Velfærdsprofeten Velfærdsprofeten

Mistrivsel blandt unge var et af de helt store temaer på Folkemødet i år. Op imod hver 3. ung angiver at de mistrives.
Det har vi talt med en række eksperter og unge på Folkemødet Bornholm 2022 om. Hvorfor mistrives de? Og hvordan kan vi sammen øge trivslen og styrke den mentale sundhed?
Vi talte på Folkemødet med Vibeke Koushede, som er uddannet jordemoder og psykolog, er i dag institutleder og professor i mental sundhed, og hun har hele sin forskningskarriere været optaget af, hvordan man kan styrke mental sundhed og trivsel i praksis.
Vi talte også med læge Jacob Klærke, som er er formand for Psykiatri og Socialudvalget i Danske Regioner, om hvordan man skelner mellem det, der kan klares indenfor normalsystemet, og det der kræver mere specialiserede tiltag.
Heldigvis var de unge også rigt repræsenteret på Folkemødet. Vi talte blandt andet med 18-årige Emilie Skaaning, som er en af de mange danske unge, som har slået sig på livet, og hun har delt sin historie med os.
Emilie fortæller, at hun fandt støtte i det fællesskab, hun mødte i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Vi var så heldige, at vi også fik lejlighed for at tale med deres formand Maria Bøge Blendstrup, som delte sit perspektiv på, hvordan vi som voksne kan bidrage til at styrke trivslen for unge.
Og så gengiver vi lidt af det, vi fik ud af de mange spændende debatter.

Fra august 2022 skal forældre dele barslen mere ligeligt imellem sig. Her træder en ny barselslov i kraft, hvor mor og far hver får tildelt 11 ugers barsel, mens de sidste 26 uger kan deles.
Er den kommende barselslov en sejr for ligestilling mellem kønnene eller er det en indskrænkning af det fri valg? Og hvilken betydning kan reglerne få for børnene?
Det og meget mere skal vi diskutere med jurist og lektor Mette Langelund Klit, som vil fortælle os om den kommende lovændring og dens konsekvenser for børn, forældre, og samfund. Vi har også fået besøg af Signe Færch. Signe sidder i Egmontfondens Advisory board for fædrebarsel på vegne af Dansk socialrådgiverforening.

Flere ældre borgere med større krav og færre ressourcer. Måske kan personcentreret ældrepleje og inspiration fra en hollandsk model være en vej?
Hør om Buurtzorgmodellen, om danske erfaringer, om organiseret fleksibilitet, selvstyrende teams om meget andet, når vi taler med adjunkt Gry Segoli og docent ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra Københavns Professionshøjskole om fremtidens ældrepleje.

Der er netop udgivet en ny hvidbog om rehabilitering, som skal medvirke til at redefinere og opdatere begrebet, og gå mere grundlæggende tværfagligt til værks.
Stadigt flere ældre har behov for hjælp og mange har multikomplekse behov. Det betyder et stigende behov for rehabilitering, og det stiller krav til en forbedring af indsatserne.
For at blive klogere på rehabilitering i teori og praksis har vi inviteret fysioterapeut og ph.d. Charlotte Ibsen fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM fra Region Midtjylland og docent på Københavns Professionshøjskole Inge Storgaard Bonfils til en samtale om den nye hvidbog.

Hvordan bruger vi kunstig intelligens til løsning af velfærdsopgaver på en klog og etisk måde?
På det digitale topmøde i marts 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, der skal sikre, at Danmark går forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens – til gavn for den enkelte borger, virksomheder og samfundet.
Et af strategiens fire sigtelinjer er, at den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse. Hvad betyder det? Og hvor langt er vi nået? Kan det være en løftestang for velfærdssamfundet, hvis det bruges fornuftigt og ansvarligt? Eller er det udvikling, der truer demokrati og grundlæggende borgerrettigheder?
Det kan du blive klogere på i denne podcast, der handler om, hvad vi kan forvente, og hvad vi skal være særlig opmærksomme på, når vi anvender kunstig intelligens til løsning af velfærdsopgaver. Vi taler med to eksperter fra Københavns Professionshøjskole: Lektor Nina Rasmussen fra Forvaltning og Organisation ved Videreuddannelsen og docent Helle Antczak fra socialrådgiveruddannelsen.

Allerede nu har vi for få velfærdsprofessionelle - og det bliver værre endnu. En prognose fra Damvad Analytics viser, at vi kommer til at mangle over 35.000 velfærdsuddannede i 2030. Velfærdsstaten står derfor overfor store rekrutteringsudfordringer, hvis vi vil fastholde den kvalitet, vi kender i dag. Hvad betyder det for borgerne, samfundet og for de velfærdsprofessionelle? Og hvordan rekrutterer og fastholder vi dygtige og engagerede velfærdsprofessionelle? Vi taler med docent Pia Rose Böwadt fra læreruddannelsen og chefkonsulent Gunvor Gornitzka fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, som har forsket og arbejdet med feltet.