100 episodes

Mental Vinder - for dig der vil være mentalt stærkere

Mental Vinder Bjarne Nielsen

    • Education

Mental Vinder - for dig der vil være mentalt stærkere

    Vær dig selv, alle andre er alligevel optaget - hverdagstanker #151

    Vær dig selv, alle andre er alligevel optaget - hverdagstanker #151

    Oscar Wilde siger det så rigtigt:
    Vær dig selv, alle andre er alligevel optaget.
    Du er dig selv, når du er spontan og naturlig.
    Det er den måde, vi er på, når vi ikke føler frygt. Alene eller sammen med mennesker, vi stoler på. 
    Forudsætningen for at "være dig selv" er, at du finder ud af dig selv, eller finder ind i dig selv. 😊🧐🤔💖
    »At prøve at finde sig selv er noget af det bedste, man kan gøre. Kun hvis man reflekterer over, hvem man er, og hvorfor man har de værdier, man har, kan man skabe en sammenhæng mellem de valg, man træffer, og de mål, man sætter sig i livet«, siger Erik Bendtsen, ekstern lektor i filosofi ved Roskilde Universitet.
    I denne episode stiller jeg dig tre spørgsmål til øget selvindsigt.
    Og vi dykker ned i spontanitetens tre fjender.
    God lyttelyst.
    Del endelig podcast'en med venner og familie, når du føler dig påvirket på den fede måde. Husk du fortjener det bedste liv og det samme gælder for de mennesker du har omkring dig. 🥰🙏
    Vil du gerne være mentalt stærkere? Så har du muligheden for at investere i forløbet: Mentalt stærkere på 7 uger - læs mere her på min hjemmeside.
     
    Denne episode er en genudsendelse af episode #80. Jo flere gange, jeg lytter til noget, jo flere nuancer opfanger jeg, og jeg mærker bedre og bedre og bedre, hvad der føles rigtigt for mig.
     
    Hvordan er det for dig? ☺️
     
    God lyttelyst!
     

    • 13 min
    Henrik Mathiasen - verdensmester i optimisme #150

    Henrik Mathiasen - verdensmester i optimisme #150

    ”Hvis målet i livet er at skulle undgå at blive skuffet, kan det jo kun blive et halvt liv.” Citatet er fra dagens gæst. 
    Dagens gæst er Henrik Mathiasen, som er manden bag optimisten.dk. Han er drevet af at få mere glæde og optimisme ind i menneskers liv.
    Hør Henrik fortælle om, hvad han er mest stolt af have opnået i sit liv.
    Henrik fortæller om baggrunden for sit virke og Optimist Award showet, som er en årligt tilbagevendende begivenhed.
    10.00 Hvad er en Mental Vinder?
    13.00 Har du altid været mentalt stærk, eller har der været episoder i dit liv, som har styrket din mentale styrke? Henrik fortæller om sin stammen, da han var yngre.
    16.00 En snak om parforholdet og vigtigheden i at prioritere kærestetid.
    20.00 Henrik vurderer sig selv på 1-10 skalaen i at have et Mental Vinder mindset, både når han er på scenen og ikke på scenen.
    22.30 Henrik deler sit syn på stress. Og hvilke regler der er i Henriks soveværelse.
    25.30 Henrik fortæller om sin mentale opladning inden han skal holde et foredrag.
    30.30 Henrik giver tre gode råd til os, der gerne vil være mentalt stærkere.
    38.00 Hvad kendetegner en person med et Mental Taber mindset? Et menneske, der halter mentalt. Vi taler om begrænsende overbevisninger. Og hvordan Henrik overvandt sit stammeri.
    44.30 Lytter spørgsmål fra Tommy Jørss: Hvordan bliver du ved med at få gode idéer til at lave videoer, der rammer seerne med et knivskarpt budskab?
    47.20 Lytter spørgsmål fra Hans Elmegaard: Hvilken serviet vil du lægge ved hver tallerken til en 10 personers forretningsfrokost?
    51.10 Henriks råd til sit yngre jeg som teenager. Husk på: du er god nok som du er.
    52.20 Henriks råd til sit ældre jeg i midten af 60’erne: Husk at bevare den glade dreng, som du har indeni dig selv.
    53.30 Henrik vil gerne invitere ledelses filosof Michael Andersen ind i Mental Vinder studiet.
    Vil du forbindes med Henrik finder du ham på LinkedIn og Facebook. Søg blot på Henrik Mathiasen fra optimisten.

