86 episodes

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.

    Don't Google it

    Don't Google it

    Flere og flere peger på, at Google bliver stadigt dårligere som søgemaskine. Når man stiller et spørgsmål, skal man nu lede efter svaret i endeløse rækker af links til virksomheder, der forsøger at sælge et eller andet. Der spekuleres endda i, om Google ligefrem har forringet deres egen søgemaskines funktionalitet for at øge søgetiden og dermed den tid, vi kan eksponeres for annoncer. Det er en sær tendens, især fordi Google i den forhistoriske techtidsalder for 25 år siden, udkonkurrerede de andre søgemaskiner ved netop at holde sig fra at linke til reklamer.
    Sammen med Marcel Mirzaei-Fard, vært på DR's techpodcast Prompt, spørger Udsyn i dag, om tiden er ved at løbe fra Google?
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 28 min
    Ukendte ansigter: En guide til EU-valget

    Ukendte ansigter: En guide til EU-valget

    Det er valg til Europa-Parlamentet og byen er fyldt med valgplakater med billeder af ukendte politikere. Det er lidt som at vågne i en parallelverden, som er en lille smule anderledes end den man faldt i søvn i. For hvem er de, politikerne på plakaterne? Deres løfter er også lidt anderledes. Tonen synes lettere, endda fjollet til tider. Fremmedgørelsen er ikke helt grebet ud ad luften. Ifølge en undersøgelse foretaget af Voxmeter kan to ud af tre danskere ikke nævne navnet på en eneste af kandidaterne til parlamentetsvalget. Hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor kender vi ikke de folk vi sender afsted til EU? Hvordan er hverdagen som EU parlamentariker og hvordan fungerer EU i det hele taget? Sammen med Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, guider Udsyn i dag til EU-valget og EU som politisk institution.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 28 min
    Little Britain

    Little Britain

    Regnen silede, da Storbritanniens premierminister Rishi Sunak forleden udskrev valg foran Downing Street 10. At det sker netop nu er kommet bag på de fleste, for de konservative er bagud med mere end 20% til Labour. Der er med andre ord ingen chancer for at Sunak kan vinde. Han er blot den seneste i en række af konservative premierministre, som alle har forsøgt at rette Storbritanniens økonomi op efter Brexit, hvilket har vist sig at være tæt på umuligt. Sammen med lektor emeritus ved CBS Ole Helmersen, ser Udsyn i dag på, hvad det er, der er sket i Storbritannien, der lader til at sidde fast i en ubrydelig stime af kriser.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 27 min
    Dødvande

    Dødvande

    Hvor der før var meterhøjt ålegræs, hvor tusinder af forskellige småkryb gravede, borede og krabbede, hvor insekter fløj eller skøjtede hen over det klare vand, hvor en myriade af fisk levede, hvor fugle ynglede og jagede, hvor et helt økosystem bestod siden tidernes morgen, er der nu kun dødt og grumset vand tilbage. Det står ikke bare skidt til med det danske havmiljø, nej, vores fjorde og kystnære havmiljøer er stort set døde. I dagens Udsyn taler vi med Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet om, hvordan det har kunne komme så vidt?
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 27 min
    Sport, konge og fædreland

    Sport, konge og fædreland

    Danskerne elsker sport. Sport samler, skaber fællesskaber på tværs af etniciteter og sociale skel. Royal Run, som netop er blevet afholdt, var en sand folkelig begivenhed med over 95.000 deltagere. Ved finalen i EM håndbold, så 86% af de danske tv-seere med. Men hvorfor er det altid sport, vi samles om? Hvad siger det danske fodboldlandshold overhovedet om Danmark og danskere? I dagens Udsyn ser vi sammen med analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm, på hvorfor vi er ved at sprænges af stolthed, når vi vinder bronze i kuglestød, mens ingen fejrer, når vores kunstnere vinder store internationale priser.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 28 min
    Krigen mod fred

    Krigen mod fred

    Alt er politisk, intet er længere neutralt - ikke engang fred. Den politiske debat synes at gå ud på at finde obskure holdninger hos modstanderne, så de fremstår mere og mere degenererede og vanvittige. Midterpositionen, som engang var den dominerende, findes i stigende grad ikke længere. Spørgsmålet er, hvor denne polariserede verden er ved at føre os hen? Udsyn spørger i dag fredsforsker og lektor ved Lunds Universitet Isabel Bramsen, om der stadig findes et sted, hvor vi kan mødes i fred og forsoning?
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.

    • 26 min

Top Podcasts In News

Les actus du jour - Hugo Décrypte
Hugo Décrypte
L’Heure du Monde
Le Monde
Best of Today
BBC Radio 4
Political Currency
Persephonica
Journal de l'Afrique
FRANCE 24
Un podcast à soi
ARTE Radio

You Might Also Like

Verden ifølge Gram
DR
Tiden
DR
Kampen om historien
DR
Genstart
DR
Slotsholmen
DR
P1 Orientering
DR

More by DR

Det perfekte offer III
DR
Pletter i min hjerne
DR
Dan Rachlin og de falske profiler
DR
Farligt spil
DR
Kostskolen
DR
På værkstedet
DR