Videnskab.dk Podcast Videnskab.dk

Har du nogensinde overvejet, hvor svært det faktisk er at ramme en tennisbold, der kommer imod dig med fuld smadder, og sende den lige præcis derhen, hvor du sigter efter?

Måske har du set danske Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Clara Tauson i aktion og undret dig over, hvordan i alverden, de kan være så gode til tennis? Og hvad i alverden er det, der gør, at gruskongen Rafael Nadal har været så meget bedre end alle andre ved Roland Garros (French Open), der begynder netop nu?

Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast, hvor vi har haft besøg af John Rasmussen, professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Udover at være professor er John Rasmussen selv tennisspiller, -nørd, -blogger og formand i sin lokale tennisklub.

Så lyt med og find ud af, hvad der egentlig foregår rent fysisk, når to (eller fire) spillere står og slår en gul filtbold over nettet.

Du kan også høre om, hvordan:





Menneskekroppen faktisk er hurtigere end en Tesla
Man bedst undgår at blive skadet i sport hele generelt (og bruger en parteret kylling til at forklare det) 
... og hvad en tennisspiller - rent biomekanisk - har tilfælles med en sprechstallmeister





Vært og research : Anders Høeg Lammers
Redigering: Nana Elving Hansen
Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
Link: John Rasmussens blog om tennis og biomekanik
  
Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.

Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.

Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.

Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.

Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt.

Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger.

Medvirkende:


Mette Møller Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua
Nina Lundholm, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium).

I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden. 

Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen.

Medvirkende:


Guy Schrugers, lektor på Københavns Universitet og leder af det nystartede 'Global Wetland Center'
Mette Risager, ph.d. med speciale i tørvemosser og selvstændig konsulent indenfor beskyttelse og genopretning af tørvemoser

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber.

For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig?

I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling. 

Medvirkende:


Sidsel Damsbo Andersen, biolog, leder af pollentælling Astma-Allergi Danmark 
Allan Linneberg, professor Frb. og Bispebjerg hospital

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin.

Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste.

Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet.

Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin.

Medvirkende:

Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi


Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem.
Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus.
Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster?
Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle. 
Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. 


Medvirkende: Steffen Andersen, professor på Institut for Finansiering på CBS og leder af Forskningsenheden i Nationalbanken
Vært: André Thormann
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch



Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi.
Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.