    • 55 min
    Hasse Brolev - legenden fra Albertslund #149

    Hasse Brolev - legenden fra Albertslund #149

    Hasse Brolev er et meget hjælpsomt og omsorgsfuldt menneske, der trods egne udfordringer altid står klar til at hjælpe de mennesker der er omkring ham.
    ”Verdensmester blev jeg aldrig, men jeg var en god kammerat og god til at varme bænken”, fortæller Hasse om sin tid i Rødovre Ishockey.
    Glæd dig til at møde et følsomt og hjertevarmt menneske, der trods udfordringer på egen krop - han blev ramt af piskesmæld i 1999, og har tabt sig 30 kg for at få to nye knæ - ønsker det bedste for os andre. Hans piskesmæld gjorde, at han ikke kunne passe et normalt arbejde.
    Hasse er en rollemodel for alle frivillige i forenings Danmark.
    Hør hvorfor Hasse skrev:  ”Winners never quit Quitters never win” på sine krykker, da han skulle genoptræne sine nye knæ.
    Og så skal vi høre, hvorfor han har fået tilnavnet ”Onkel - Legenden fra Albertslund".
    Der bliver både grinet og grædt i denne episode, hvor vi taler om Dolle, Tine Baun, Camilla Pedersen og Cykling uden alder. Bjørn Borg, brækkede tennisketsjere og holdlederen Karen fra tennisklubben, der hjalp Hasse til at blive mentalt stærkere.
     
    9.10 Hvad er en Mental Vinder for Hasse?
    12.00 Hasses indtog i idrætslivet som frivillig, startende i Brøndby IF.
    15.30 Historien om tilnavnet - onkel, legenden fra Albertslund
    19.00 En hyldest til alle frivillige i Danmark og en flirt med en dame på 90 år
    22.00 Tre brækkede tennisketsjere og hjælpen fra holdlederen Karen
    28.50 Hvad kendetegner en person med et mentalt taber mindset?
    35.00 Forløbet med at få to nye knæ og vægttabet op til operationen. Og opholdet på genoptræningscentret Montebello.
    41.15 Historien om F16 piloten Marcus og Marie kiks træningen. Gør tingene for dig selv.
    46.55 Hasses tre gode råd til at blive mentalt stærkere.
    50.00 Vigtigheden i at rumme hinanden
    51.00 Hasses råd til sit yngre jeg - vær taknemmelig for de små dagligdags glæder
    55.20 Hasses råd til sit ældre jeg - vær i nuet og nyd naturen - ikke for meget elektronik
    1.00.00 Hvem vil Hasse invitere ind i Mental Vinder studiet? En af fysioterapeuterne fra Pro Treatment Maria, Benno Gotschze eller Nikolaj Lund Mortensen fra behandlersystemet eller Debbie Lynch.
    1.03.30 Hasses afsluttende bemærkning: En opfordring til dig om at gøre noget for dig selv og for dem du elsker.
     
    Tak for at du lytter med. Del gerne denne episode med et kæmpe stort TAK til en frivillig i dit netværk.
    Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, vil jeg opfordre dig til at gøre det. Så er du sikker på, at du er en af de første, der får mentale vitaminer, når vi sender en ny episode ud i æteren. 
     
    Denne episode er en genudsendelse af episode #28 - 1 % bedre hver dag.

