500 episodios

Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016.
Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet.
Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank

Mediano Mediano Media

    • Deportes

Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016.
Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet.
Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank

    SUPERLIGA PREVIEW: Sidste udkald i Herning

    SUPERLIGA PREVIEW: Sidste udkald i Herning

    Panel: Sebastian Stanbury, Rasmus Monnerup og Gisle ThorsenPartnere: Arbejdernes Landsbank og Verdo



    FC Midtjylland førte Superligaen, da den blev delt op i et mesterskabs- og et nedrykningsspil.
    Men efter 0-3 i Silkeborg mandag aften synes mesterskabet langt væk for midtjyderne, der blot har hentet fire point i de fem første runder af mesterskabsspillet.
    De er fire point efter førende Brøndby og har en målscore, der er ti mål dårligere end søndagens modstander i Herning.
    Derfor skal der formentlig en sejr til for at holde liv i mesterskabshåbet.
    I denne udgave af Superliga Preview er der grundig optakt til et afgørende slag på heden.






    I studiet til at behandle den og de øvrige fem kampe er fodboldtræner og fodboldfaglig redaktør på Mediano Rasmus Monnerup og journalist Sebastian Stanbury. Vært er Gisle Thorsen.
    Vi taler i rækkefølge om:
    AGF-FC Nordsjælland (00:06:20)
    Silkeborg-FC København (00:24:44)
    FC Midtjylland-Brøndby (00:41:32)
    Lyngby-Randers FC (01:02:32)
    Hvidovre-Viborg (01:20:46)
    Vejle-OB (01:35:18)
    Hør blandt andet om:
    Hvem der fortjent at blive fremhævet for en flot arbejdsindsats
    Hvorfor fredagskampen er så vigtig for AGF
    En svensk maratonmand 
    Et aflyst brødemøde i Silkeborg
    Hvad Roony kan lære af Óskarsson
    Tilbage til 4-4-2 i FC Midtjylland
    Forbilledlige Josip Radosevic
    Vallys uden mål - men stadig med stor betydning
    David Nielsens offensive muligheder i Lyngby
    Randers FC's offensive forvandling
    En ægte Viborg-dreng
    Hvor stor krisen egentlig er i Odense
    Vejles mange missede muligheder
    Vi laver naturligvis optakt til pokalfinalen mellem AGF og Silkeborg.
    Den optages i næste uge, hvor vi kommer til Viby og sammen med Kia i Viby har vi sat et stærkt hold bestående af Glen Riddersholm, cheftræner for AGF i 2016, Simon Skou Jakobsen, årets pokalfighter for Silkeborg i 2018, Peter Froulund, ekspert i mange Mediano-formater på den kommercielle side og vært Peter Brüchmann.

    Tirsdag d. 7. maj kl. 17.00 hos Kia i Viby.

    Det er gratis at komme med. Men du skal melde dig til her. Du kan også bare gå ind på mediano.nu/kia. Det hele optages som udsendelse og udkommer i Støt Mediano.
    Vores partnere
    Arbejdernes Landsbank - sådan skifter du let bank
    Verdo - skift ladeudbyder uden at betale boksen
    Relevante links
    Redaktørens blog om Medianos nye ambitiøse mål: 10.000 medlemmer i Støt Mediano inden vi fylder ti år 1. juni 2026. Læs mere her.
    Støt Mediano - pris frem til EM er 1 kr. om dagen og hver dag trækker vi lod om en Støt Mediano-fodbold blandt nye medlemmer
    Guide til at få kanalen Støt Mediano ind på din telefon

    • 1h 59 min
    MEDIANO Q: Kærlighedsforhold i kvindefodbold til debat og Danmark med to EM-pligtsejre

    MEDIANO Q: Kærlighedsforhold i kvindefodbold til debat og Danmark med to EM-pligtsejre

    Panel: Luna Gewitz, Kasper Klarskov, Kenneth Kretschmer og Arnela MuminovicPartner: Pluto TV
    STØT MEDIANO
    I denne udsendelse debatterer panelet blandt andet kærlighedsforhold på fodboldhold - både blandt spillere og mellem træner-spiller.
    Chelseas karismatiske manager Emma Hayes har den forgangne måned i den grad tændt op for en kontroversiel debat.
    Til et pressemøde gjorde hun det nemlig klart, at hun synes, at træner-spiller-forhold på et fodboldhold er uacceptable. Og så tilføjede hun lige en sætning mere, der gjorde udsagnet noget kontroversielt; nemlig at hun også mener, at spillere på samme hold også skal holde sig væk fra et kærlighedsforhold.
    Hayes udtalte dette, selvom hun har trænet Pernille Harder og Magdalena Eriksson på sit Chelsea-hold, der har dannet par i flere år. Og angiveligt er der på det nuværende Chelsea-hold også andre spillere, der danner par.
    Men har hun ret, Emma Hayes? Er det uprofessionelt med kærlighedsforhold på fodboldhold, og skal der ikke skelnes mellem træner-spiller-forhold og forhold mellem spillere?
    Det er et af de emner, som panelet diskuterer denne måned.
    Hør også om:

