6 episodes
SelvMål | En podcast om ADHD & Barndoms-PTSD Hannah Paludan
-
- Health & Fitness
-
-
4.0 • 2 Ratings
-
SelvMål er en podcast der bringer udfordringerne i livet med Barndoms-PTSD & ADHD frem i lyset.
Det er også en podcast om altid at have følelsen af at være "late to the party" og bagud på points.
Det er også en podcast om at være kvinde, at være enlig mor, være selvstændig, være i overgangsalder, med en ADHD-diagnose og med barndomstraumer i bagagen, og om at føle sig alene med det hele...
Jeg er din vært, og mit navn er Hannah Paludan.
Jeg har i mange år kæmpet med mig selv.
Kæmpet for at sætte mål for mit liv, for min virksomhed, for min økonomi, for mit helbred og for mig selv.
Men som regel er det endt med selvmål.
HVORFOR SKAL DU LYTTE TIL DENNE PODCAST
Denne her podcast skiller sig ud fra nogle af de andre podcasts om ADHD, ved også at have et fokus på Kompleks PTSD. (Det jeg kalder barndoms-PTSD).
Mange af de symptomer man har når man har overlevet en traumatiserende opvækst, ligner til forveksling dem man har når man har en ADHD-diagnose.
Denne podcast skiller sig ud fra andre ved at du her kommer til at følge en proces:
I og med at jeg er sendiagnosticeret med ADHD, står jeg overfor at skulle se visse af mine udforinger i et nyt lys.
Jeg er også blevet mor og gået i overgangsalderen samtidig og kæmper med at finde hoved og hale i:
hvad der er traumerhvad der er ADHDhvad der er hormonerog hvad der er stress og overvældelseDels over det at være alenemor og selvstændig og dels over det at leve i en verden der slet ikke er skruet sammen til den måde mit hoved, mit sind, min krop, min sjæl eller min døgnrytme fungerer på.
Et andet incitament til at lægge øre til denne podcast er, at den er skabt på den baggrund at jeg føler at der mangler noget som jeg kan spejle mig i, og når jeg har det sådan, så er der sikkert også andre.
Her er lidt eksempler:
-Jeg kan ikke identificere mig med super power narrativet omkring ADHD.
For mig har det været, og er det, dybt invaliderende.
-Jeg kan heller ikke genkende de hallelujah åbenbaringer andre beskriver efter at have fået diagnosen.
For mig er det forbundet med en kæmpe sorg og stor ærgrelse over hvordan livet måske kunne have flasket sig anderledes.
-Jeg synes heller ikke medicinen giver mig den kæmpe mirakuløse livsforandring andre taler om.
Jeg havde et stort ønske om at det kunne hjælpe mig i forhold til mine udfordringer i mit arbejdsliv, så jeg kunne blive mere struktureret og effektiv og rent faktisk komme i mål med ting.
Men særligt havde jeg også et dybfølt ønske om at medicinen ville gå ind og hjælpe i forhold til min rolle som mor.
Jeg havde håbet at det ville gøre mig til bedre at kunne rumme høje lyde, bedre til at rumme at blive talt til konstant og til at skulle være "på" og tilgængelig hele tiden. Jeg havde håbet og troet at det ville skrue ned for de mange aktive kanaler i mit hoved så jeg kunne blive i stand til at være mere nærværende og at det ville hjælpe mig med lettere at "give slip” på ting så jeg kunne blive bedre til skift og overgange.
Ingen af delene er sket.
Sidst men ikke mindst er jeg alene med det hele…
I andre podcasts hører jeg en masse om hvordan deres partner er deres klippe.
Det får ensomhedsfølelsen til at eksplodere indeni.
Jeg har ingen solid klippe jeg kan læsse af på når jeg kommer hjemIngen sparringspartner jeg kan tale med når jeg føler mig udfordretIngen der kan grine overbærende og give en hånd med når jeg faret forvirret rundt som en flue i en flaskeIngen der tager sig af mig når jeg er ked af detIngen der tager min side når relationerne ramlerIngen der har min ryg
Kan du genkende bare noget af det, så tror jeg at denne podcast vil have værdi for dig, om ikke andet, så i det mindste give dig den opløftning der er i, at du ikke er alene i båden, omend det er en lidt nederen båd at sidde i.
Velkommen i min båd.