    • 1 hr 5 min
    Sådan styrker du din selvtillid #148

    Sådan styrker du din selvtillid #148

    I denne øvelse arbejder du med din selvtillid og hvordan du kan styrke din selvtillid.
    Du finder dit eget mentale rum og arbejder med at acceptere dig selv for dine stærke sider og svage sider.
    Først starter vi med at gennemgå kroppen og laver en bodyscanning med fokus på tyngde og varme.
    Så går du tilbage til situationer, hvor du har oplevet stor selvtillid.
    Den følelse du registrerer, når du tænker tilbage på tidligere situationer og din evne til at have det rette fokus arbejder du med at integrere i dig.
    God fornøjelse.
    Del gerne denne episode med de mennesker, som du har kær. De vil takke dig for denne gave, der styrker deres selvtillid.Vil du gerne være mentalt stærkere? Så har du muligheden for at investere i forløbet: Mentalt stærkere på 7 uger - læs mere her på min hjemmeside.
     

    • 13 min
    Mathias Bruhn – ekspert i karismatisk ledelse #147

    Mathias Bruhn – ekspert i karismatisk ledelse #147

    ”Hvordan har din morgen været?
    Hvis vi forstår hinanden bedre, så er det nemmere at samarbejde.
    Gør nu bare noget, og så finder vi ud af hvad der virkede og hvad der ikke virkede. Så gør vi mere af det, der virker.
    Vi har vækstet alle år, siden jeg startede og nu er vi i gang med at implementere 4 dages arbejdsuge.”
    Ordene er Mathias Bruhns. Mathias Bruhn fra MB & Partners (mathiasbruhn.dk), som er optaget af karismatisk kommunikation og karismatisk ledelse. Han forsøger hver dag at have Mental Vinder adfærd ved at være på forkant i stedet for at være på bagkant.
    Selvom lydkvaliteten i perioder kunne være bedre i denne episode, er Mathias’s budskaber så stærke, at du fortjener at lytte til Mathias.
    Effektfuld mødeledelse indeholder mennesket først.
    Hør Mathias fortælle hvad karismatisk ledelse er. Det består af tre dele: Power, varme og tilstedeværelse.
    21.20 Mathias fortæller om at være blevet forælder og samtidig have en erhvervskarriere som selvstændig.
    Målet for MB & Partners er en 4-dages arbejdsuge. Mathias fortæller, hvordan de griber det an med små skridt ad gangen.
    27.30 Hør Mathias’ definition af en Mental Vinder
    God prioritering og god energi. Meget struktureret. Gør nu bare noget. Husk dig selv.
    Hør hvordan Mathias planlægger den kommende uge om søndagen og arbejder struktureret i løbet af ugen.
    En snak om talenter og et råd om at mærke efter, hvad der giver dig energi og hvad der dræner dig for energi.
    Der er den her flodbølge, at alle skal være ledere eller have lederansvar. For pokker nej!
    Vi arbejder med at lede; At gå forrest, at være velforberedt og ikke nødvendigvis være leder.
    Nørd er det fedeste at være i verden – det lærte jeg af min fætter, da jeg ikke var særlig gammel.
    48.50 Hør Mathias tre gode råd til dem, der vil være mere karismatiske:
    Udvis power overfor dig selv og andre og gør det der skaber værdi
    At turde vise sårbarhed overfor andre
    Prioriter dem du er sammen med ved at lægge din telefon væk
    55.30 På hvilke områder i Mathias’ liv vil Mathias gerne være mentalt stærkere?
    Det er ok ikke at udvikle på alle fronter hele tiden.
    Når Mathias skal præstere sit allerbedste, hvad ser han for sig, hører og mærker han?
    1.02.00 Hør Mathias’ råd til sit yngre og ældre jeg.
    Mathias vil gerne invitere Michael Hansen ind i Mental Vinder studiet.
    Mathias henviser i podcasten til en række interessante personer, som du kan lære bedre at kende:
    Brené Brown - er kendt for sit arbejde med skam, sårbarhed og lederskab
    FranklinCovey: De 5 valg til ekstraordinær produktivitet
    Mikhail Csikszentmihalyi: skaberen af Flow – teorien
    Tak for at du lytter med.
     
    Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
    http://yonex.dk/Cms/
    https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 
    https://www.facebook.com/Yonexdk

    • 1 hr 12 min
    Lars Uhre - Talentudviklingschef og tidligere landstræner #146

    Lars Uhre - Talentudviklingschef og tidligere landstræner #146

    ”Det er ikke vigtigt hvad du er, det vigtige er hvad du tænker om det og hvad du gør ved det.
    Jeg vil være landstræner.
    Det var en rutsjebanetur hele vejen igennem, inden vi kunne løfte Thomas Cup trofæet…Dem der kan spille i morgen, ræk lige hånden op.
    Du kan ikke bare skrive trænerbogen, og så laver du en verdensmester.
    Min rolle er at fjerne de barrierer der er, for at de (spillerne) kan yde deres bedste.”
    Ordene er Lars Uhres, talentudviklingschef og tidligere landstræner i Badminton Danmark. Mød et fantastisk menneske og en leder der oftest lytter dobbelt så meget som han taler. Du får også historien om, hvorfor han knipser, når spillerne laver noget godt. 
    5.30 Lars’ badmintonrejse fra starten i Egtved til landstrænerjobbet.
    11.30 Hvad er du mest stolt over at have opnået i dit liv?
    15.00 Lars svarer på Kenneth Thornilds to spørgsmål: Ser Lars sig selv som verdensmester (Thomas Cup guld) eller bidrager til processen?
    Når Victor Axelsen nu er flyttet fra Brøndby og til Dubai ; hvor stor en nedgang forventer Lars så at se, når han ikke modtager vejledning fra Trænerteamet?
    22.20 Finn Ravensholt spørger: Danmark har i årtier været en af de dominerende lande på double-området, hvad er der gået galt siden vi er gledet så langt ned?
    29.40 Hvad er en Mental Vinder for Lars? En person der prøver at få det bedste ud af alle situationer.
    40.00 Hvad er forskellen på de spillere, der vinder OL og VM medaljer og dem der ikke kommer lige så langt? Ærgerrighed – evnen til at blive ved også når der er modgang. Forskellige mål og ”tændinger” fx hos Joachim Fischer og Thomas Laybourn.
    51.30 Berit Schau Nielsen spørger: Hvordan arbejdes der med mentaltræning af talenter (og generelt) i forhold til samarbejdet med trænerne i klubberne? Herunder på træner uddannelse, klubsamarbejde mm.? Hør om Talentrejsen. Hvordan er Lars’ holdning til den forholdsvis tidlige selektering af spillere når det kommer til talenttræning i klubberne og i forbindelse med årgangshold under BD? Risikerer man at "miste" spillere med udviklingspotentiale, som ikke er en del af den udvalgte gruppe?
    1.06.30 Lars’ råd til sit yngre jeg som senteenager og start 20’erne er lyt mere og tal mindre.
    Lars’ råd til sit ældre jeg: Luk munden når der er mad på bordet og let røven.
    1.08.10 Lars inviterer Morten Bennekou – elitechef i cykling i Mental Vinder studiet.
    Episoden er en genudsendelse af episode #47.
    Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
    http://yonex.dk/Cms/
    https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 
    https://www.facebook.com/Yonexdk

    • 1 hr 10 min

Top Podcasts In Education

The Mel Robbins Podcast
Mel Robbins
The Jordan B. Peterson Podcast
Dr. Jordan B. Peterson
Small Doses with Amanda Seales
Urban One Podcast Network
Mick Unplugged
Mick Hunt
TED Talks Daily
TED
The Rich Roll Podcast
Rich Roll

You Might Also Like

HjerneRO
Mindcamp
Nøglen til din hjerne
EmpowerMind Podcast
Psykologen i Øret
Birgitte Sølvstein
Topchefernes strategi med Niels Lunde
Børsen
Sorte tal
DR
Mørkeland
Camilla og Kristine