    Danmarks to første EM-kvalkampe mod Tjekkiet og Belgien


    Champions Leagues afgørende kampe


    Status på den danske Kvindeliga - og et lille kig på pokalturneringen


    Og en forrygende anekdote om en profileret cheftræner, der så sig nødsaget til at tage fat i en græsslåmaskine og slå græsset på stadion på udebane, før spillerne mødte ind til kamp.

    Hør i rækkefølge om:
    (00:04:30) Champions League-gennemgang
    (00:25:10) Status på Kvindeliga
    (00:37:35) Kærlighedsforhold på fodboldhold
    (01:15:40) Analyse af Danmarks EM-kvalkampe
    --
    Dette er sidste episode af Mediano Q i Medianos hovedkanal. Fra og med næste episode udkommer Mediano Q i Støt Mediano, hvor du skal være medlem for at kunne lytte med. I maj måned kan du komme med for kampagnepris 1 krone om dagen (30 kroner om måneden), som vil være prisen resten af året, hvis du kommer med nu. 1. januar stiger prisen til 39 kr./måned. 
    Kom med i Støt Mediano
    Hvis du sidder i en virksomhed, der ønsker at høre, hvordan man bliver partner på Mediano Q, så skriv til kontakt@mediano.nu - det skal være et partnerskab på minimum 12 måneder, så vi ikke skal flytte Mediano Q frem og tilbage mellem Medianos hovedkanal og Støt Mediano.

    • 2 h 5 min
    MEDIANO SERIE A: Inter fik stjerne nummer to på trøjen

    MEDIANO SERIE A: Inter fik stjerne nummer to på trøjen

    Med Karsten Krogh og Kenneth Hansen.
    Udsendelsen er præsenteret af TV2 PLAY og Sortesokker.
    Inter har været ganske suveræne i denne sæson. Det fik de det synlige bevis på i forrige runde, da Milan blev besejret på San Siro. Vi vender Simone Inzaghis første - men meget fortjente - mesterskab som træner i udsendelsen her. Hvordan skal truppen forstærkes henover sommeren, og er der nogen som helst fare for, at den kommende kampagne, som forsvarende mester, ender som den Napoli har gang i i år?
    Vi runder også en masse af det aktuelle fra Serie A, ligesom vi går ekstra tæt på Fiorentina, Atalanta og Roma, der alle har semifinalekampe i de europæiske turneringer at se frem imod i den nærmeste fremtid.
    Vi vender også Simon Kjærs stop i AC Milan til sommer.
    Rigtig god fornøjelse med udsendelsen.
    Vores partnere:
    TV2 Play - den danske hjemmebane for Serie A - og masser af andet sport
    Sortesokker - husk koden "Mediano" og få 20% rabat
    Om Mediano:
    Kom med i Støt Mediano for kun 1 krone om dagen - tilbuddet gælder frem til EM og har yderligere fordele.
    Guide til at få kanalen Støt Mediano ind på din telefon
    Mediano Merch - vores webshop

    • 1h 48 min
    NY SERIE - DET SPILLER IKKE: Episode 1 Pengespillenes verdenshistorie

    NY SERIE - DET SPILLER IKKE: Episode 1 Pengespillenes verdenshistorie

    Vært og redaktør: Dan Grønbech.
    Her kommer et nyt forløb i serien DET SPILLER IKKE – om fodbold og betting.
    I fire afsnit fører Dan Grønbech os igennem bettingens historie, dens nutid og det voldsomme ægteskab mellem spilleindustrien og fodbolden. Dette er første afsnit. Vi bringer et afsnit om ugen i løbet af maj - de udkommer hver tirsdag morgen.
    --
    Først var der et par udskårne knogler. Så blev det terninger, afarter af brætspil, spillekort, pokerbordene, spillemaskinerne, væddeløbskuponerne, tipskuponerne og pludselig stod vi her. Med gigantiske online spilleplatforme, live-odds og utallige sidebets på lige så utallige fodboldkampe fra hele verden lige der i din lomme. 
    I første afsnit af serien dykker Dan Grønbech ned i væddemålenes verdenshistorie for at forstå, hvad pengespil betyder for mennesket, og hvad fodbolden betyder for  pengespillene.
    Hvorfor er matchet mellem fodbold og betting så stærkt?
    Og hvem er egentlig den dominerende part i det forhold? 
    I de følgende afsnit kan du høre om:
    Episode 2: Ordnede forhold

