BeRiget med Per Christiansen Rigshospitalet
-
- Health & Fitness
Rigshospitalet er hele Danmarks højt specialiserede hospital med behandling, forskning, udvikling og uddannelse i international klasse. I podcasten BeRiget tager hospitalets direktør Per Christiansen en samtale med en af hospitalets ansatte om netop deres fag og funktion. Du kan høre mere om alt fra TraumeCenter til kongelige besøg - og forhåbentlig selv blive BeRiget undervejs.
-
BeRiget #37: Vi skal være gode til at fixe ting
Kokke og sygeplejersker, rengøringsfolk og ingeniører, nogle med årelang uddannelse, andre med ingen. 22 overenskomster og endnu flere nationaliteter. Rigshospitalets Servicecenter er en sammensat smeltedigel, og fremtiden bliver endnu mere divers, for hvis centret skal sikre, at der er hænder nok, skal der tiltrækkes medarbejdere, som før har været i periferien af arbejdsmarkedet. Det går ind i mellem så stærkt i centret, at man af og til må løse opgaverne først og så planlægge dem bagefter, fortæller servicecenterdirektør Lars Buhl i en snak med Per Christiansen.
-
BeRiget #36: Patienten skal passes på hele vejen hjem
Rigshospitalet udskriver mange patienter til videre behandling på andre hospitaler, hos læger, i kommuner og i eget hjem. Den færd kan for mange være uoverskuelig, og Rigshospitalet er nødt til at passe på patienten hele vejen. Det skal den nyoprettede Enhed for Sammenhængende Patientforløb hjælpe med. Opgaven er blandt andet at beskytte de svageste patienter og sikre lighed i sundhed, siger enhedschef Irene Harboe Brandt i en samtale med Per Christiansen.
-
BeRiget #35: Mission Påvis Corona
Cheflæge Jenny Dahl Knudsen stod i spidsen for at få lavet de første coronatests fra bunden på Rigshospitalet. På kortest mulige tid skulle der skabes en velfungerende COVID-19-diagnose
-
Beriget #34: Viden er god neuro-medicin
Neuropsykolog og videncenterchef Anne Norup har i halvandet år stået i spidsen for Videncenter for Neurorehabilitering, hvor hun arbejder systematisk med at indsamle og formidle viden, der kan sikre blandt andet en mere bedre behandling og genoptræning af patienter med neurorelaterede skader. En udfordring, fordi det er et område, hvor der endnu findes meget lidt evidens, fortæller hun i en snak med Per Christiansen.
-
BeRiget #33: Et spil PacMan mod kræften
Overlæge Marianne Ifversen arbejder med genterapi mod kræft, hvor kroppens egne celler bevæbnes, så de kan opspore kræftcellerne og slå dem ihjel. Lige nu er det leukæmi, der er målet, men hun håber, at den kan udbredes til andre kræftformer, fortæller hun i en snak med Per Christiansen, hvor hun også afslører, om 35 års erfaringer som frivillig på Roskilde Festival kan bruges i en lederstilling på Rigshospitalet
-
Beriget #32: Vild med genetikkens værktøjskasse
Zeynep Tümer er med egne ord ”vild med genetik” og forsker i de mindst mulige menneskelige byggeklodser for at kortlægge gåder bag sygdomme som ADHD, tourettes og epilepsi. Arbejdet er med til at lægge grundstenen for mere personlig medicin, der er i en rivende udvikling, og hun giver i en snak med Per Christiansen et kig ned i fremtidens genetiske værktøjskasse.