3P Brevkassen

Psykologerne Graversen og Møller

3P Brevkassen er en podcast med psykologerne Graversen og Møller, hvor vi tager udgangspunkt i breve fra jer, der lytter med. Vi deler den forståelse af De Tre Principper – livskraft, bevidsthed og tanke – som selv har givet os mere ro, klarhed og lethed i både arbejdsliv og privatliv, og som vi dagligt arbejder ud fra som privatpraktiserende psykologer. Samtalerne kredser om alt fra relationer og tvivl til trivsel og livets store og små spørgsmål, og er ikke tænkt som rådgivning, men som en fælles udforskning af den måde, vores oplevelse bliver til på.

  1. 2 days ago

    “Vores teenager trives ikke – hvad gør vi?” | En samtale mellem 2 psykologer

    I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra en lytter, der spørger, hvordan vi bedst er forældre til en præ-teenager eller teenager, der mistrives.Hvordan bevarer vi selv roen, når vores barn ikke har det godt? Hvornår skal vi presse på – og hvornår skal vi skærme? Og hvordan undgår vi, at vores egne bekymringer og forestillinger om alt det, der kan gå galt, kommer til at styre den måde, vi møder vores børn på?Vi taler om, hvordan teenagelivet kan opleves mere alvorligt, når identitet, sammenligning med jævnaldrende og ønsket om at passe ind kommer til at fylde. Og om hvordan kendskabet til De Tre Principper kan hjælpe os som forældre til ikke nødvendigvis at blive revet med af den virkelighed, vores teenager står midt i.Vi kommer også omkring svær mistrivsel, selvskade, misbrug og andre situationer, hvor der selvfølgelig kan være behov for at handle. Pointen er ikke, at vi skal ignorere alvorlige problemer, men at handling ikke behøver komme fra panik og katastrofetænkning.For måske kan vi være mere hjælpsomme for vores børn, når vi selv står et roligere sted – og samtidig husker, at den samme grundlæggende sundhed og ro også findes i dem.🎧 3P Brevkassen kan også lyttes til på Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på:kontakt@3pbrevkassen.dkGod fornøjelse :-)Martin Møller og Kenni Graversen

  2. 14 Aug

    Giver diagnoser mening set med 3P-briller? | En samtale mellem 2 psykologer

    I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et spørgsmål fra en pårørende om psykiske diagnoser.For hvad betyder det egentlig at få en diagnose?På den ene side kan en diagnose give adgang til behandling og støtte – og for nogle kan det være en lettelse endelig at få en forklaring på noget, de måske har kæmpet med gennem mange år.På den anden side taler vi om, hvad der kan ske, når en diagnose går fra at være en beskrivelse af symptomer til at blive noget, vi identificerer os med: "Jeg har depression", "jeg er angst" eller "sådan fungerer jeg bare".Vi deler vores egne erfaringer fra arbejdet i psykiatrien og fra vores nuværende arbejde som psykologer og undersøger diagnoser ud fra det, De Tre Principper peger på.Vi kommer blandt andet omkring:• hvorfor diagnoser spiller så stor en rolle i psykiatrien og det øvrige system• hvordan en diagnose kan give adgang til behandling og støtte• hvorfor det for nogle kan være en lettelse at få en diagnose• hvad der kan ske, når diagnosen bliver en del af vores identitet• forskellen på at se psykiske symptomer som noget fast og som noget, der bevæger sig• de små "sprækker", hvor angst, depression eller andre symptomer pludselig ikke fylder• perspektivet om en grundlæggende mental sundhed bag vores skiftende oplevelser🎧 Afsnittet kan lyttes til på YouTube, Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på:kontakt@3pbrevkassen.dkGod fornøjelse :-)Kenni Graversen & Martin Møller

About

3P Brevkassen er en podcast med psykologerne Graversen og Møller, hvor vi tager udgangspunkt i breve fra jer, der lytter med. Vi deler den forståelse af De Tre Principper – livskraft, bevidsthed og tanke – som selv har givet os mere ro, klarhed og lethed i både arbejdsliv og privatliv, og som vi dagligt arbejder ud fra som privatpraktiserende psykologer. Samtalerne kredser om alt fra relationer og tvivl til trivsel og livets store og små spørgsmål, og er ikke tænkt som rådgivning, men som en fælles udforskning af den måde, vores oplevelse bliver til på.