Science Stories Science Stories

For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge.

Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, så var der stadig en risiko for at helt en ny pandemi kunne blive et problem for verdens sundhed. Meget lidt havde jeg forestillet mig at vi mindre end to måneder efter podcasten blev optaget ville stå i en global pandemi, som ville ændre verden i vores tid.
I dag næsten fem år efter, er der stadig næsten hver dag lyttere, som streamer interviewet med Lone Simonsen på Science Stories, og der er noget at komme efter - for forskningen i Den Spanske Syge viser at vi har meget at lære om virus-pandemier. En pandemi kan ændre sig og komme tilbage i nye bølger med virkninger, som man ikke kan forudsige.

Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.

Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.

Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse? Jeg stiller om til interviewet med Lone Simonsen som blev optaget i januar 2020 og sendt første gang den 4. februar.

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Foto kredit: Videnskabernes Selskab

Space rocks from all over the world, including pristine material which has been collected directly from asteroids in our solar system is being analysed in Copenhagen by Professor Martin Bizzarro. He is Director of Center for Star and Planet Formation at University of Copenhagen and explains what we can learn from the material collected in space compared to meteorites on Earth. Will we have a space mining industry in the future? How old is our solar system really? Do we find traces of life on pristine asteroids in space?

Martin Bizzarro is interviewed by science journalists Jens Degett from Science Stories.

Photo: Jens Degett
The podcast on rocks in space is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.

To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena.

Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.

Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.


Gravitational waves is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.
Foto: Jens Degett

Seniorforsker Jens Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø. Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået.
Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet ikke tilfældet. Med moderne teknikker kan man fotografere månens overflade i forskelligt lys og vinkler og skabe tredimensionelle simulationer af overfladens struktur og sammensætning af grundstoffer. Der er rigtigt meget vi ikke ved om månens overflade, som man kunne få klarlagt med denne mission. Seniorforsker Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet fortæller om Máni projektet til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS