25 episodes

En podcast om, når livet byder på forandringer – om de er selvvalgte eller kommer udefra. I det hele taget, når du står et sted, hvor du må forandre – dine omgivelser, din vej i livet, dig selv.

Dit NÆSTE SKRIDT i livet Jakob Bøge

    • Education

En podcast om, når livet byder på forandringer – om de er selvvalgte eller kommer udefra. I det hele taget, når du står et sted, hvor du må forandre – dine omgivelser, din vej i livet, dig selv.

    Tillad dig selv at tænke stort om dig selv og dit liv

    Tillad dig selv at tænke stort om dig selv og dit liv

    Det er så nemt at falde ind i tilfredshed og at glemme, hvor stort potentiale, vi i virkeligheden har.
    Mennesker over en bred kam udtrykker større tilfredshed, større glæde og har en bedre følelse af sig selv og deres liv, når de udfordrer deres grænser, søger det nye, tillader dem selv at ekspandere som mennesker.
    Jeg tror på, at vi har en ånd, en sjæl, et lysvæsen i os – som har kapacitet til at gøre og ville langt mere, end de fleste af os udtrykker i vores daglige liv. Og de fleste mennesker har lært at vægte trygheden højere og at leve mere i frygten for at miste, hvis vi risikerer noget i livet.
    Jeg tror på, at det rigere liv, det mere livfulde, det givende og meningsfulde ofte ligger der, hvor vi udfolder vores potentiale, hvor vi trodser modstanden og gør og lever det, som er meningsfuldt for os hver især.
    Så skab din vision for dit liv, hvad du vil gøre, hvad du vil stå for, hvem du vil være. Lad den vision være kilden til den kraft, der giver energi til dit næste skridt.
    Dit næste skridt hen imod det liv, du gerne vil leve – som det menneske, du gerne vil være.

    • 13 min
    Mod - til at gøre det, der betyder noget for dig

    Mod - til at gøre det, der betyder noget for dig

    Hvad er mod Mod er evnen til at imødegå den indre følelse af frygt. Det kan være frygt for smerte – fysisk og følelsesmæssigt, frygt for at være anderledes, frygten for at miste nogen eller noget. Modet er vores kapacitet til at gøre det rigtige – selvom det føles farligt.
     
    Hvorfor er mod vigtigt Mod er vigtigt at flere årsager, men ikke mindst fordi i enhver udvikling og bevægelse i os selv og vores liv, kommer vi til et punkt, hvor vi skal trodse og udvide vores eksisterende grænser.
     
    Der er mange ting, vi kan gøre for at fremme vores mod. Nogle af dem er
     
    Tal med mennesker, der støtter dig At omgive os med mennesker, som støtter os i vores bevægelse og bakker op om, at vi kan og er gode nok. I modsætning til alle ”lyseslukkerne”.
     
    Bryd bevægelsen ned i mindre stykker Gå mindre skridt. Hvis vi fokuserer på store skridt, kommer de til at ligge for langt uden for vores normale selvopfattelse – og vi tror ikke på, at vi kan springe så langt. Så tag mindre bidder ad gangen
     
    Udfordr dine grænser i sikre omgivelser Hvis du vil forandre et svært område – så hent selvtillid ved at udfordre grænserne i et andet område, hvor du føler dig stærkere.
     
    Undersøg motivationen Undersøg, hvordan du skaber din indre motivation. Er det bestemte tanker, ord fra en ven, en stærk kropsholdning…?
     
    Mod er ultimativt også en beslutning Ultimativt er mod også et spørgsmål om at beslutte os for det. At vi bestemmer at være modig og tage skridtet – selvom det føles farligt.

    • 12 min
    Hvordan du kan give slip - på det, som har haft sin tid

    Hvordan du kan give slip - på det, som har haft sin tid

    At give slip på mennesker, omstændigheder, position kan være vældigt udfordrende, da vi ofte forbinder det med at miste noget. Miste noget af os selv – eller miste noget, som er vigtigt for os. Og det kan fastholde os i situationer, relationer eller følelser, som er smertefulde og belastende.  
    For at slippe, kan vi med fordel undersøge, om vi har overbevisninger i retning af, at ”Jeg møder aldrig en som ham/hende igen”, ”Det er det eneste job, som…”.
     
    Det er vigtigt at give slip på det, der ikke er længere eller som ikke er godt for os – fordi ellers fastholder vi os selv i en tilstand, som ikke lever op til det liv, vi kan og formentlig ønsker at leve.
     
    Du kan lave ritualer om at skrive alle din tanker og følelser og så brænde papiret.
     
    Endelig er der en stor gevinst ved at søge hen imod at give slip i en tilstand af taknemmelighed og kærlighed. Følelser, som kalder på det bedste i os mennesker og som giver dig plads til at være hel og sårbar – samtidig med at du kan lade det gamle passere.
     
    Hvis du derimod finder dig selv i en tilstand af vrede og nag – er det umuligt at give slip. De følelser skaber spænding og får kroppen til at holde fast – også på følelser og tanker.

