Danske Hjerter

Bo Østlund

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.  

  1. 22 hr ago

    Bag det pæne glansbillede: Min far var narcissist (fra hjerternes arkiv)

    På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn,  sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983.  Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden. Og om en måned fylder Søren 14 år. * Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads. Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet. Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer. Det er dette også. * Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær. Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg. En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby. En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet. * Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse. Søren kan aldrig gøre det godt nok. Han gør alt forkert, synes han far. Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø. * I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde. Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma. Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice. Men det var aldrig hans drøm. * Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord. Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham. Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation. På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet: 'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..'  * Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter. En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på  70 201 201.

  2. 5 days ago

    Søndagsbrevet - den novemberaften, da min mor blev til en smuk stjerne

    Ugens søndagsbrev i 'Danske Hjerter' handler om at miste sin mor. Ikke om mødre i almindelighed.  Ikke om det perfekte mor-barn-forhold, som mange måske længes efter, men ikke alle fik.  Ikke om den milde, varme, ukomplicerede kærlighed, som findes i nogle familier, og som andre må lede efter hele livet. * Jeg vil tale om det, der sker, når en søn - eller datter - mister sin mor. Også når forholdet var svært.  Måske især når det var svært. * Min mor udåndede en aften i november 2009. Jeg tror, at hun baskede som en engel op på den sorte himmel, sagde hej til månen og blev til en stjerne. Det ved jeg jo ikke. Men sådan havde jeg brug for at se det. For når et menneske dør, især ens mor, har man brug for billeder, der kan bære det, for sproget selv er for småt.  Man kan sige 'Hun døde', 'Hun udåndede' eller 'Hun sov ind'. Men ingen af de ord rummer det, der sker, når den kvinde, der bar én ind i verden, forlader den. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på  21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Fourth of July'/Sufjan Stevens (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

    Søndagsbrevet - den novemberaften, da min mor blev til en smuk stjerne
  3. 30 Jul

    Bo er død og er blevet genoplivet 12 gange (fra hjerternes arkiv)

    I dag går turen til Norge, hvor du skal møde Bo Vincentz - en 51-årig mand, som har kæmpet med misbrug hele sit liv.   Det hele startede med hash og bajer hjemme på Vestsjælland, da Bo var 13, som 18-årig begyndte han at tage amfetamin, og tre år senere - da Bo var 21 - blev rygeheroinen en del af hans hverdag.   Som 27-årig blev Bo sprøjtemisbruger, og sådan fortsatte hans liv i Helvede med løgne, benægtelser, tyverier og en tilværelse som narkoman fra dag til dag med heroin og kokain, indtil han tog stoffer for sidste gang i august 2012.   Siden var Bo Vincentz clean i fem år - men i 2017 begyndte han at drikke, og han er i dag alkoholiker. *   Han drikker i kortere eller længere perioder og holder sig så ædru - indtil han starter igen, fordi flasken lokker.   Da jeg taler med Bo til denne episode er han tørlagt på dag 5.   Lyt til en rystende og hudløst ærlig samtale med en dansk mand, som har været i behandling for sit misbrug fire gange, og som har været død 12 gange, inden han igen og igen blev genoplivet og vendte tilbage til et liv, som var ren overlevelse. ‘Det er ufatteligt, at jeg stadig er i live’, lyder det fra Bo, som har boet i Norge i 13 år.  *   Når han i dag ser tilbage på sit liv som stofmisbruger kan han se, at det var en flugt fra livet.   ‘Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med mine normale tanker, og mit følelsesliv blev afstumpet. Jeg ville bare væk - bare være i fred’, fortæller Bo Vincentz, som utroligt nok i mange af årene har haft og kunnet passe forskellige jobs. *   I andre perioder er det dog også gået helt galt - som dengang i 2023, hvor Bo arvedede 1,5 millioner kroner efter sin mors død - seks måneder senere var alle pengene brugt på stoffer, og Bo sad tilbage med en gæld på 200.000 kroner. *   I dag er sjællænderen flov over den både, han behandlede sine forældre på, tog han har stadig traumer både om natten og dagen over dengang, hvor han fortalte sin mor, at han ville begå selvmord og bagefter ikke besvarede hendes opkald i tre måneder.   Men drømmen har 51-årige Bo stadig.   Drømmen om, at han aldrig mere falder i.   Og en drøm om en dag at få sit eget lille nedlagte landbrug og være selvforsynende med grøntsager, ænder, høns, gæs og grise - og i fritiden vil han fiske og gå på jagt.   For det er aldrig for sent.   Selv for en mand, som har været misbruger af stort set alt og erkender, at han har været allerbedst sit at køre sit liv i sænk.   Men Bo ved godt, at det er sidste udkald ...   * DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens. Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. * Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at støtte Danske Hjerter, kan du gøre det på min MobilePay på 21.22.23.64 - og vil du medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk  * Vært:  Bo Østlund Musik: 'Forårsdag'/Anne Linnet (KODA-licens) 'Velkommen hjem'/Sissel (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'Mirayne'/Martin Landh (Epidemic Sound Music License)

