Brainstorm Videnskab.dk

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den? 
Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.

Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion. 

Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille?

Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum! 

Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får. 

Lyt med og bliv klogere på:


hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer
om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser
hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ ting

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:


Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:


Artikel om #kjolegate
Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten
Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede 
Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år! 

Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter. 

I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle... 

Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet. 

Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller?

Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:


Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet
Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:


Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023


Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson’s patienter: 
Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021
Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020



Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024.

Musik:

‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World på YouTube

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden. 

I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april. 

Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.

I episoden kan du også finde ud af: 


Hvordan aber driller hinanden
Om aprilsnarren er ved at uddø
Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:



Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS
Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek



Redaktion: 


Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov



Links:


Studiet om aber, der driller hinanden
… og den nuttede video med abe-drillerier

Marc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier 
Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserne
Brainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner

De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere. 

Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd?

Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen?

Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så…

Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader.

Medvirkende



Kamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center København 
Albert Gjedde, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker

Redaktion

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Kilder


Videoer, der påstår, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her.

Studie om at fingerøvelser styrker ældres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023
Studier om musikeres hjerner: 
‘What can studying musicians tell us about motor control of the hand?’, Journal of Anatomy, 2006
‘Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study’, Behavior Genetics, 2023
‘In vivo evidence of structural brain asymmetry in musicians’, Science, 1995
‘Corpus callosum: musician and gender effects’, Neuroreport, 2003
‘Increased cortical representation of the fingers of the left hand in string players’, Science, 1995

Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses! 

Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt.
Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen?

Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning.

Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk.  

Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet…

Medvirkende



Carl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Troels Wesenberg Kjær, tidl. hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneområdet

Redaktion

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Kilder


‘Gik Einstein til Fitness?’ Politikens Forlag, 2024

Studie om NFL’s kobling til Parkinson’s, JAMA Network Open, 2023

Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024

Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kæmpere, National Library of Medicine, 2022

Systematisk gennemgang af studier om trænings effekt på kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023

Sundhedsstyrelsens undersøgelse af fysisk træning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018

Studie om, at læsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om træning øger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023


Følg Brainstorm på Instagram.