57 episodes

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.

Vært: Josefine Stork, ALT for damerne
Musik: Joshua Lindemann

TUNGDOM ALT for damerne

    • Society & Culture
    • 4.4 • 83 Ratings

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.

Vært: Josefine Stork, ALT for damerne
Musik: Joshua Lindemann

    Mette Marie Lei Lange om de svære følelser og sorgen over at miste sin mor i en tidlig alder

    Mette Marie Lei Lange om de svære følelser og sorgen over at miste sin mor i en tidlig alder

    ”I det første split af et sekund, da jeg vågnede om morgenen, havde jeg glemt det. Det betød, at jeg hver morgen skulle opleve det igen. Hver morgen inden jeg åbnede øjnene, der slog det mig: min mor er lige død”
    Da influencer Mette Marie Lei Lange var 20 år gammel, mistede hun sin mor til sygdom. Men selvom hun var i dyb sorg, tog hun et bevidst valg om ikke at dulme følelserne med fest og alkohol, men i stedet være alene sammen med dem og virkelig mærke dem. For hvis hun forlod følelserne, så ville hun forlade sin mor.
    Hør Mette Marie fortælle om den store sorg, det er at miste et af de allervigtigste mennesker i en meget ung alder. Hvordan venlige sjæle, som hun ikke kendte men mødte på sin vej, hjalp hende i helingsprocessen. Hvordan sorgen har formet hende som menneske og givet hende nogle helt særlige briller på – et helikopterblik, hvor hun formår at se taknemmeligheden i det meste - diamanterne i vejkanten.
    Hør også hvordan såret nu er helet – særligt efter hun er blevet mor – men at arret stadig er synligt og klør i en stor uretfærdighedsfølelse – følelsen af at både hende og hendes mor blev snydt. 
    Vært: Josefine Stork
    Medvirkende: Mette Marie Lei Lange
    Musik: Joshua Lindemann
     

    • 1 hr 5 min
    Emma Libner om at blive misforstået, være udenfor fællesskabet og blive diagnosticeret med ADHD

    Emma Libner om at blive misforstået, være udenfor fællesskabet og blive diagnosticeret med ADHD

    "Det var en form for social udstødelse. Det var dødsstødet. Men min oplevelse af situationen var, at jeg var enormt udsat og lå ned, så det var i virkeligheden et råb om hjælp, som ikke blev hørt"
    Det var de følelser journalist og forfatter Emma Libner - også kendt som KH Underlivet - stod med, da hendes personlige skriverier om de svære følelser og tanker omkring gymnasielivet spredte sig på internettet. I forvejen havde Emma det svært socialt og havde bevidst skruet op for sine grimme sider, så hun ikke risikerede at lukke nogen ind, som senere ville afvise hende. 
    Hør Emma fortælle om en ensom gymnasietid, hvor hun ikke at kendte de sociale spilleregler og aldrig var med til festerne. Hvordan hun følte meget intenst, men kun tillod sig selv at give udtryk for følelserne, når hun var alene og isoleret. 
    Hør også hvordan en nylig ADHD-diagnose pludselig gav hende en forståelse og accept af sit yngre jeg, og hvordan hun omfavner sin neurospicyness, som hun kalder det. 
    Vært: Josefine Stork 
    Medvirkende: Emma Libner 
    Musik: Joshua Lindemann 

    • 1 hr 1 min
    Afshin Firouzi om at undertrygge sine følelser og hvordan et overfald blev et wake up call

    Afshin Firouzi om at undertrygge sine følelser og hvordan et overfald blev et wake up call

    “Hele mit liv har jeg løbet stærkt for ikke at kunne mærke mig selv og så andre ikke skulle spørge hvordan jeg egentlig havde det” 
    Skuespiller Afshin Firouzi er for alvor på vej mod stjernerne, men han kan også mærke, at han for første gang nogensinde bliver nødt til at kigge indad for ikke at drukne og tabe sig selv i succesen. Første skridt er den her samtale i Tungdom, hvor han pakker noget af alt det ud, han har pakket væk hele sit liv.
    Hør Afshin fortælle om at flygte fra krig i Iran til Danmark som 4-årig. Om at føle sig alene, indelukket og bange, men ikke have et sprog for følelserne. Om hvordan han hele sit liv har løbet stærkt for ikke at kunne mærke sig selv, og hvordan det på et tidspunkt endte ud i et angstanfald og en efterfølgende depression. 
    Vært: Josefine Stork 
    Medvirkende: Afshin Firouzi 
    Musik: Joshua Lindemann 

    • 48 min
    Ekspertafsnit: Sexolog Ditte Winkel om at finde sin seksuelle identitet, grænsesætning og copingstrategier efter seksuelle overgreb

    Ekspertafsnit: Sexolog Ditte Winkel om at finde sin seksuelle identitet, grænsesætning og copingstrategier efter seksuelle overgreb

    Som mennesker bliver vi født med en nysgerrighed på vores egen krop og muligheden for at mærke nydelse. Vores omsorgspersoner understøtter den nysgerrighed på nydelse i barndommen og de har derfor massiv indflydelse på, hvordan vi udlever vores seksualitet og sætter grænser både i ungdommen og voksenlivet. 
     