  4. 25 Jul

    Søndagsbrevet - selv i de mørkeste historier er der små glimt af lys

    Det har været, og er stadig, en speciel sommer for mig. Der sker nogle ting i mit eget liv lige nu, som har fået mig til at tænke mere over tid, krop, alder og min egen forgængelighed.  I snart 200 samtaler har jeg siddet over for eller talt med mennesker, der har fortalt om de store nedslag i deres liv til denne podcast. Om sorg og kærlighed.  Om skyld og savn.  Om børn, forældre, sygdom, død, svigt, håb - og om alt det, et menneskehjerte kan bære. * Jeg har været den, der spurgte.  Den, der lyttede.  Den, der prøvede at give plads. Men måske er det også lidt let altid kun at gemme sig bag spørgsmålene. Bag nysgerrigheden. Bag den professionelle rolle som interviewer og samtalepartner. Så efter alle de samtaler - og efter et liv, der selv pludselig begynder at stille nogle andre og uventede spørgsmål - ja, så har jeg fået lyst til indimellem også at tale lidt mere selv. * Ikke fordi Danske Hjerter nu skal handle om mig. Men fordi det personlige nogle gange kan åbne noget fælles. Jeg tror, at det personlige nogle gange kan åbne noget alment - en samtale, en tankerække. * Så 'Søndagsbrevet' bliver et lille rum ved siden af de lange samtaler. Et sted til tanker om livet, alderen, døden, kærligheden, det vi mister, det vi lærer. Og alt det, vi måske skal nå at sige, mens tid er. Det bliver kort. Det bliver personligt. Og forhåbentlig genkendeligt. * For måske er det sådan med hjerter: De er vores egne. Men det, de bærer, er ofte noget, andre også kender. Så nu prøver jeg ved siden af de lange samtaler at lave nogle korte søndagsbreve, hvor jeg selv deler tanker om livet, alderen, døden, kærligheden og alt det, vi ikke altid får sagt.  * Du vil fremover kunne lytte til et nyt søndagsbrev fra Danske Hjerter' hver søndag morgen. Og det første kommer her. På den sidste søndag i juli 2026.  * De lange samtaler i podcasten fortsætter naturligvis hver fredag. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på  21 22 23 64 Ethvert beløb - uanset størrelsen - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

    Søndagsbrevet - selv i de mørkeste historier er der små glimt af lys
  5. 23 Jul

    Mine børns far havde syv hemmelige børn (fra hjerternes arkiv)

