvad er hans mest stolt af – og er der noget, han fortryder?
 
I udsendelsen beder værterne også Stefan Hermann om en status – eller måske snarere en temperaturmåling på velfærdsprofessionerne. Hvad ser han i krystalkuglen?
 

Demens er en folkesygdom, som kan føre til social isolation. Men sådan behøver det heldigvis ikke være. Forklaringen får du i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi taler med  docent Diana Schack Thoft fra Professionshøjskolen UCN.  Lektor Ida Marie Mundt fra Københavns Professionshøjskole. 
. 

Psykologisk tryghed på arbejdspladsen skaber arbejdsglæde og trivsel. Kan det være en redningskrans til vores hårdt pressede velfærdsstat? 

Psykologisk tryghed refererer til en kultur, hvor medarbejderne føler sig sikre på, at de ikke vil blive nedgjort eller ydmyget, hvis de fremsætter idéer, spørgsmål, bekymringer eller påpeger fejl.
 
Forskning viser tillige, at oplevelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen har en positiv effekt på arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne, som tilmed også lærer mere og er mere innovative – og dermed skaber bedre resultater.
 
Det er derfor en nærliggende tanke, at et øget fokus på at skabe arbejdspladser med psykologisk tryghed kan være en vigtig brik i en hårdt tiltrængt genopretningsplan for et voldsomt presset velfærdssystem, som mange steder er præget af en galopperende personaleomsætning og akutte rekrutteringsvanskeligheder.  
 
Men hvad betyder psykologisk tryghed egentlig i praksis?
 
Og hvad udfordrer den psykologiske tryghed blandt de velfærdsprofessionelle? 
 
Det undersøger vi i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har fået besøg af forfatter og ledelsesforsker Karsten Mellon. 
 
Karsten Mellon – som er medforfatter og redaktør på antologien Perspektiver på psykologisk tryghed, som udkom i begyndelsen af 2023 – er især optaget af at nuancere fænomenet. Dels for at understrege at psykologisk tryghed ikke er et koncept man bare kan implementere over natten, og desuden for at indkredse nogle af de paradokser det skaber for ledere og medarbejdere at have tryghed som kulturel forudsætning.
 
Karsten Mellon fortæller blandt meget andet, hvordan arbejdet med psykologisk tryghed også afhænger af det kollegiale fællesskab – og hvorvidt vi føler os trygge nok til at forholde os kritisk til hinandens arbejde. Dermed er vejen til tryghed i nogle henseender brolagt med utryghed 

Mad og måltider er en vigtig del af menneskers liv. Mad dækker mere end blot vores ernæringsbehov. Det handler også om sociale oplevelser, om livskvalitet og funktionsevne. Derfor er det relevant at undersøge, om der er potentiale i at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen i forhold til mad og måltider. Derfor er Fremfærd Sundhed og Ældre gået med Københavns Professionshøjskole og tre kommuner i et projekt, som skal bidrage til at videreudvikle den kommunale rehabiliteringsindsats i forhold til mad og måltider.
Projektet tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og vil undersøge potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen inden for tre områder:

at understøtte digitale kompetencer hos borgeren for at fremme selvhjulpenhed i relation til mad og måltider 
at samtænke eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet for fx at forebygge ensomhed 
at iværksætte aktivitetstræning i hverdagen, som kan have synergieffekt til selvhjulpenhed i forhold til mad og måltider
Lyt med i denne udsendelse, hvor lektor Gry Segoli og adjunkt Birgitte Møller Stamp fortæller om, hvordan fokus på mad og måltider kan hjælpe ældre borgere til at opretholde et meningsfuldt hverdagsliv.

Store dele af den offentlige sektor oplever udfordringer med at rekruttere velfærdsmedarbejdere. Faktisk står det så slemt til, at hvis udviklingen fortsætter kommer vi til at mangle 35.000 velfærdsprofessionelle i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.Det betyder, at færre skal passe flere. Det øger presset på dem, der skal løfte opgaven, for hvis vi som samfund ikke kan løfte de opgaver, de velfærdsprofessionelle står med, så svigter vi både børn, syge, ældre og udsatte borgere.
Og selvom vi kunne ønske os endnu flere ansøgere, så er heldigvis tusindvis af unge, der hvert år søger ind på pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelserne landet over. Men hvem er disse fremtidens velfærdshelte, der skal sikre, at vi kan få passet og uddannet vores børn, og som står klar til at passe og helbrede os, når vi bliver syge, ældre eller af andre årsager har brug for pleje?
Det undersøger vi dagens udsendelse, hvor vi har inviteret tre studerende i studiet til en samtale om faglig stolthed og uddannelsessnobberi. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der stadig findes unge med mod og hjerte til at uddanne sig til lærer, pædagog og sygeplejerske.

Kan leg, trivsel og alvor gå hånd i hånd? Blog klogere på det spørgsmål i denne udsendelse, når programchef for Playful Learning Tobias Heiberg, beskriver hvordan legende tilgang i folkeskolen, kan være et muligt svar på stærkere fællesskaber og når Wilja Blankholm fra Danske Skoleelever kommer med sit bud på, hvordan legende tilgange kan bidrage til trivsel. Legen er også central i interviewet med Thomas Frandsen, der er lægelig projektchef på Mary Elizabeths hospital (’Børneriget’), der fortæller om at bruge legen til at opbygge relationen og skabe det bedste grundlag for behandling og rehabilitering.