    Hvad er fodbold, ja sport, uden uforudsigeligheden? Uden onkler, der siger “så længe bolden er rund”, underdogs og Any Given Sunday? Intet. Fodboldens integritet ligger ikke i overraskelsen, ikke i Leicester, men i at ingen ved, hvordan den næste duel ender, hvordan kampen ender, hvordan turneringen ender. 
    Problemet er bare, at i flere hundrede fodboldkampe hvert eneste år forsøger kriminelle bagmænd at fjerne den del af fodbolden ved at betale spillere og dommere for at sikre et bestemt udfald. Og de lykkes ganske ofte. 
    Matchfixing er ikke længere noget, der foregår i Sydøstasien. Det er i Lyngby-Ham Kam i en ellers ligegyldig venskabskamp i januar og lige på vores dørtrin. I episode 2 undersøger Dan Grønbech, hvordan matchfixingen har infiltreret europæisk fodbold. Hvordan foregår det? Hvem står bag? Og hvad kan vi gøre ved det? 


    Episode 3 - Den illegale storebror

    En ting er den spilindustri, vi kan overvåge og regulere. Men noget helt andet er den del af verdens spilleselskaber, der ikke bekymrer sig om licenser, love og ROFUS, og som næsten omsætter for dobbelt så meget som deres velopdragne og retskafne branchefæller. 
    Den illegale spilleindustri er kæmpestor på verdensplan, og på trods af at de trækker et spor af  lovbrud, organiseret kriminalitet og menneskelig ulykke efter sig, er flere af dem alligevel blevet lukket ind i de fine sponsorlounges i nogen af verdens største klubber. 
    Men hvorfor? Og hvordan? I 3. afsnit af Det spiller ikke kigger Dan Grønbech om på den lyssky side af spilleindustrien sammen med nogen af de journalister, der konstant forsøger at rette spotlyset mod dem. 


    Episode 4 -Som at skænke øl ud gennem fjernsynet

    Ja, ja. Vi er alle sammen lidt trætte af mængden af spillereklamer i fjernsynet, når der er fodbold. Vi bliver alle sammen lidt trætte i øjne og ører, hver eneste gang en komiker eller afdanket fodboldspiller forsøger at fortælle os, at betting faktisk er for de “rigtigt seje/kloge/smarte” eller i virkeligheden næsten er mere underholdende end fodboldkampen selv. 
    Men har du selv tænkt dig at betale regningen for, at din yndlingsklub henter endnu en topspiller, så de lige som ni andre klubber kan være en del af top seks hvert år? Nej, vel? 
    I sidste afsnit analyserer Dan Grønbech ægteskabet mellem fodbold og betting. Hvorfor er fodboldkampene en så vigtig reklameplads for bettingen? Og hvor mange penge ville fodboldindustrien gå glip af, hvis et reklameforbud ramte i morgen?


    Dan Grønbech siger selv om sin tilgang til serien:
    "Uden overhovedet at forholde mig til, om man bør forbyde bettingreklamer, betting som fænomen eller noget helt tredje, undersøger jeg, hvad den hastigt voksende spilleindustri egentlig har betydet og betyder for verdensfodbolden. For i virkeligheden er det et kompliceret ægteskab mellem to industrier, der et stykke ad vejen er indbyrde

    • 40 min
    EUROPA MAGASINET: Optakt til semifinalerne – kan Kane sænke Real Madrid?

    EUROPA MAGASINET: Optakt til semifinalerne – kan Kane sænke Real Madrid?

    Panel: Steffen Dam & Nicolai Lisberg
    Partnere: TV2 Play og Just Eat
    Det er semifinaletid i de tre europæiske turneringer, og Europa Magasinet er naturligvis stedet, hvor du få den store optakt til kampene. Så i denne udsendelse får du således optakt til Bayern München-Real, PSG-Dortmund, Marseille-Atalanta, Roma-Leverkusen, Aston Villa-Olympiakos og Fiorentina-Club Brugge. Kan Real Madrid holde Harry Kane nede? Og hvordan kan Dortmund skabe overraskelsen mod Mbappé og co? Det er noget af det, vi diskuterer i dagens udsendelse, hvor vi også kommer forbi Ayoub El Kaabi, danskerne i Brugge, der kæmper for spilletiden og Never Say Never-kusen. Panelet består af Steffen Dam, sportschef i FA 2000 og Nicolai Lisberg, journalist med base i Spanien.
    Vært: Adam Møller Gomaa.
    Vi taler om turneringerne i følgende rækkefølge:
    Champions League (00:01:00)
    Europa League (00:33:00)
    Conference League (00:47:00)
    ---------------------

    • 1h 3 min
    MEDIANO SUPERLIGA: Hvor meget er Brøndby på guldkurs? Hvor langt er FCK inde i kampen? Og hvor truet er OB?