    Hun valgte allerede som 23-årig som led i sin spirituelle rejse at ændre navn til Mahasiah. Det betyder 'Den der bringer fred og kærlighed', og sådan har den 62-årige kvinde fra Esrum også tænkt sig at fortsætte sin tilværelse. Jeg møder Mahasiah - som er halvt spansk - for enden af en markvej i Esrum på Nordsjælland, hvor hun fortæller om dengang, hun var en 'superwoman', som slet ikke var i stand til at tage imod kærlighed, endsige vidste, hvad kærlighed og omsorg var for hende selv. * Mahasiah opdrog fire børn stort set alene, mens hun tog en universitetsuddannelse, og i dag kan hun se, at hun var en godtroende marionetdukke for en utro 'skurk' - som hun selv kalder børnenes far - som efterlod hende med en milliongæld og 26 år som insolvent. Da parret gik fra hinanden, var børnene mellem ét og 11 år gamle, og da faderen til børnene døde halvandet år efter bruddet, fandt Mahasiah ud af, at var far far til mindst syv andre børn, som han aldrig havde fortalt om. * Lyt i denne episode til en spændende samtale om at overleve og endelig finde sig selv i en høj alder, om tilgivelse og om Mahasiahs egen opvækst i Spanien, hvor hendes mor ønskede og fik en seperation i 1974, da faderen sprang ud som transvestit. Men allermest handler denne samtale om at finde gaverne i orkanens øje og diamanterne i smerten, om at finde sin indre ro, om at leve rigt uden penge - og endelig i en høj alder at få et godt forhold til sin mor efter et liv med mange år uden kontakt. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet.   * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.   Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk.   Og måske også give podcasten en anmeldelse.   * Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi deler med hinanden og forstår hinanden bedre. Skulle du have lyst til at støtte projektet kan du gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på nummeret 21.22.23.64   1000 tak. *    Har DU en fortælling, så send en mail til adressen  kontakt@danskehjerter.dk   * Vært og producer: Bo Østlund Musik: 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders  'Traveling Back'/Roots and Recognition (Epidemic Sound Music License)

  6. 16 Jul

    Nana fandt sin søn død på værelset: Min skyldfølelse forsvinder aldrig

    Det var den 3. juli 2024. Og den onsdag morgen vågnede Nana som altid tidligt.  Hun kunne høre, at Andreas’ computer kørte, men det gjorde den jo næsten altid, for han faldt ofte i søvn til en film eller musik.  Nana lå lidt og kiggede ud i sommeren fra sit vindue, inden hun gik ind for at slukke den, stryge sin søn over håret og sikre sig, at dynen lå over ham.  Som da han var lille.  * Da hun åbnede døren, så hun Andreas hænge ud fra kontorstolen.  Hans ene hånd var tegnet op af bittesmå blodårer, som grene på et træ.  De var helt sorte.  Nana Wad stod pludselig i den situation, hun frygtede allermest. * Det var ikke første gang, hun fandt sit ældste barn livløs og blå i huden efter en overdosis på hans værelse.  Men denne onsdag skulle blive den sidste, for selv om Nana skreg og græd og tryglede redderne om at redde sin søn, var det for sent. Og det vidste hun også godt selv alt for godt inderst inde. Alt var for sent.  Hendes elskede søn døde, mens hun lå og sov i sit soveværelse få meter fra ham. * Andreas Nellemann Bom - kendt som musiker under navnet Lil Mazda - blev 21 år gammel.  Han døde af en overdosis opioider og benzodiazepiner - de ulovlige piller, som han allerede begyndte at tage som 14-årig, og som han i flere år havde forsøgt at blive uafhængig af. Det plager her to år efter Andres' død stadig Nana Wad, at hun ikke kunne redde sin søn. 'Min skyldfølelse er enorm. Det er en daglig og natlig forbandelse. Intet er mere grusomt end at miste et barn. Sorgen og smerten forsvinder aldrig’, fortæller hun. * 'I juni 2024 var Andreas ellers i bedring. Jeg ved ikke hvorfor, men åh, hvor var jeg lettet. Jeg håbede, at nu var de værste mareridt måske overstået, så jeg turde heller ikke helt jinxe det.  Han kom ind i mit soveværelse en morgen og sagde roligt og med klare øjne, at han gerne ville til Bornholm på et tre måneder langt behandlingsophold. Han ville søge ind på Københavns Erhvervsakademi, og han ville gerne være sikker på, han var ude af pillerne, og vidste at det krævede behandling.  Men Andreas nåede hverken Bornholm eller Københavns Erhvervsakademi. Han døde få uger senere.'  * Hør min halvanden time lange samtale med 53-årige Nana Wad - foretaget i denne uge - i denne nye episode af podcasten 'Danske Hjerter'. * Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at opioidpiller i stigende grad bliver brugt og misbrugt af unge danskere.  Opioider har nu overhalet kokain og er dermed det næstmest populære rusmiddel blandt unge på mellem 15 og 19 år. Længe har man talt om, at USA befinder sig i en opioidkrise, som hvert år koster mange tusind menneskeliv. Men også her i Danmark er misbrug af opioider blevet langt mere udbredt. * Check de hidtidige næsten 200 episoder af Danske Hjerter ud, hvor du lytter til dine andre podcasts.  * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på  21222364 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Dig og mig. Af hjertet tak.  * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Følsom'/Lil Mazda 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  (Epidemic Sound Music License)