    I dagens afsnit kan du høre sexolog Ditte Winkel bl.a. fortælle om: 
     
    - Hvorfor det kan være svært at mærke sit ”ja” og sit ”nej”, og hvordan vi bliver bedre til det.
    - Hvad et seksuelt traume er, og hvordan man heler det. 











    - Hvilke coping-strategier der ofte følger efter et seksuelt overgreb.
    - Og hvorfor samtykkeloven allerede har vist sig at være meget vigtig. 
     
    Josefine fortæller også om, hvordan hun selv har været udsat for et seksuelt overgreb, men i mange år fortalte sig selv, at det var hendes egen skyld. 
     
    Vært: Josefine Stork 
     
    Medvirkende: Ditte Winkel
     
    Musik: Joshua Lindemann 

    • 51 min
    Matilde Trobeck om at miste sin lillebror i en ung alder og den sorg og vrede der fulgte med

    Matilde Trobeck om at miste sin lillebror i en ung alder og den sorg og vrede der fulgte med

    ”Jeg er rigtig ked af, at han døde alene, og at vi var nogle dage om at finde ham. Det har jeg følt en enorm skyld over. Jeg er også rigtig ked af det på min brors vegne at en enkelt fejltagelse kostede ham livet. Og jeg er ked af det på mine egne vegne for det ændrede mit liv fuldstændig”
    Som 25-årig mistede influencer Matilde Trobeck sin lillebror til en utilsigtet overdosis. Det var hende, der fandt ham liggende livløs på sin seng kun 23 år gammel. Fra den dag af ændrede Matildes liv sig fuldstændig, og hun blev fyldt op af en enorm vrede, som hun stadig arbejder med den dag i dag.
    Hør Matilde fortælle om, hvordan hun forsøgte at dulme sorgen og vreden over sin brors død med rødvin, cigaretter og træning flere gange om dagen. Hvordan hun ikke kun mistede sin bror, men også sin daværende kæreste, fordi de var så unge og ikke havde et sprog for sorg. Hvordan hun følte sig forladt af de to mænd, hun elskede allerhøjest og sad tilbage med følelse af at hun aldrig nogensinde ville blive glad igen.
    Hør også hvordan Matilde en dag tog et aktivt valg om at få det bedre mentalt, og hvordan hun har lært at leve med sorgen og accepteret at den altid vil være der. Det samme vil hendes bror. Engang i mellem mærker hun hans tilstedeværelse, som en helt fysisk fornemmelse i kroppen, og det giver hende en ro at vide at han stadig er med hende. 
    Vært: Josefine Stork 
    Medvirkende: Mathilde Trobeck 
    Musik: Joshua Lindemann 

    • 1 hr 11 min
    Julie Agnete Vang om at leve i en fantasiverden og føle sig usikker og ensom

    Julie Agnete Vang om at leve i en fantasiverden og føle sig usikker og ensom

    ”Jeg glemte lidt min egen stemme, og jeg troede ikke, at det, jeg stod for, var godt nok. At det ikke var noget, der kunne veksles til vennevaluta”
     
    Når skuespiller Julie Agnete Vang kigger tilbage, så betegner hun sig selv som den lille underlige violinpige, som ikke var en del af fællesskabet. Hun levede i en fantasiverden og blev voksen i en sen alder, og det betød at hun følte sig meget anderledes, usikker og ensom. 
     
    Hør Julie fortælle hvordan hun følte sig presset og brugte alkohol til føle sig som en del af fællesskabet til gymnasiefesterne. Hvordan samme usikkerhed fulgte med, da hun allerede som 18 årig kom ind på skuespilskolen og festede for at mærke følelsen af at høre til. 
     
    Hør også hvordan den underlige violinpige stadig bor inde i Julie og senest dukkede op til en stor fest på et produktionsselskab. Og så slutter vi selvfølgelig dagens afsnit af med Julie på violin. 
     
    Vært: Josefine Stork
     
    Medvirkende: Julie Agnete Vang 
    Musik: Joshua Lindemann

    • 41 min

Customer Reviews

4.4 out of 5
83 Ratings

83 Ratings

Ahuee ,

Utroligt god podcast

Og tak til Rosa Lund for ærligheden i den seneste podcast. Og til værten, som er så uendeligt nærværende og dygtig.

mathildesak ,

Dejlig sårbar podcast<3

Virkelig dejlig sårbar podcast! Og fantastisk lyttende værtskab ved Josefine:))

Top Podcasts In Society & Culture

Third Ear
Kristeligt Dagblad
DR
Martin Johannes Larsen
24syv
RadioPlay

You Might Also Like

24syv
24syv
DR
DR
Lea Hellmann
Radio4