Brainstorm

Videnskab.dk
Brainstorm Podcast

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394

  1. 5 DAYS AGO

    Prepper eller benægter: Hvilken krise-type er du?

    Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.    Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.  Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser?  Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?   Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykrise FN-rapport, der gør status på verdensmålene  Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringer World Happiness Report fra 2024 Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykke Studie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelse Jesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under corona Studie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge

    37 min
  2. AUG 30

    Derfor er opioider Danmarks farligste stof

    I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem? Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen. I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet. Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy’ og ‘dolol’ er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid. Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker. I episoden kan du også høre mere om: Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider. Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark. Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stoffer Studie fra 2010, der peger på, at amygdala krymper Systematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosis Digtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr   Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh

    39 min
  3. AUG 9

    Kan omega-3 dæmpe aggressiv adfærd?

    For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan.  Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn?  Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer.  Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner.  Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter. Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie’ skrevet af Sara Oline Jørgensen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lotte Lauritzen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfærd Japansk studie om omega-3 og aggressiv adfærd Rottestudie om omega-3’s effekt på stresslignende adfærd Lotte Lauritzens studie om omega-3’s effekt på skolebørn

    27 min
  4. AUG 2

    Fantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige’ i begyndelsen af 1900-tallet

    Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hær under Første Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ændrede hans liv. Bomben ødelagde Franks ben, så det måtte amputeres, og det blev starten på et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, når du har ondt i en legemsdel, du har mistet. I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser på, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig. De følger både Franks kamp mod fantomsmerterne, men også lægernes og forskernes kamp med at forstå de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forståelse af smerte.  Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen? Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter? Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag? Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel? Få alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

    26 min
  5. JUL 25

    Morfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USA

    Siden 1990’erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget  i USA, og senest også i Danmark. Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked. Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed. Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer. Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner? Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi? Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en størrelse? Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besøger de andenhalvdel af 1800-tallet. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

    20 min
  6. JUL 18

    Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte

    I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret. Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret. Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe. I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger. Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.   -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besøger de første halvdel af 1800-tallet.  -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

    21 min

Ratings & Reviews

About

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394

To listen to explicit episodes, sign in.

Stay up to date with this show

Sign in or sign up to follow shows, save episodes, and get the latest updates.

Select a country or region

Africa, Middle East, and India

Asia Pacific

Europe

Latin America and the Caribbean

The United States and Canada