  7. 10 Jul

    Lars Peter vandrer i sorg for at ære sin afdøde hustru og lede efter svar

    42 år fik de sammen. Lars Peter og Karin. Indtil hun døde på et hospice i Svendborg nytårsaftensdag 2024. Og bagefter kom tomheden.  Og tankerne.  * Havde Lars Peter overhovedet lyst til at leve videre alene? Var der mere til ham i dette liv uden hans elskede hustru, som han havde delt alt med, siden han mødte  Karin som 19-årig? Skulle han bare opgive? Kaste håndklædet i ringen? Eller skulle han forsøge at samle puslespilsbrikkerne til resten af sin tilværelse liv gennem en vandring i sorgens land? Lars Peter Nielsen valgte det sidste.  * En tidlig morgen for 17 dage siden begyndte Lars Peter sin vandretur fra hjemmet i Odense til Nidarosdomen i Trondheim - Norges vigtigste kirke.  For 10 år siden sad han og Karin uden for katedralen og iagttog de vandrere, der ankom. Nu er Lars Peter selv pilgrimsvandrer - på en vandring fra parrets hjem i Odense  i ensomhed og stilhed. * En vandring, hvor han ønskede at have noget med sig, der forbinder ham med det, som han sørger over, og noget der minder ham om, at der er et før og et efter et stort tab i livet. Men hvordan tager man på en symbolsk måde sin afdøde hustru med sig?  Lars Peter har læst om mennesker, der har taget deres afdøde med sig i form af den afdødes aske i en urne, og så har drysset den ud et særligt sted på vejen.  Det er for konkret for ham. * Han fandt det mest farvestrålende og udtryksfulde af de tørklæder, som han ikke har nænnet at skille sig af med og lagde det klar sammen med hatten – og så naturligvis hans vandrestok af birketræ, som han skulle have med hele vejen. Da han begav sig afsted, var der imidlertid hedebølge over Danmark, og han besluttede derfor at binde tørklædet omkring hatten afsluttende med en sløjfe bagtil.  Det resulterede i, at enderne af tørklædet hang bagtil og kildede ham i nakken, da han begyndte at gå.  * Det var en mærkelig fornemmelse.  For første gang i halvandet år oplevede han, at Karin var nærværende i hans liv og nussede og aede ham i nakken på sin helt egen måde. Det var, som om, at hun var med ham og ville sige til ham:  'Gå du blot. Jeg skal nok være med dig hele vejen …’ * Lars Peter Nielsen er nu vandret gennem Danmark, er sejlet fra København til Oslo og har vandret videre en uge i Norge. Og i går ankom han til Lillehammer.  Han er nu halvvejs - har gået 400 kilometer - endnu 400 venter.  * Dagene er fyldt med masser af smukke indtryk fra den norske natur og den norske kultur. Samtidig er den fyldt af tanker, af minder, af historier, af savn og af længsel.  Og Lars Peter går videre mod sit mål.  For at finde svar - for at ære sin Karin.  Og måske finde hende siddende på en bænk uden for katedralen. Selv ikke den kendsgerning, at hans mor døde for to dage siden, får ham til at vende om.  * 'Hver dag sætter jeg min hat på hovedet og mærker, at jeg ikke er alene. Der er én, der stille kilder mig i nakken, smyger sig om mig og nusser mig på sin egen nye måde og giver mig mod på at tage endnu et skridt i sorgens land på vej mod Nidaroskatedralen.' * Her er min halvanden time lange samtale med Lars Peter, mens han sidder ved bredden af søen Mjøsa 15 kilometer fra Lillehammer.  En stærk, rørende og hudløst ærlig samtale om at miste, om sorg, om kærlighed - og om at lede efter en ny identitet.  * Check de hidtidige næsten 200 episoder af Danske Hjerter ud, hvor du lytter til dine andre podcasts.  * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på  21222364 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Dig og mig. Af hjertet tak.  * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Regnvejrsdag i november'/Pia Raug 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på  70 201 201.

