7 episodes

I denne podcast berører vi de mange aspekter af seksualitet hos mennesker med funktionsnedsættelser. Seksualiteten er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den har indflydelse på vores tanker og følelser og derved på vores handlinger og relationer. På botilbuddet Hulegården ønsker vi at skabe et miljø, hvor den enkeltes seksualitet naturligt kan rummes, udvikles og udleves – dels i respekt for den enkeltes ønsker og behov og dels i respekt for omgivelserne.
I redaktionen: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse

Hulegårdens podcast: Seksualitet på dagsordenen Hulegården

    • Health & Fitness

I denne podcast berører vi de mange aspekter af seksualitet hos mennesker med funktionsnedsættelser. Seksualiteten er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den har indflydelse på vores tanker og følelser og derved på vores handlinger og relationer. På botilbuddet Hulegården ønsker vi at skabe et miljø, hvor den enkeltes seksualitet naturligt kan rummes, udvikles og udleves – dels i respekt for den enkeltes ønsker og behov og dels i respekt for omgivelserne.
I redaktionen: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse

    Faglige samarbejdspartnere

    Faglige samarbejdspartnere

    Hvad gør man, hvis man fx er ansat på et uddannelsessted for mennesker med funktionsnedsættelser, og man
    oplever en elev med en uhensigtsmæssig og grænseoverskridende adfærd?

    Man kan fx kontakte Hulegården, da vi tilbyder sparring og rådgivning om emner, der er relateret til seksualitet. Det kunne fx være ovenstående udfordring, hvor vi kan hjælpe med at finde gode løsninger i form af både sparring til eleven og til lærerne, så den viden der formidles, kan blive på skolen og evt. bruges i andre tilfælde.

    Vi har en del tværfaglige samarbejder med fx andre pædagoger fra beskæftigelsestilbud og botilbud, og tværprofessionelle samarbejder med fx sagsbehandlere, læger, psykologer, politi mm. Desuden arbejder
    vi sammen med Seksualvejlederforeningen, ULF og med Sexologisk klinik ifht. supervision.

    Vi er også med til fx at arrangere dansefester i samarbejde med andre tilbud, så beboerne på de forskellige botilbud har mulighed for at møde en partner.

    Hør mere om de forskellige samarbejder i dette afsnit af
    Hulegårdens podcast.

    I redaktionen: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse


    ---

    Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/hulegaarden/message

    • 32 min
    Berøringsangst og tabu

    Berøringsangst og tabu

    På Hulegården arbejder vi målrettet med at skabe et seksualvenligt miljø – et miljø, hvor det er i orden at tale om seksualitet og sørge for, at det ikke er overraskende for
    hverken beboere, personale eller pårørende, når emnet kommer op. Det gør vi bl.a. via vores seksualpolitik, som fordrer, at alle medarbejdere er åbne, anerkendende og fordomsfri.

    Det er ok for en medarbejder ikke at vejlede i emner, vedkommende ikke føler sig fagligt kvalificeret til, men alle er forpligtet til at have en åben tilgang og henvise til en fagligt kvalificeret kollega. En beboer må ikke mødes af tavshed og tabuisering uanset emne. Samtidig skal der være respekt for både beboeres og medarbejderes blufærdighed og grænser, så nogle samtaler vil det give mening at tage individuelt eller på de dedikerede mande-/kvinde-aftener.


    ---

    Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/hulegaarden/message

    • 18 min
    Mangfoldighed og accept

    Mangfoldighed og accept

    Hvordan kan vi som pædagoger arbejde anerkendende og fordomsfrit i forhold til det enkelte menneske og det liv, den enkelte gerne vil leve? På Hulegården hylder vi den
    mangfoldighed, der kommer til udtryk – også i forhold til fx kønsidentitet, seksuel orientering og de forskellige måder det udleves på. Men hvordan gør vi det i praksis? Det kommer vi ind på i denne episode.

    Mangfoldighed handler meget om normer og værdier, og det er vigtigt, at personalet ikke lader sig styre af sine egne normer og værdier i arbejdet, men er åben for, hvordan man fx udlever sin seksualitet eller lever i et parforhold. Det kunne fx være åbne forhold, homoseksuelle forhold eller forhold med mere end to mennesker involveret.


