Verden ifølge Gram DR LYD Nyheder & Aktuelt
-
- News
-
- udsyn med personlighed og perspektiv.
Vært: Steffen Gram.
-
Da Europa vågnede!
De unge har stemt - og gjort en forskel! I Tyskland, hvor unge mænd kæmper for en identitet, de frygter, de har mistet, og stemmer på AfD. I Polen, hvor vælgerne frygter for deres sikkerhed, og stemmer for demokratiet. Nu står Europa med tre kvinder, Giorgia Meloni, Marine le Pen og Ursula von der Leyen, der kan komme til at styre Europas fremtid - mens præsident Macron prøver at spænde ben for le Pen. Europa kan skifte kurs - og vi giver dig fortællingen om vindere og tabere i øst og vest, nord og syd, om vælgerne og hvorfor de stemte, som de gjorde - og om hvor sikkerheden, klimaet og EU kan gå hen i de kommende år!
Gæster: Vibe Termansen, Alberte Bové Rud, Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram. -
Arven efter Mandela forlist
Forventningerne var overvældende. Apartheid-regimet var faldet. Nelson Mandela blev Sydafrikas præsident. Det er over 30 år siden. Nu har de sydafrikanske vælgere straffet Mandelas efterfølgere. ANC har for første gang mistet sit absolutte flertal. Korruption. Massiv arbejdsløshed. Kriminalitet. Fattigdom og endeløs social ulighed har kostet ANC magten og den unge generation tilliden til demokratiet! Nu står Afrikas mest magtfulde nation over for uendeligt svære udfordringer! Og det kan gå galt.
Gæster: Christian Balslev-Olesen, Marianne Sandvad, Søren Bendixen.
Vært: Steffen Gram. -
Storbritannien: Efter 14 års nedtur - hvad nu?
Regnen silede ned over Downing Street! Premierminister Rishi Sunak forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe. Så udskrev han valg - og varslede bedre tider! Efter 14 år med konservativt styre - fra Finanskrise, over Brexit, til Pandemi, økonomisk krise og krig i Europa! 14 års kaos. 14 års nedtur! Og 5 premierministre ikke at forglemme! Nu står Labour og Keir Starmer ifølge meningsmålinger til sejr over de konservative - men hvad har Starmer og Labour at byde på? Kan de overhovedet hente Storbritannien op af sumpen?
Gæster: Tinne Hjerting Knudsen, Mette Rodgers, Ole Helmersen.
Vært: Steffen Gram. -
PUTIN: Verden set fra Kreml
Putin går gennem Kremls lange gange beklædt med historiske malerier, ud til sin limousine. Motorcykler eskorterer ham til Sankt Andreas salen, hvor eliten venter! Putin træder ind i salene med guld-belagte porte og vægge og vældige kandelabere, for at blive taget i ed som præsident for femte gang - i det historiske Kreml, med uendelige rigdomme og i Putins propaganda i sig selv alibiet for, at Rusland har krav på at indtage sin historiske plads som global supermagt! Og dermed invadere Ukraine, blande sig i Georgien, føre hybrid-krig mod og kappe båndene til Europa - og alliere sig med Kina. Det er Verden ifølge Gram!
Gæster: Charlotte Flindt Pedersen, Søren Liborius, Flemming Splidsboel.
Vært: Steffen Gram. -
EU: Europas højrefløj på vej til sejr?
For første gang nogensinde kan den politiske højrefløj blive den største blok i Europa-Parlamentet! De europæiske vælgeres meninger, bekymringer, intentioner er blevet endevendt i de seneste måneder. Og når vælgerne stemmer op til den. 9. juni, så tegner det til sejr for højre-partierne - fra det moderate centrum-højre til de populistiske ultra-højre partier, der hidtil har været uden for ethvert samarbejde. Hvis det sker, hvad kommer det så til at betyde for Europa i de næste fem år?
Gæster: Alberte Bové Rud, Marlene Wind og Ole Ryborg.
Vært: Steffen Gram. -
Macron: Europa kan dø!
Det er bare Macron, der taler, vil nogen sige. Måske, men det gør ikke Macrons analyse af Europas situation mindre rigtig. Her træder en europæisk leder frem og siger det, andre ikke vil tale om: At USA vil trække sig! At Europa skal forsvare sig selv! At Europa skal have fælles rustningsindustri, fælles udenrigspolitik, fælles industri-politik! At det er Europa selv, der skal redde kontinentet. Og Xi Jinpings besøg i Europa i disse dage sætter netop Macrons advarsler i relief!
Gæster: Kirsten Biering, Jacob Funk Kierkegaard og Bjarne Corydon.
Vært: Steffen Gram.
Customer Reviews
Bedste baggrund
Steffen Gram er en af DRs bedste og mest erfarne journalister og sammen med intelligente og vidende gæster, får man fantastisk insight i aktuelle begivenheder.