Lad os se om vi sammen kan få navigationssystemet til at styre os et godt sted
-
#5: Derfor kan en diagnose godt lære dig noget om dig selv
I dagens afsnit vender jeg nogle af de ting der bliver fremhævet i den offentlige debat omkring ADHD diagnosen.
Hele debatten om "diagnosesamfundet" er lidt skæv og spørgsmålet om hvorvidt mennesker med ADHD "sygeliggøres" ved at man giver folk diagnosen, er lige så skæv, og bliver ofte debatteret af mennesker der ikke selv lider under ADHD.
Desuden tager mange, der ikke selv har PTSD eller ADHD, sig ofte også den frihed at latterliggøre når sendiagnosticerede fortæller at de i kraft af deres sene diagnose har lært nogle nye ting om sig selv.
Slutteligt bliver udredninger, ligeledes i den offentlige debat, ofte reduceret til "bare" at være en række afkrydsninger i et spørgeskema, hvilket jo er så langt fra sandheden som det kan være!
Før det første har mange misforstået hvad en "diagnose" overhovedet er.
For det andet er vores samfund sådan indrettet at du kun kan få adgang til den rette hjælp hvis du har en diagnose.
For det tredie har diagnoseskeptikernes (som i øvrigt ofte er lægmænd og ikke fagligt professionelle) tour de force mod "diagnosesamfundet" og "sygeliggørelse" den modsatte effekt, da selve deres argumenter netop hviler på sygeliggørelse trods det at ordet "diagnose" aldrig har været lig med "sygdom".
For det fjerde ligger der meget mere end et multiple choice spørgeskema bag en endelig diagnosticering
Hør mine argumenter i podcasten her.
Jeg giver dig også personlige eksempler på hvad jeg har lært i kraft af min diagnose, hvor jeg egentlig enten ikkke har været klar over at alle ikke havde det sådan, eller bare troet at jeg var dum, doven og underlig.
/Hannah
DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER
Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side -
#4: Det du oplever, er virkeligt for dig
Jeg fik en trang til at uddybe hvordan det kan se ud når ens "tema" dukker op i forskellige situationer.
Ofte er vi jo ret alene om at have den oplevelse vi nu engang har, forstået på den måde, at når jeg føler mig afvist, holdt udenfor eller svigtet, så kan jeg godt intellektuelt og rationelt indse at det sikkert ikke er tilsigtet at trigge de følelser hos mig, fra personerne involveret i den givne situation.
MEN...!
...selvom jeg rationelt godt forstår det, så annullerer det stadig ikke at det er den oplevelse jeg har.
Afvisningen er virkelig for mig.
Følelserne den giver er virkelige for mig.
Og det er voldsomme følelser. Så i princippet er min reaktion ikke ude af proportioner.
Anyway, jeg havde lige lyst til at uddybe med et par konkrete eksempler, og dem får du i afsnittet her.
OBS!
Vær opmærksom på at afsnittet indeholder passager der beskriver selvmordstanker, så lyt med forsigtighed.
HUSK at du kan ringe til Livslinjen alle dage fra 11-05 på 70 201 201
/Hannah
DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER
Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side -
#3: Når dit tema bliver ved med at dukke op
Følgerne af barndomstraumer kan komme til udtryk på rigtigt mange måder i vores voksenliv, afhængigt af din personlighed, dine styrker og svagheder, miljømæssige faktorer og så selvfølgelig de specifikke traumatiske oplevelser du har haft.
Men som regel så har vi et eller andet “tema” der bliver ved med at dukke op.
Det kan f.eks. være:
De samme problemstillinger der dukker op og ødelægger dine parforhold igen og igenDe samme problemstillinger der dukker op og spolerer dine venskaberDe samme problemstillinger der dukker op og lægger forhindringer ud igennem din uddannelse og senere i dit job og din karriere
For rigtigt mange med barndoms-PTSD er det tema typisk noget der kan gå ind under overskriften: “jeg er ikke nok” og det kan være alt fra jeg er ikke god nok, pæn nok, slank nok, sød nok, til jeg er ikke klog nok, effektiv nok, hurtig nok osv.
Alt sammen noget der hviler på et fundament af
Jeg er ikke elsket som jeg erJeg er ikke værdig som jeg erSom har dybe rødder i de oplevelser du har haft med dine omsorgspersoner i din opvækst.
