Du Burde Ingenting Nadja Vienberg

Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig?
De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Asgers historie med OrtoreksiHvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevedeHvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjulHvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talteHvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelseHvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelseHvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelseHvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dagI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro, læs mere om det forløb her: https://nadjavienberg.dk/gruppeforlb-madro-kropsro-sindsro


Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).
Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).
I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).
Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).

Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi
2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi

Er madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om vægttab.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Hvad er madroHvilken form for vægtregulering du kan forvente af madroHvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttabDe tre typiske årsager til ønsket om vægttabØnsket om at passe indFølelsen af at være tykFrygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber digEffekten af slankekure/vægttabsforsøgMadro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhedØnsket om mere bevægelsesfrihedOm madro og vægttab kan forenesMental trivsel, madro og vægttabI episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157

Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)
På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)
I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)
Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)


Kilder
1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906
3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233
4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9
5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.
6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018

Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I dette afsnit zoomer jeg ind på følelsesmæssig underspisning, og hvordan du kan håndtere dine følelsesmæssige underspisninger, så du ikke ender med at sulte dig selv (bevidst eller ubevidst) når følelserne fylder.

I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:
Hvad følelsesmæssig spisning erForskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisningFølelsesmæssig underspisning som regulerende middelHvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisningTegn på følelsesmæssig underspisningKonsekvenser af følelsesmæssig underspisningFølelsesmæssig underspisning og lavt selvværdMyten om at vi skal kontrollere vores sultHvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er derHvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sultSpiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det igen ikke lykkes for dig.

Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?

Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre.

Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er:
Hvorfor slankekuren(e) ikke virkerHvad der sker i krop og sind når vi er på kurHvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kurHvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kurHvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiskeHvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage påHvorfor du bliver så sulten, når du er på kurHvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekurHvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringerHvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammenOg meget mere!

Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1).
Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7).
De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8).
Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10).
Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11).

Kilder:
1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML....

Alle kan se det på dig. Alle undtagen dig, eller hvad. Du (over)ser det måske, eller også ser du det slet ikke. Men du er drænet. Du kan ikke give mere af dig selv og spørger dig selv "Hvornår er nok, nok?". Søger efter et svar, som efter min overbevisning er nær umuligt at finde selv. Dem omkring dig siger "Husk at passe på dig selv" eller "Jeg håber du passer på dig selv" og du tænker bare "Ja, men hvordan". Det her var mig i efteråret 2023. Det her var mig inden, men også under min omsorgsmeling (min form for sygemelding).

I denne episode deler jeg nogle af de tanker der har fyldt i min omsorgmelding. Fra jeg knækkede en torsdag morgen i november, til jeg skulle tage beslutningen om at trække stikket fra mit arbejde, til hvordan jeg passede på mig selv og arbejdede mig tilbage til hverdagen. Og så deler jeg også alle de tanker jeg skulle kæmpe med under det hele. Ego-tanker, som prøvede at få mig tilbage til arbejdet, hurtigere end jeg egentlig var klar til det.

Nogle af de ting jeg kommer ind på i episoden er:
Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?)Hvad der kan forhindre os i at tage os af osOmsorgstræthed/empatitræthedSkal jeg snakke med min læge?Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok?Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemeldingHvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmeldingHvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppenUdfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke"Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistiskFrygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve...Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen?Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede digHvordan du tager dine symptomer alvorligtDenne episode er ikke kun til dig der står på randen til en omsorgs- eller sygemelding. Men i høj grad også dig der kan genkende det, at have svært ved at sætte grænser for dig selv, dig der kommer til at sætte andre før dig selv (igen og igen) og dig der har brug for kærlig støtte til at vide, at det er helt okay, og du er helt okay, også når du ikke er det.

Nu er der gået lidt længere mellem session 3 og 4, og det har både skabt mulighed for massere af refleksion hos Lisa, men også lidt uro. Vi starter ud med at tale om hvordan Lisa oplever denne proces, og hvordan det er for hende at være i da det ikke altid er til at se, at det rent faktisk går fremad.

Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tøj, en overbevisning hun selv har arbejdet med at udfordre siden sidst.

Og så fortsætter vi snakken om fordelene og ulemperne ved Wegovy. Lisa har lavet ambivalensskemaet som vi gennemgår sammen, og så har Lisa taget en beslutning i forhold til, om hun skal tage det eller ej.

Vi møder også en ny side af Lisa, som driller hendes arbejde mod kropsrespekt. Den skælder hende ud når hun spiser for meget sødt, og fortæller hende blandt andet at "Når du bliver ved med at spise søde sager, er der jo ikke noget at sige til, at du aldrig taber dig".
Sammen finder vi frem til, at den faktisk er allieret med siden af hende, som synes hun skulle tage Wegovy, og derfor er det måske meget forståeligt, at den pludselig kommer mere på banen nu. Intentionen bag begge sider er at få Lisa til at tabe sig for så, helt automatisk, at få kropsrespekt, og det driller naturligvis Lisa i hendes ønske om at opnå kropsrespekt uden vægttab.

Til sidst taler vi om forskellige motiver for at spise, og hvornår den indre dommer særligt dukker op. Her kommer vi ind på følelsesmæssig spisning, og muligheden for at vælge mad til og fra. Vi taler om madfrihed, og hvordan man kan opnå at have et mere frit valg i forhold til mad.