    MEDIANO SUPERLIGA: Hvor meget er Brøndby på guldkurs? Hvor langt er FCK inde i kampen? Og hvor truet er OB?

    Panel: Nicoline Sørensen, Azad Corlu, Steffen Dam og Peter BrüchmannPartnere: Arbejdernes Landsbank og Bauhaus
    FC Nordsjælland og Brøndby spillede 1-1. Og det resultat kan tolkes på mange måder:
    Missede FC Nordsjælland muligheden for at stemple ind i guldkampen? Vandt Brøndby en runde på vejen mod målet? Og hvor mange er egentlig inde i den guldkamp?
    Det kigger vi på med vores analysehold i Mediano Superliga.
    Vi taler i rækkefølge om:
    Superligaen - overblik (00:02:50)
    Rundens spiller & Svendestykket (00:09:50)
    FC Nordsjælland-Brøndby (00:17:55)
    FC København-AGF (00:40:10)
    Silkeborg-FC Midtjylland - en kort kommentar (01:04:14)
    Lyngby-Vejle (01:10:55)
    OB-Hvidovre (01:26:10)
    Viborg-Randers (01:43:20)
    Slut (01:54:52)
    Hvis du vil dybere ned i kampen mellem Lyngby og Vejle, så optog vi lørdag morgen en analyse i Støt Mediano, hvor Gisle Thorsen, Kasper Klarskov Nielsen og Peter Brüchmann brugte 40 minutter på kampen og situationen i bunden. 
    Tirsdag morgen er vi også klar med en analyse af Silkeborg-FC Midtjylland - den udkommer i Støt Mediano.
    Hør i dagens Mediano Superliga blandt andet om:
    Forskydninger i toppen - hvem er nu favorit?
    Afgørende skilleveje de kommende runder - udsigten til FC Midtjylland-Brøndby og mange andre vitale mesterskabskampe.
    Tilsvarende skilleveje i bunden og udsigten til, at Vejle næste mandag kan sende mindst et hold under stregen og for første gang prøve at være over den.
    Rundens spiller - Rundens svendestykke 
    Orri Oskarssons tre mål - ikke i træk og dermed ikke et hattrick - i Parken
    AGFs rehabilitering mod FCK trods nederlag
    Alarmklokkerne hos OB
    Randers FC som et af forårets mest succesrige hold
    Hvorfor skal Vejles sportslige ledelse på efteruddannelse hos Randers FC og Viborg FF?
    Og meget andet
    I udsendelsen omtales vores optakt til pokalfinalen mellem AGF og Silkeborg. Den optages i næste uge, hvor vi kommer til Viby og sammen med Kia i Viby har vi sat et stærkt hold bestående af Glen Riddersholm, cheftræner for AGF i 2016, Simon Skou Jakobsen, årets pokalfighter for Silkeborg i 2018, Peter Froulund, ekspert i mange Mediano-formater på den kommercielle side og vært Peter Brüchmann.
    Tirsdag d. 7. maj kl. 17.00 hos Kia i Viby.
    Det er gratis at komme med. Men du skal melde dig til her. Du kan også bare gå ind på mediano.nu/kia. Det hele optages som udsendelse og udkommer i Støt Mediano.
    Vores partnere
    Arbejdernes Landsbank - sådan skifter du let bank
    Bauhaus - Danmarks største udvalg og længste åbningstider
    Link til Philips hævesænke-bord - omtalt i udsendelsen
    Relevante links
    Redaktørens blog om Medianos nye ambitiøse mål: 10.000 medlemmer i Støt Mediano inden vi fylder ti år 1. juni 2026. Læs mere her.
    Støt Mediano - pris frem til EM er 1 kr. om dagen og hver dag trækker vi lod om en Støt Mediano-fodbold blandt nye medlemmer
    Guide til at få kanalen Støt Mediano ind på din telefon

    • 1h 54 min

Top podcasts en Deportes

El Partidazo de COPE
COPE
El Primer Palo
esRadio
Served with Andy Roddick
Served with Andy Roddick
Life in Stride
OTQ Boyz
L'After Foot
RMC
The Overlap with Gary Neville
Sky Bet

También te podría interesar

Transfervinduet
B.T.
Fodboldlisten
DR
Ren Bold med Sture Sandø
Bold
BrøndbyLyd
BrøndbyLyd
Kvart i bold
Kvart i bold
Bech Bag Bolden
af Troels Bech

Más de Mediano