    Her er det vores opgave som personale – med de pædagogiske redskaber, vi har til rådighed - at støtte
    op om de svære følelser og snakke, der kan opstå som konsekvens af de valg og forsøge at vejlede til nogle gode løsninger for alle.

    Kommunikationsformer betyder meget, når man arbejder med folk med en ikke-neurotypisk hjerne, så også
    her kommer den pædagogiske værktøjskasse også i spil. Her er det vigtigste accepten af den enkeltes valg og ønsker og ikke så meget at sætte bogstaver eller andre ord på.

    I studiet: Janne Liliendal og Thomas Nielsen. Producer: Rasmus Bosse


    ---

    Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/hulegaarden/message

    • 29 min
    Følelser

    Følelser

    Det kan være svært at finde rundt i det kaos, der kan være inden i os ind imellem.

    Det kan hjælpe at få sat ord på nogle af de følelser og stemninger, der kan opstå. Når vi arbejder med seksualitet i mande-/kvindegrupperne på Hulegården, handler langt
    det meste i virkeligheden om følelser. Fx et kærestepar, som har brug for at få afstemt forventninger, en vennegruppe, som har brug for hjælp til at blive ved
    med at være venner eller en enkelt beboer, som synes det er svært at være forelsket eller have kærestesorger.

    Jalousi er et emne, som ofte kommer op. Det kan være en vældig stærk følelse, som kan være svær at have med at gøre og som går ud over parforhold og andre relationer.

    Som pædagoger kan vi gå ind i de forskellige udfordringer og hjælpe med at få følelserne italesat og ud af kroppen, fx via rollespil, aftaler eller blot samtaler.

    I studiet: Janne Liliendal, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse


    ---

    Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/hulegaarden/message

    • 37 min
    Krop og sanser

    Krop og sanser

    Hvordan arbejder man med krop, sanser og fornemmelser, når man – ud over at have kognitive, verbale og andre
    udfordringer - er udfordret på disse områder? Mande-/kvindegrupperne har eksisteret i mange år på Hulegården, og vi mødes cirka en gang om måneden i
    relevante grupper, hvor vi i et fortroligt rum arbejder med det, beboerne har behov for.



    Vi arbejder kropsligt/sanseligt, men også med beboernes viden og bevidsthed om krop og seksualitet. Sanseøvelser,
    tegneøvelser og visuelle materialer kan være med til at styrke opfattelsen af egen krop, samtidig med at det sætter fokus på, hvor der er brug for mere viden.

    Viden om kroppens konkrete udseende og funktioner, men også lyst, nydelse og glæde er vigtige elementer at have med i sit liv. Beboerne øger gennem øvelserne stille og roligt deres kendskab til kroppen og til deres egen lyst og grænser – og ikke mindst evnen til at kunne og turde sætte ord på disse ting.

    I studiet: Janne Liliendal, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse


    ---

    Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/hulegaarden/message

    • 34 min
    Kærester og samliv

    Kærester og samliv

    Det er en fantastisk dejlig følelse at blive elsket. Men det er ikke altid lige let at blive ved at være gode kærester for hinanden.

    Hvordan kan vi støtte kærestepar til et godt og nært parforhold? Fx er rollespil en god metode til at få talt om det, der er svært. Det hjælper parrene til at mærke følelserne i kroppen. Aftaler, samtaler, film og billeder er andre redskaber til støtte par i at være opmærksomme på hinandens behov, uden at man behøver at gå med i
    soveværelset.

    Vi kommer også ind på dilemmaerne i brugen af prostituerede og på, hvordan personalet sikrer sig, at det juridiske grundlag for arbejdet er i orden.

    I studiet: Janne Liliendal, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse


    ---

    Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/hulegaarden/message

    • 51 min

Top Podcasts In Health & Fitness

Huberman Lab
Scicomm Media
The School of Greatness
Lewis Howes
On Purpose with Jay Shetty
iHeartPodcasts
Passion Struck with John R. Miles
John R. Miles
Uncared For
Lemonada Media
Ten Percent Happier with Dan Harris
Ten Percent Happier