Det kan også være ting du er, men som er forkerte
Jeg er dovenJeg er hysteriskJeg er for megetJeg er nærtagendeJeg er pedantiskJeg er dominerende
Det er noget rigtigt mange med både ADHD og barndomstraumer kan nikke genkendende til; Vi bliver gjort forkerte.
Måden vi er på eller ikke er på, måden vi reagerer på, måden vi udtrykker os på, måden vi tænker på osv. Der er nærmest ingen grænser for hvilke områder man kan opleve at blive gjort forkert på.
Det betyder at man konstant går rundt og føler skyld og skam for alt og ingenting, og man kan have en oplevelse af at man hele tiden skal "være" på en bestemt måde for at blive "accepteret" eller for decideret at undgå at blive lukket ude.
Jeg har i mange år forsøgt at "tæmme" mit personlige tema, som er at jeg ofte føler mig "afvist" eller "udenfor", også i situationer hvor andre slet ikke ville føle sig afvist eller udelukket hvis de var i mine sko, men det dukker op igen og igen alligevel.
Så min egen erfaring er, at mit tema altid vil være der. Det er en del af mig.
Så frem for at tro på idéen om at kunne "slette" den forbindelse i hjernen der gør at jeg ofte får den oplevelse at jeg bliver afvist eller eksluderet, så skal det handle om, dels at acceptere at jeg kan få det sådan, og på en eller anden måde "tage luften ud" af enten triggeren eller følelsen og gøre gøre den/dem ufarlig(e) og dels om at svække de forbindelser i hjernen (mellem trigger, tanker og følelser) ved at øve mig i at se det hele fra et andet perspektiv, eller måske have nogle værktøjer parat som jeg kan bruge i triggende situationer.
JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG:
Det her med at "tæmme" temaet er noget jeg vil bruge kræfter på at undersøge i denne podcast, har du, eller kender du nogen der har, haft succes med at tæmme dit tema, så hører jeg gerne fra dig. Du skal skrive til mig på kontakt@hannahpaludan.dk - Skriv "Podcast" i emnelinjen!
Tak
/Hannah
DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER
Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side -
#2: Når utilpassede strategier styrer dit liv
Når du skal lave om på vaner og adfærdsmønstre, så handler det meget om at tilpasse dine omgivelser, og kæde et cue/en trigger sammen med en respons/en adfærd.
Vi kan gøre meget for at gøre det nemmere at ændre vaner der ikke tjener os særligt godt, ved f.eks. at gøre det oplagt at gøre noget andet. Indrette omgivelserne så de inviterer til en anden adfærd end den gamle.
Det kan være at fjerne slik fra omgivelserne, tage træningstøjet på fra morgenstunden, eller kæde den nye ønskede adfærd sammen med en rutine du allerede udfører fast.
Men...
Når du har Barndoms-PTSD så er dine mønstre tæt forankret med tankemønstre og overbevisninger der ligger meget dybt programmeret i dig og som er en indgroet del af dig og hele dit system, og dermed yderst vanskelig at få bugt med, fordi du ikke bare kan kæde det til en allerede eksisterende rutine, da der er tale om TANKEmønstre og ikke HANDLEmønstre.
Hvis du også har ADHD oven i hatten, så vil du også derfra have udfordringer der vanskeliggør ændringer, fordi din hjerne ganske enkelt er skruet anderledes sammen og kræver en anden tilgang til ting en andre mennesker, og hvis du er sendiagnosticeret og derfor ikke har anet at du havde andre behov, men du bare har troet at du var dum eller forkert, ja så er det lidt op ad bakke at skulle lave om på, når du først bliver opmærksom på det meget sent i livet.
Desuden belaster både barndoms-PTSD (Kompleks PTSD) og ADHD dit nervesystem i forvejen, hvilket betyder at der yderst sjældent er indre ro nok til overhovedet at finde så meget som skyggen af ressourceoverskud til at implementere nye mønstre i dit liv.
Særligt ikke disse meget dybt forankrede tankemønstre.
Kan du genkende det med at have virkelig svært ved at anlægge nye, ikke-selvdestruktive vaner - selvom du ved præcis hvad der skal til, fordi du har læst alle bøgerne og taget alle kurserne?!
Så er du ikke alene! Lyt med her.
/Hannah
DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER
Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side -
#1: Når verden ramler
Når verden ramler
I dagens afsnit taler jeg om det at rammes af intense følelser af svigt og forladthed.