  8. 2 Jul

    Den dag Søren kørte ud i skoven for at sige farvel (fra hjerternes arkiv)

    En septemberdag kørte 22-årige Søren ud i skoven, satte støvsugerslangen til udstødningen på sin gamle bil og førte den ind gennem vinduet, hvorefter han satte sig ind på bilens bagsæde med sin dyne og hovedpude, et bilmagasin og en cola samt billeder af sin oldemor og sin kæreste. Og ventede på at sove ind i døden. I denne episode møder jeg hans mor Dorte Prang, som fortæller, hvordan det var at miste sin søn - og hvordan hans selvmord har forandret hendes liv totalt. * Fem år efter Sørens død blev Dorte skilt, og efter 37 år som bankrådgiver og en karriere i den finansielle sektor startede den nu 65-årige kvinde en stor personlig selvudviklingsrejse. I dag arbejder Dorte Prang som spirituel rådgiver og beskæftiger sig med så forskellige ting som clairvoyance, afdødekontakt, healing og hypnoterapi. 'Og jeg er i daglig kontakt med Søren', fastslår hun i vores samtale. * På bnæste rredag - den10. juli 2026. kan du høre en helt ny samtale, som handler om endnu et emne, som vi alle kan relatere til. *   Husk at abonnere på Danske Hjerter, så du får besked, når der lægges nye episoder op - og del også meget gerne podcasten i hele dit netværk, så den kan fortsætte med at vokse. Og har du endnu ikke hørt alle samtalerne - der er flere døgns podcast at kaste sig over - så lyt til det store bagkatalog, som allerede findes. * I podcasten DANSKE HJERTER har jeg samtaler med helt tilfældige mennesker, som jeg møder, om de store, vigtige nedslag i deres tilværelse. Det er hudløst ærlige beretninger fra mænd, kvinder, unge og gamle om den tilværelse, som vi alle deler på godt og ondt. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på  21.22.23.64 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Du og jeg. Du kan også støtte mit arbejde på dette link. www.buymeacoffee.com/booestlund  Af hjertet tak.  * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk  Samme mailadresse kan benyttes, hvis du selv har brug for hjælp til enten at få skrevet en bog, udarbejdet en brochure, lavet en podcast eller noget helt fjerde, hvor mine 50 års erfaring som journalist og forfatter kan komme i spil. * Læs mere om mig her: www.words-on-wheels.com * Vært:  Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'What A Wonderful World'/Louis Armstrong (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'New Endings'/Maria Skonare Karlsson (Epidemic Sound Music License)

About

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.  

You Might Also Like