Velfærdsprofeten

Velfærdsprofeten
Velfærdsprofeten

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund. I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger. Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.

  1. 5 DEC

    #123 Forskning for bedre børneliv

    Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.    Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne.   Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste.   I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis.

    32 min

  2. 14 NOV

    #122 Undersøgende matematik

    I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik.   Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed.   En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.    I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter.   Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl. Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet: Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk  Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

    43 min

  3. 24 OCT

    #121 Stofbrug og aldring er en overset problemstilling

    Velfærdsprofeten

    36 min

  4. 3 OCT

    #120 Demokrati i børnehøjde 2

    I denne episode af Velfærdsprofeten, som er anden del af miniserien om Demokrati i børnehøjde (den første del finder du her), har værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Ejvind på 7 år i podcaststudiet for at høre hans bud på, hvordan man som lærer kan bidrage til at skabe en skole, som det er rart at være barn i. Ejvind er nemlig en rigtig børneekspert, for han har prøvet at gå på en skole, hvor han var uden for det sociale og faglige fællesskab. Han er nu flyttet til en ny skole, hvor han oplever, at han trives. Lyt med og hør, hvordan Ejvind beskriver sin erfaringer med at blive mødt og lyttet til i dét, han kalder for Drømmeskolen og Mareridtsskolen.

    22 min

  5. 12 SEPT

    #119 Ledelse af vilde løsninger

    Du har nok hørt om Borup Skole i Køge Kommune. En skole, der siden begyndelsen af 2024 har taget mange overskrifter i forskellige medier: Anmeldelser om krænkende adfærd blandt eleverne, involvering af politi og ministeriet, samt adskillige artikler og indslag med udtalelser fra vrede og bekymrede forældre. Kort efter sagen i Borup fulgte endnu en sag i Agedrup nær Odense. Fælles for de to sager er, at medierne i deres omfattende dækning af sagerne brugte begreber som voldtægt, krænker, gerningsmand og offer. Der er ikke langt fra terminologien om ’de gode mod de onde’ til at reaktionsmønstret bliver sanktioner og bortvisning.  Men er det nu også den rette løsning at ty til? Bortvisning og sanktioner risikerer nemlig ofte at forværre problemstillingerne og skabe nye samfundsmæssige problemstillinger, siger flere eksperter. De her sager er gode eksempler på det, der kaldes vilde problemer. Defineret som store, komplekse og ofte sammensatte problemer, der ikke kan løses med enkle og kendte løsninger: ”Hvis vi skal løfte folkesundheden, have flere hænder ud på arbejdsmarkedet, hjælpe de socialt udsatte, imødegå børn og unges mistrivsel eller på den store klinge fikse klimakrisen, så kræver det noget helt andet af os”, udtaler Sigge Winther som er stifter af INVI (Institut for vilde problemer). Og her er vi i Danmark altså langtfra imponerende i vores problemløsning. Endnu i hvert fald. Men hvis ikke sanktioner, hvad skal ledelserne så gøre? Måske kan en del af svaret findes i Brøndby Kommune.  Her har projektet Ledelse på tværs gennem en årrække systematisk medvirket til at etablere et samarbejde mellem ledere fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen med henblik på at styrke den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af sektorer, strukturer og fagligheder, så flere udsatte unge, kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Hvad har projektet i Brøndby til fælles med Borup Skole i Køge, tænker du måske? For at skabe gode bæredygtige løsninger er genstandsfeltet i begge tilfælde ledelse og ledernes samarbejde omkring udvikling og kvalificering af en koordineret indsats. Betyder det, at vilde problemer kan løses gennem ledelse og ledernes samarbejde på tværs? Og i så fald: Hvorfor er det ofte så vanskeligt at etablere? Hvilke strukturelle og faglige barrierer skal nedbrydes? Og hvordan håndteres samfundsmæssige krav og forventninger om effekt – særligt i sager med politisk bevågenhed? Det undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius i denne episode af Velfærdsprofeten. Til at svare på spørgsmålene har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra området Ledelse ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: chefkonsulent Ole Thestrup, der fungerede som konstitueret skoleleder på Borup Skole, da Køge Kommune igangsatte en ekstern advokatundersøgelse af sagerne – samt lektor og ph.d. Rikke Horup, som med en særlig aktionsforskningsvinkel har fulgt projektet Ledelse på tværs i Brøndby Kommune fra start.

    45 min

  6. 22 AUG

    #118 Demokrati i børnehøjde 1

    Denne episode af Velfærdsprofeten er den første af i alt to udsendelser om Demokrati i børnehøjde..   I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget.    Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'.    Udgangspunktet i ’childism’ er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

    49 min

  7. 1 AUG

    #117 Det gode nok forældresamarbejde

    Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde?  Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.    Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.    På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.    På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”.   Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?    Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.    Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet.   Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

    43 min

  8. 11 JUL

    #116 Nye tider på Brønshøj skole

    I tidligere udsendelser fra Velfærdsprofeten har vi undersøgt, hvordan fænomenet moralsk stress er gennemgående som en afgørende forklaring på, at lærere forlader eller overvejer at forlade folkeskolen.   På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever.    Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag ’teflon’ i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig.    Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel.    Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor!  I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress?   Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole.    Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen.   I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi. I undersøgelsen ’Should I Stay or Should I go’ – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget: 1.     Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt. 2.     Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. 3.     Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.   Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab.    Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag.    Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen

    45 min
See All (150)

4.3
out of 5
17 Ratings

About

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund. I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger. Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.

Information

  • Creator
    Velfærdsprofeten
  • Years Active
    2019 - 2024
  • Episodes
    150
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © KP Podcast 2019 -
  • Show Website
    Velfærdsprofeten

You Might Also Like

To listen to explicit episodes, sign in.

Stay up to date with this show

Sign in or sign up to follow shows, save episodes and get the latest updates.
Select a country or region

Africa, Middle East, and India

Asia Pacific

Europe

Latin America and the Caribbean

The United States and Canada