Det er en personlig skildring hvor jeg tager dig med ind i hvordan nogle situationer kan trigge voldsomme følelser der kan få hele ens verden til at ramle.
Ofte kommer de her triggere ikke alene. De kommer i kaskader og kan slå benene totalt væk under dig hvis du i forvejen er presset, og det er man ofte hvis man både har ADHD og bærer rundt på traumer fra barndommen som begge kan bidrage til at gøre udfordrende situationer endnu mere udfordrende.
Jeg kommer også med en personlig skildring af hvordan “systemet” svigter, når man virkelig har brug for dem.
Jeg har ADHD og er først lige i maj 2023 blevet diagnosticeret. Det fungerer ikke rigtigt med medicinen og jeg bokser med både traumer, overgangsalder og stress oveni min ADHD, og når så der vælder en bølge af modgang ind over mig, så knækker filmen for mig, og det er jo her at sådan en som min psykiater skal have min ryg!
Det kan jeg så afsløre at det havde hun så absolut ikke!
Der var ingen hjælp at hente!!!
Tværtimod bliver jeg kastet ind under bussen og bliver mere eller mindre “forladt” af min egen psykiater.
Kæmpe svigt.
Desværre er jeg med garanti nok ikke den eneste, der oplever den slags svigt fra dem, der egentlig burde være vores støtte når vi ryger ned i et dybt, sort hul.
Lyt med i dagens afsnit.
/Hannah
DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER
Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side -
SelvMål | En introduktion
SelvMål
- er en podcast der er skabt i forsøget på at give dig, med både ADHD og barndomstraumer i bagagen, noget du kan spejle dig i.
I denne introduktion forsøger jeg at give dig en kort introduktion af hvem jeg er og hvad baggrunden er for at lave denne podcast.
Skildring af en proces - Måske kan du bruge noget?
Jeg kan ikke genkende super-power narrativet og jeg føler lidt jeg står alene tilbage på perronen...
Når jeg har det sådan, er der nok også andre der har.
Du får her et indblik i hvad jeg kæmper med lige nu, måske er der noget du kan genkende?
Det er min intention at skildre den proces jeg går igennem og måske kan noget af det jeg opdager undervejs, hjælpe andre, om ikke andet, så give dig der står i em lignende situation, en følelse af at du ikke er alene.
Helt kort:
- så har jeg altid vidst at jeg var dybt traumatiseret over min opvækst, men jeg har aldrig fået en diagnose, for den fandtes ikke.
Det gør den i dag. Den hedder Kompleks PTSD. (Det er det jeg kalder barndoms-PTSD)
Jeg har altid troet at mine udfordringer hang sammen med traumerne fra fortiden.
Pludselig fungerer intet længere
Men det var som om at der var mere og andet end det.
Og da jeg blev mor og gik i overgangsalder samtidig, brød hele min verden sammen.
Intet fungerede længere.
Sendiagnosticering
Så blev jeg sendiagnosticeret med ADHD i maj 2023, ca. 4 år efter jeg blev mor.
Nu skal jeg pludselig lære at se flere af mine udfordringer i et nyt lys.
Der skal afprøves om medicin kan hjælpe.
So far har det ikke hjulpet.
Og hvad er egentlig hvad?
Hvad er "helt almindelig stress" over at være alene med et lille barn, bare krydret med ADHD- og overgangsalderstress?
Hvad er ADHD?
Hvad er Hormonelt?
Hvad er gamle traumer?
Har jeg også en depression?
Er jeg egentlig ikke også ret ensom?
Lyt med hvis du har nogle af de samme spørgsmål, måske finder vi ud af det sammen hen ad vejen.
/Hannah
DU KAN OGSÅ FINDE MIG HER
Website: HannahPaludan.dk
Instagram: @hannahpaludan
YouTube kanal
Facebook side
Customer Reviews
For rodet og for personligt
Jeg har adhd og jeg kan ikke koncentrere mig om at høre den her podcast. Når hun mister tråden mister jeg opmærksomheden og mine tanker løber af med mig. Jeg synes det virker for ustruktureret og rodet. Jeg synes det er en selvhealing proces hun har, som jeg ikke har brug for at være en del af. Men hun virker ellers sød og rar som person. Så er ked af at det er en podcast på den måde.