    • 15 min
    Hvordan du bevarer din centrering - når omgivelserne er fulde af uro

    Hvordan du bevarer din centrering - når omgivelserne er fulde af uro

    I en tid, hvor mange mennesker oplever usikkerhed og nervøsitet omkring deres situation og samfundet generelt – da er det vigtigere end nogensinde, at vi søger at bevare vores egen indre centrering
     
    Vi må investere i, at det bliver os selv, som sætter vores egen dagsorden. I det følgende, beskriver jeg kort fem strategier, som du kan bruge
     
    Mange medier – og især de sociale – er fyldt til randen med historier om alskens elendigheder og ulykke. Vi skal være varsomme med brugen af dem, da de trænger ind i vores bevidsthed og er med til at farve vores virkelighed opfattelse
     
    Styr dit fokus – søg at påvirke dit mentale fokus, så de ting, der fylder i din bevidsthed, primært er ting, som du har mulighed for at påvirke.
     
    Sørg for at kontakte kroppen – og skabe bevidsthed og opmærksomhed ned i kroppen. Brug åndedræt, motion, meditation m.m. Det er den bedste måde til at mindske spekulation, bekymring og overtænkning.
     
    Overvej, om de følelser af nervøsitet og måske angst, du mærker, rent faktisk er dine. Det er så nemt at blive smittet af den kollektive følelsesstemning. Også selvom din virkelighed slet ikke er usikker.
     
    Endelig kan du overveje, hvem du vil være? Hvad vil du stå for? Hvilken rollemodel vil du være for dine børn og alle de andre mennesker, du er i berøring med? Det, som bliver revet med af nervøsiteten – eller den, som står fast og er et eksempel på, at tro på det gode i livet.

    • 15 min
    Når livet forandrer sig - og du ikke er enig

    Når livet forandrer sig - og du ikke er enig

    Nogle gange forandrer livet sig – også helt uden at vi vil have det – og slet ikke på en måde, som vi ønsker.
    Helt kort, så kan de følgende punkter hjælpe dig lidt på vej:
    Du er ikke i stykker, men måske i en identitetskrise Du er ikke gået i stykker. Det føles måske sådan – men der er opstået en forskel imellem dit liv og den forventning, du har. Det kan også kaldes en identitetskrise – og den er ubehagelig ja. Men det betyder ikke, at du er i stykker.
    Giv plads til følelserne Lad dig selv rase, græde, i det hele taget udtrykke alle dine følelser – det fulde register. Ellers vil det hobe sig op i dig og skabe en ulmende indre vrede og sandsynligvis et lukket hjerte.
    Tal om det, vær sårbar Tal om smerten. Sæt ord på til alle, der giver at lytte. Drop det store ego, som tror, at det skal kunne klare alting selv, men vær sårbar og tal og udtryk alt det, som sker i dig.
    Tal ikke dårligt om det, der var godt Tal ikke dårligt om det, du holdt så meget af. Det virker ikke – det skaber måske en lettelse – men det heler dig ikke. Tværtimod så skaber det bare en endnu større indre modsætning i dig.
    To lag i tabet – det åbenlyse og det mere subtile Overvej, om der er et dybere tab end det åbenlyse. Ofte får vi skabt en følelsesmæssig afhængighed af vores nære relationer. Der kan være dybere lag i den forandring, som gør ondt på dig. Overvej det i det mindste.
    Du er altid større end dine omstændigheder Endelig husk på, at du, dit væsen, din sjæl er større end stort set alle omstændigheder, som måtte komme din vej. Du kan også klare det her.

    • 14 min
    Hvordan du tilgiver dig selv og andre

    Hvordan du tilgiver dig selv og andre

    Tilgivelse bliver ofte sat lig med at acceptere, at hændelser var ok. Men det er ikke det, tilgivelse handler om. Tilgivelse handler ikke am at retfærdiggøre eller acceptere, at noget var i orden. Det handler derimod om, at vi vælger, at vi ikke længere vil bære rundt på det følelsesmæssige åg fra en oplevelse. At vi sætter os selv fri og stoppe med at bære rundt på den byrde, som rettelig slet ikke er vores at bære.  
    Det handler på ingen måde om, at vi skal acceptere ting, som ikke bør accepteres.
     
    Når vi selv har gjort fortræd – om det er os selv eller andre. Så kan vi sige undskyld – og så også tilgive os selv. Vi behøver jo ikke at være vores fortid. Ja du har måske gjort ting, som du ville ønske, at du havde undladt. Men derfor behøver du jo ikke at slæbe rundet på byrden af det resten af dit liv. Der er tilgivelsen en frisættelse af os selv og en mulighed for at skabe det liv og være den person, som vi har potentialet for i dag. Uden at det bliver med alle fortidens fejltrin som tyngde.

    • 17 min

Top Podcasts In Education

The Mel Robbins Podcast
Mel Robbins
The Jordan B. Peterson Podcast
Dr. Jordan B. Peterson
Digital Social Hour
Sean Kelly
The Rich Roll Podcast
Rich Roll
4biddenknowledge Podcast
Billy Carson 4biddenknowledge
Mick Unplugged
Mick Hunt